Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter / 692 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dollerup Sogn (Nørlyng Herred)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et Røgelsekar fra kat. Tid og en Ligsten over Forvalter Christensens Hustru Charl.
Am. Lind, † 1787.

Hald, hvis ældste Voldsted gaar tilbage til Oldtidens Slutn. eller den tidligste
Middelalder, og om hvilken tidlige Sagn have en Del at fortælle, kan i Historien
kun følges tilbage til 14. Aarh., da den ejedes af den fra Vald. Atterdags Tid
bekendte Niels Bugge (dræbt ved Middelfart 1359, se III S. 388), hvem Kongen
forgæves belejrede paa H. 1355. Han havde 1345-46 købt den af Peder Ludvigsen
(Eberstein) og hans Søster Margrethe. H. kom saa til Niels Bugges Svigersøn
Gotskalk Skarpenberg, der kort efter solgte den til Kong Vald., men før 1377 blev den
pantsat til Timme Limbek, fra hvem Dron. Margrethe løste den 1387. Hun
skænkede H. Slot og Gods 1393 til Viborg Bispestol mod, at det skulde nedbrydes og
Materialet anvendes til Domkirkens Bygning, samt at der skulde afholdes en aarl.
Messe for hendes og hendes Forældres Sjæle. Borgen er dog bleven genopført af
Bisp Jørgen Friis (se ndfr.), der laa i stadig Strid med Vib. Borgere, som 1536

Hald efter Resen. 1. Porthuset, hvorunder nogle gamle og ubrugelige Kældere, med en Vindebro. 2. Rudera af det gml. Bryggers. 3. Den gml. Fruerstue. 4. Lysthuset. 5. Den nye Fruerstue. 6. Fangetaarnet, bygget 1528 af Bisp Jørgen Friis „til Tausanum, Borgm. Hegelund og Vib. Borgers., mens han kom selv først derudi sig til liden Baade“. 7. Voldene. 8. Smedien. 9. Stalden, 10. Brattingsborg. 11. Ladegaarden. 12. Hald Skov. 13. Gamle Hald Slot. 14. Slotsmellen. 15. Søen.

sammen med Joh. Rantzau droge mod Bispen, der skal være sat fangen i det af
ham selv paa Hald byggede Taarn. Efter Reform. kom Hald til Kronen, der gjorde
den til Sæde for Lensmændene over Hald Len, bl. a. Henr. Rantzau, Otte Krumpen
og Ulr. Chr. Gyldenløve. Efter 1660 pantsatte Fr. III H. til de hollandske Jøder
Samuel og Joseph de Lima, der fik Skøde paa den 1664 (mærk St. Blichers Novelle
„Jøderne paa Hald“; se ogsaa „Dania“, VIII S. 40: „Halds Frydeskrig“). Samuel
de Limas Enke Rachel solgte 1703 H. (23, i alt 279 Td. H.) for 9770 Rd. til
Generalmajor Gregers Daa († 1712, se S. 592). Hans Stifsøn Ove Henrik Baron
Juel-Rysensteen solgte 1717 H. for 9000 Rd. til Etatsr., Amtmand Hans Seerup, hvis Svigersøn
Justitsr., Landsdommer Enevold Heug 1731 arvede den (23, 60 og 467 Td. H.). Paa
Aukt. efter ham 1741 købte Christen Heug Gaard og Gods (i alt 412 Td. H.) for
11,500 Rd., men solgte den 1745 til Stiftamtm., Baron Gyldenkrone, hvis Enke
Grevinde Knuth 1750 solgte H. (23, 43 og 359 Td. H.) til Landsdommer Fr.
Schinkel, † 1794, hvorefter den 1797 blev solgt af hans Svigersøn Kaptejnlieutn. M.
Braem for 29,244 Rd. til Ove Høegh-Guldberg. Efter hans Død 1808 solgte
Arvingerne H. for 46,000 Rd. til Landsdommer H. M. Hoff, fra hvis Bo den 1810

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>