- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
706

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinge (Nørre-V.) Sogn (Sønderlyng Herred) - Ørum Sogn (Sønderlyng Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa Sokkel med Skraakant, Taarn mod V., af Granit og Munkesten, med Spidsbue
ind til Skibet, fra den senere Middelalder — senere er Overdelen nedbrudt i Højde
med Skibet —, og Vaabenhus mod S., af Mursten, fra 1860’erne. Den oprindl.
Norddør er tilmuret; Syddøren har Halvsøjle og Tympanon med et Par Griffer.
Kirken er restaur. 1890-94 og forsynet med Klokkespir. Altertavle med et Maleri
(Nadveren) fra 1850’erne. Prædikestol med Enevold Kruses og Hustru Anne Vinds Navne
og Vaabener. Granitdøbefont med Rundbuer paa Foden.

Vingegaard nævnes 1447 og 1468 som ejet af Offe Tagesen Reventlow til Winge;
Jakob Offesen 1497, Søster Kirsten 1520, g. m. Enevold Kruse; og siden Søn efter
Fader: Enevold K. 1536 (V. skal være brændt i Klementsfejden 1534), Enevold K.
1564, Enevold K. 1580-1612, Datter Maren Kruse 1613. Hendes Fætter Chrf. K.
solgte 1625 sin Del i V. til Iver Juul. En anden Part ejedes af Fru Karen Lange,
Claus Belows, der 1632 solgte V. til Gunde Rostrup, hvis Broder Albert R. alt 1630
skrev sig til V. Gunde R. solgte 1637 V. til Palle Rodsteen, med hvis Datter Edel
Claus Dyre fik V., som han 1647 solgte til Hr. Anders Bille, der straks mageskiftede
den til Kronen. 1668 ejedes V. af Erik Grubbe, som da gav sin Tjener Rasmus
Iversen Livsbrev paa V. (16 Td. H.). Siden kom den til Ritmester Levetzau og
Generalmajor Lüttichau, der lagde den under Stamhuset Tjele. — Hovedbygningen,
i 1 Stokv. af Grundmur, er opf. 1830 med Tilbygning fra 1860.

Ved Vinge er der fredlyst 2 Gravhøje.

Ved Klemmebrevet 1555 blev Vinge Anneks til Tjele.

Ørum Sogn, eet Pastorat med Vejrum og Viskum, omgives af dette,
Middelsom Hrd. (Skjern S.), Kvorning og Tjele Sogne. Kirken, midt i Sognet,
ligger 1 3/4 Mil Ø. N. Ø. for Viborg og 2 3/4 Mil S. V. for Hobro. De noget
højtliggende, for en Del bakkede Jorder (Burrehøj, 218 F., 69 M.) ere
muldsandede og sandmuldede. Paa Sydgrænsen ligger den til Dels tilgroede
Hulbæk Sø, hvoraf en Del hører til Sognet. Gennem Sognet gaar Landevejen
fra Viborg til Randers.

Fladeindholdet 1896: 3829 Td. Ld., hvoraf 1383 besaaede (deraf med Rug 330,
Byg 180, Havre 648, Boghvede 20, Blandsæd til Modenh. 12, Grøntf. 89, Kartofler
57, andre Rodfr. 45), Afgræsn. 1000, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1052, Have 22,
Skov 52, ubevokset 10, Moser 34, Kær og Fælleder 34, Heder 156, Veje og
Byggegr. 70, Vandareal m. m. 14 Td. Kreaturhold 1898: 198 Heste, 1038 Stkr.
Hornkvæg (deraf 525 Køer), 1236 Faar, 418 Svin og 18 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 150 Td.; 38 Selvejergaarde med 115, 1
Fæstegd. med 5, 96 Huse med 30 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen,
1/2 1901: 774 (1801: 305, 1840: 374, 1860: 513, 1890: 737), boede 1890 i 153 Gaarde og
Huse; Erhv. 1890: 31 levede af immat. Virksomh., 535 af Jordbr., 89 af Industri,
21 af Handel, 21 af forsk. Daglejervirks., 37 af deres Midler, og 3 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Ørum, ved Landevejen, med Kirke, Præstegaard,
Skole og Kro; Mollerup, ved s. Vej, med Skole, Forsamlingshus og
Andelsmejeri; Velds; Hulbæk. Ørumhede Huse, Velds Huse. Velds Vandmølle.

Ørum S., een Sognekommune med Annekserne, hører under
Middelsom-Sønderlyng Hrd.’s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 101. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S.
Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Korbuen, Vinduerne mod N. og begge Døre ere bevarede; Norddøren
har Søjler, paa hvis Kapitæler er udhugget Pelikaner (se Tegn. af æ. n. Arkit. 1. S.,
3. R., Pl. 4). Senere Tilbygninger ere Apsis (Sakristi), Taarnet, af Granit og
Mursten, med hvælvet Underrum og Rundbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, af
Mursten. Kirken er restaur. 1885 og 1889. Altertavle fra 1638 og Prædikestol fra 1607,
som „Hr. Christen Jensen og Jakob Jørgensen lod gøre“. Granitdøbefont.

Vestergaard i „Velyss“ blev 1514-15 solgt af Erik Hvas og hans Søster til Bisp
Erik Kaas.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:38:03 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0742.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free