Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nørbæk Sogn (Sønderlyng Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nørbæk Sogn, eet Pastorat med Sønderbæk og Læsten, omgives af
Sønderbæk og Vorning Sogne samt Randers Amt (Nørhald Hrd.), hvorfra
det skilles ved Skals Aa. Kirken, mod Ø., ligger 3 1/2 Mil N. Ø. for
Viborg, 2 Mil N. V. for Randers og 1 1/2 Mil S. for Hobro. De noget
højtliggende, temmelig jævne Jorder, med store Enge mod N., ere sandmuldede.
Fladeindholdet 1896: 2342 Td. Ld., hvoraf 647 besaaede (deraf med Rug
151, Byg 113, Havre 313, Boghvede 11, Blandsæd til Modenh. 12, Grøntf. 5,
Kartofler 26, andre Rodfr. 16), Afgræsn. 484, Høslæt, Brak, Eng m. m. 763, Have 10,
Skov 14, Moser 34, Kær og Fælleder 126, Heder 194, Veje og Byggegr. 70 Td.
Kreaturhold 1898: 110 Heste, 498 Stkr. Hornkv. (deraf 211 Køer), 620 Faar,
184 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 107
Td.; 18 Selvejergaarde med 100, 39 Huse med 7 Td. Hrtk. og 15 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1901: 322 (1801: 131, 1840: 191, 1860: 233, 1890: 306),
boede 1890 i 56 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 15 levede af immat. Virksomh.,
207 af Jordbr., 43 af Industri, 10 af Handel, 22 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres
Midler, og 3 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Nørbæk med Kirke, Præstegd., Skole, Mølle,
Købmandshdl. og Maltgøreri.
Nørbæk S., een Sognekommune med Annekserne, hører under
Middelsom-Sønderlyng Hrd.’s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Hobro
Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’
107. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor, fra Overgangstiden, med Bjælkeloft, af
Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, lavt Taarn mod V., fra senere Middelalder, af
Granit og Mursten, med Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhus mod N., af
Bindingsværk, fra nyere Tid. Eet oprindl. Vindue og Norddøren, med Ellipsebue af
Munkesten, ere bevarede. Koret er ombygget i nyeste Tid. Altertavle med et Maleri
(Nadveren) af Jæger i Viborg. Prædikestol med Bogst. GPS—NJS. Paa
Malmalterstagerne Palle Dyres og Marie Grubbes Initialer og Aarst. 1678. I Koret Mindetavle
over Provst Jesper Pedersen Lindholt, † 1671, og Hustru (begr. ved Alteret).
I Sognet har ligget en Hovedgaard Nørbæk (Beg og Nørbeg). 1313 nævnes
Petrus Muly de Bæg og Joh. Muli de Beg, 1328 Jakob Beg, 1343 Joh. Dyaconus de
Begh, 1363 Petrus Hviid de Begh, 1396-1408 Mattis Nielsen af Beg. Derefter kom
Beg til Slægten Pig, der kaldte den Pigsgaard. 1421 solgte Jens Pig og hans
Svigersøn Bertel Esbernsen P. til Mogens Pig, der pantsatte den til Jens Kande (se
under Fussingø), fra hvem Jens Pig indløste den. Dennes Søn Ysick Jensen oplod
før 1439 Gaarden til sin Svoger Bertel Esbernsen, hvis Enke Ingeborg Pig ægtede
Anders Stigsen, der 1451 oplod sin Stifsøn Esbern Bertelsen sin Hustrus og sine
Børns Arv i den af ham paaboede Gaard i Nørre-Begh; Esbern Bertelsens Børn
solgte denne Gaard til Christen Sommer. 1543 ejedes B. af Iver Blik, 1568 af
Sønnen Anders B. (begr. i Nørbæk Kirke); hans Søn Chrf. B. skrev sig snart til
Nørbeg, snart til Sønderbeg; 1624 nævnes Peder Munk til B. og 1625 Peder Munk til
Nørbeg, 1637-38 Fru Margr. Rantzau til Beg og til Nørbeg. 1636 ejedes den af
Ove Christoffersen Blik, medens Erik og Enevold Christoffersen Blik arvede
Sønderbeg; den sidste solgte 1649 sin Part til Erik Blik. Ove B. solgte 1657 Norbeg til
Erik Grubbe, og samtidig solgte Erik B. Sønderbeg til Claus Dyre, der 1667 mistede
den ved Indførsel til en ufri Mand Anders Jensen, der 1672 overdrog en Halvpart
til sin Broder Christen Jensen, hvorefter Gaarden forsvinder. Nørbeg overlod Erik
Grubbe til sin Datter Marie og Svigersøn Palle Dyre, der i nogen Tid beboede den,
men 1688 nedlagde den som Hovedgaard. 1705 solgte Palle D. den (15 T. H.) med
andet Gods til G. D. Levetzau til Tjele. (Se Chr. V. Christensen, Nogle Medd. om
N., i Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 230 flg.).
Nørbæk, Sønderbæk og Læsten henlagdes 16/10 1680 til Domkirkekaldet i Vib., som
skulde forsyne Sognene med en Kapellan (siden 1669 havde Sognepræsten til
Graabrødrekirke i Vib. Jak. Worm haft dem); ved Reskr. af 16/4 1817 bleve de atter et
eget Sognekald (se Kirkeh. Saml. 3. R. V S. 654).
Ved Nørbæk er der fredlyst 2 Gravhøje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
