Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Le Sogn (Middelsom Herred) - Hjorthede Sogn (Middelsom Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvis Søn Christen Greve S. og Sønnesøn Jørgen Greve S. derefter ejede den (1746:
39, med Tiender og Gods i alt 267 Td. H.). Sidstn. solgte den og Viskum 1749
til Hans Christensen Juul, † 1769, hvis Arvinger 1770 skødede den (39, 13 og 224
Td. H.) for 30,000 Rd. C. til deres Broder og Svoger Kancellir. Christen Juul til
Viskum, som 1787 solgte begge Gaarde for 50,000 Rd. C. til sin Søn Hans J., der
1801 solgte den (24, 33 og 94 Td. H.) for 26,000 Rd. C. til Christen Hedegaard († 1816),
hvis Enke ejede H. til sin Død 1847, hvorpaa den gik over til Datteren, Enkefru
Preetzmann, der 1853 solgte den til Th. H. Rendtorff. Han sammenlagde Store og
Lille Hemmestrup og nedbrød den sidstes Bygninger 1858 (to fritstaaende Ælmetrær
betegne, hvor Gaarden har ligget). Efter Rendtorffs Død 1898 solgtes H. 1899 til
Laursen. — Hovedbygningen, der ligger højt, bestaar af en 1 Stokv. høj
Bygning, opf. 1830, samt to Sidefløje, tidligere af Bindingsværk, (hvoraf den ene skal
have været Hovedbygning), opf. af Grundmur af den nuv. Ejer. I Haven findes
et Par høje, af H. Bjerregaard 1801 plantede Ædelgraner. (Om H. se Saml. til j. Hist.
II S. 175 flg. og 323 flg.).
Jep Tordsen i Knebberhede nævnes 1447. Paa K., paa det sydvestl. Hjørne af
Mammen Bymark holdtes, ifl. Viborg Stiftsbog af 1620, dengang Herredets Ting. —
N. for Le By paa en Bakke i Skoven skal der ifl. D. Atl. have ligget en Herregaard
Restrup; Rudera saas endnu i Slutn. af 18. Aarh.; paa dens Grund ligger
Krogsteder. — I Dalen neden for Le Kirke laa der i 17. Aarh. en Runesten, senere
ført til Kbh.
I Sognet er der fredlyst et anseligt Dyssekammer, Jynovnen, staaende i den østl.
Ende af en Langhøj, og 4 Gravhøje.
Hjorthede Sogn, Anneks til Hjermind, omgives af dette, det andet
Anneks Le, Skjern, Vester-Velling og Vinge Sogne samt Hovlbjærg Hrd.
(Gjerning S.). Kirken, noget nordl., ligger 2 1/2 Mil Ø. S. Ø. for Viborg.
De højtliggende, mod N. og S. bakkede Jorder ere dels sandede, dels
lermuldede. Nogen Skov (Elleshave). Gennem den sydl. Del gaar den jydske
Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 2480 Td. Ld., hvoraf 885 besaaede (deraf med Hvede 3,
Rug 198, Byg 165, Havre 404, Boghvede 17, Bælgsæd 7, Blandsæd til Modenh. 4,
Grøntf. 24, Kartofler 30, andre Rodfr. 32), Afgræsn. 667, Høslæt, Brak, Eng m. m.
415, Have 12, Skov 120, ubevokset 69, Moser 21, Kær og Fælleder 66, Hegn 7,
Heder 148, Veje og Byggegr. 66, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 132
Heste, 531 Stkr. Hornkvæg (deraf 310 Køer), 676 Faar, 313 Svin og 12 Geder. Ager
og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 92 Td.; 17 Selvejergaarde med
79, 50 Huse med 13 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901:
409 (1801: 169, 1840: 214, 1860: 309, 1890: 395), boede 1890 i 76 Gaarde og
Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomhed, 292 af Jordbr., 53 af
Industri, 3 af Handel, 19 af forsk. Daglejervirks., 15 af deres Midler, og 1 var under
Fattigv.
I Sognet Byen: Hjorthede med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf.
1892). Hjorthede Udflyttersteder. Gaarde: Sønder-Tulstrup, Sløvkrog,
Kjellinghøl.
Hjorthede S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks,
hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt
5. Udskrivningskr.’ 120. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Hemmestrup.
Kirken bestaar af Skib og Kor, med Bjælkeloft, i Overgangsstil, af Granitkvadre
(Kor og østl. Del af Skibet) og raa Granit, samt af Mursten fra senere Ombygninger,
og et 1883 opf. Vaabenhus mod S. (i Stedet for et ældre), af røde Mursten. Den
lidt tilspidsede Granitkorbue og begge Døre (Nordd. tilmuret) ere bevarede.
Altertavle fra 1621 med udsk. Figurer, Troen og Haabet, samt et nyere Maleri (Kopi
efter Bloch: Christus med Barnet). Granitdøbefont. Klokken, i en Stabel paa
Kirkegaarden, med Minuskelindskr., er fra 1473.
Kjellinghøl, i et Tingsvidne af 1564 kaldet Hølingsholm og Hylingsholm, var fordum
en Hovedgaard, der 1487 ejedes af Henning Hansen og af Brødr. Erik og Ove
Hase. Sidstnævntes Søn Elef H. solgte 1501 sin efter sin Fader og Farbroder
arvede Part i K. til Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, hvis Dattersøns Datter Fru Kirsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
