Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter / 753 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederiks Sogn (Lysgaard Herred)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Trehuse. I den nordl. Del (Fjends Hrd.) Byen Frederikshøj ell. Grønhøj
med Skole, Købmandshdl., Mølle og Kro. Gaarde og Huse:
Vester-Frederikshøj ell. Resenfelde; Øster-Frederikshøj ell. Sandkjærgde.;
Nørre-Frederikshøj ell. Tohuse; Sønder-Frederikshøj ell. Firhuse; Benslehøj.

Frederiks S., een Sognekommune med Annekset, er delt i to
Sognefogeddistrikter, hvoraf det sydl. hører til Lysgaard m. fl. Herreders
Jurisdiktion (Kjellerup), det nordl. til Fjends-Nørlyng Hrd.’s Jurisdiktion (Viborg),
i øvrigt til Viborg Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3.
Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 64. (sydl. Distr.) og 142. Lægd
(nordl. Distr.). Kirken tilhører Staten.

Kirken bestaar af Skib, af Mursten, opført 1766 (indviet 16/4), og Vaabenhus,
af røde Mursten, opført 1866. Aar 1896 opførtes et lille Klokketaarn, over Skibets
vestre Gavl. Kirken har fladt Loft. Altertavle og Prædikestol fra 1766.
Alterbilledet er malet af C. A. Schleisner. Paa Alterets Bagside staar: „Alheden bygged
op Kong Frederik den Femte, — De Tysker var han god og Kirken ej forglemte; —
Hans Søn, Kong Christian den Syvende af Navn, — Tog den i Naade an og fremmed
hver Mands Gavn“. Døbefont af Zink.

Højrække i Frederiks og Lysgaard Sogne.

Den egentlige Alhede ligger i Frederiks, Resen, Karup og noget af Torning Sogne,
begrænset mod V. af Karup Aa mellem Hagebro Kro og Bøgelund, mod Ø. omtr.
af en Linie mellem Vedhovedgde. og Knudstrup (i videre Forstand bruges Navnet
„Alheden“ om Hedestrækningerne paa begge Sider af Karup Aa, den saakaldte
„Karupflade“, omtr. 12 □ Mil, hvortil Fjends, Lysgaard og Hids Herreder samt
noget af Ringkjøbing og Aarhus Amt høre). Det første alvorlige Forsøg, der gjordes
paa at opdyrke Alheden, som tilsyneladende er helt horisontal, men i
Virkeligheden falder ganske svagt af til Karup Aa, var 1759, da Regeringen indkaldte omtr.
1000 Kolonister (265 Familier, 965 Personer) fra Egnene ved Rhin og Main. De
fordeltes i smaa Byer, der oprindl. vare byggede efter Rhinegnenes Mønster med to
snorlige Gader, hvori hvert Hus, af Mur- og Bindingsværk, var indrettet til to
Familier, og med en Brønd i hver Gade. Til Driften fik hver Mand et Par Stude, en
Ko, Plov, Harve og Vogn. Efter at have afbrændt Lyngen saaede Kolonisterne først
Boghvede, dernæst Rug og til sidst Kartofler. Men man havde til Opdyrkning valgt
nogle af de daarligste Strækninger uden Enge og Vandløb, og desuden vare de
fleste Kolonister Haandværkere uden Kendskab til Landbrug. Resultatet var derfor
kun daarligt, saa at mange af Kolonisterne snart tabte Modet og rejste tilbage eller
flyttede andre Steder hen; 18 Familier bosattes saaledes paa Randbøl Hede i Ribe
og Vejle Amter; 1768 var der kun 49 Familier, med 241 Personer, tilbage i de to
Byer, Havredal og Grønhøj (Frederikshede og Frederikshøj), fra hvilke de andre
ovenfor nævnte Bebyggelser senere ere udflyttede. Ved store Pengetilskud (1760-66:
omtr. 300,000 Rd.) lykkedes det Regeringen at holde Resterne af Kolonisterne til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>