Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Randers Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fandtes 1624 med 142 Td. H., deraf 1041 jordløse. Det samlede Antal
Gaardbrug er ret betydeligt, og de findes navnlig i Klasserne med det større
Hartkornstilliggende; deler man saaledes Gaardene i to Klasser paa over og
under 4 Td. H., er dette det jydske Amt, der har flest Gaarde paa over 4
Td. H., medens paa den anden Side de smaa Gaarde udgøre et langt mindre
Antal end i de andre Amter (bortset fra Thisted A.), hvilket selvfølgelig
hænger sammen med den høje Bonitering. Bevægelsen fortsætter sig for
saa vidt nedad, som det ogsaa er det Amt, der absolut set har det
mindste Antal Huse paa 1/4 til 1 Td. H.; af de smaa Huse med Jord (indtil
1/4 Td.) har Amtet derimod mange og staar kun tilbage for Aarhus A.
Antallet af jordløse Huse er ogsaa stort. M. H. t. Besiddelsesmaaden er
Selveje det almindeligste; af Arvefæstegaarde er der ikke mange, dog har
kun Viborg A. flere; alm. Fæstegaarde er der lidt flere af, kun Aalborg
A. har flere. Ogsaa inden for Husbruget er Selveje overvejende; af Husene
med Jord er saaledes kun c. 600 i Fæste og Leje, omtr. som i Aalborg
A.; af de jordløse Huse er derimod 4/10 undergivet Fæste- og Lejeforhold.
Folketallet var 1/2 1901: 118,679 (1801: 49,858, 1840: 66,187,
1860: 85,763, 1890: 110,444), hvoraf Købstæderne 28,854 og
Landdistrikterne 89,825. M. H. t. til Befolkningstætheden staar det tilbage for de
to andre østjydske Amter, men over alle Jyllands andre Amter. Paa 1 □
Mil kom der i 1901 : 2693 Mennesker (48,91 paa 1 □ Km.). Inddeler man
Befolkningen i Næringsklasser, saaledes at der til hver Klasse ikke
alene regnes Forsørgerne, men ogsaa hele deres Husstand, viser det sig,
at i 1890 levede 6410 af immateriel Virksomhed (Embeds- og
Bestillingsmænd, Læger, Sagførere, Lærere, osv.), 53,025 hørte til Jordbrugernes
Klasse, 546 til Gartnernes, 1342 til Fiskernes, 24,056 til Haandværk og
Industri, 6963 til de handlendes, 415 til de søfarendes; der var 11,727,
som hørte til Gruppen „andre Erhverv“, hovedsagelig „forskellig
Daglejervirksomhed“, 3736 levede af deres Midler, og 2224 vare under Fattigvæsenet.
Landbruget er selvfølgelig Hovederhvervet, men tæller dog en forh. mindre
Del af Befolkningen end i Nord- og Vestjylland; til Gengæld leve flere af
Haandværk og Handel, men dog færre end i Vejle og Aarhus Amter;
dette skyldes Østjyllands store Byer. Fiskeri spiller nogen Rolle som
Erhverv, Søfarten en meget lille.
Amtskommunens finansielle Forhold i Aaret 1/4 1899-31/3 1900.
Af Indtægtsposterne: Udskrivning paa Amtsraadskredsens Hrtk. 280,270 —
11,50 Kr. pr. Td. —, Bidrag fra Købstæderne 2049, Indtægt af Aktiver 8597,
Tilskud fra andre Komm. til Fællesanliggender 6973; af Udgiftsposterne
vare de væsentligste: Vejvæsen 91,069, Medicinalvæsen 77,117, Justits-,
Politi- og Fattigvæsen 74,440, Amtsskolefond 26,804, Dyrlægevæsen 5013,
Regulering af Vandløb 7896, Amtsraadet 4742, Bidrag til Sogne til
Personers Ophold paa Abnormanst., Kysthospitalet og Prof. Finsens Lysinstitut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
