Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Randers (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvælvingerne i den Omgang, der var paatænkt som Forbindelse mellem
Helligaandshuset og Kirken, men som aldrig kom i Stand (godtgjort ved
Udgravninger, i det mindste hvad den Fløj angaar, der skulde strække sig
langs Kirken). Hele Kirkens Bygning kan desuden først forstaas, naar den
tænkes sammenbygget med en saadan Omgang. Da der intet Lys kunde
komme gennem det nordl. Sideskibs Ydermur, som skulde dækkes af den
paatænkte Omgang, gjorde man, for at bøde derpaa, fra først af det sydl.
Sideskib langt
højere og gav det
forholdsvis store
Vinduer; de nuv. mod
N. ere udhuggede
langt senere, og kun
deres øverste,
spidsbuede Del er det
oprindelige Murværk.
Endnu 1609 (i
„Randers Byes Wilckor
og Artikler“) hedder
det: „den hellige
Aands Kirke, som
kaldes St. Mortens
Kirke“. Koret er,
ifl. en Indskrift i
Minuskler paa den østl.
Hvælv. over Alteret,
opf. 1494 af
Helligaandsklosterets
Prior J., ɔ: Jens
Mathiesen. At Kirken
saaledes for en stor
Del er opf. i Kong
Hans’ Tid,
bestyrkes ved en anden
Indskrift paa
Hvælvingen i St. Hans’
Kapel, der siger, at
Kongen „har
grundlagt dette Sted“ (ifl.
Resen skal der
under Indskriften have
staaet Aarst. 1522). Paa Hvælvingskapperne ses 3 Vaabener med
Navnene: „Jens Nielsen til Ristrup, Væbner“, og „Oluf Jens (ɔ: Friis), Væbner,
Lensmand til Kalø“ — det 3. Navn, Otte „Philposzen“ (Bøistrup) til Tvedegd.,
er borte; se Kirkeh. Saml. 4 R. VI S. 13 —, vistnok Adelsmænd, der
have været behjælpelige ved Kirkens Opførelse; Dekorationen blev genfunden
1869-70 og atter opfrisket. Kapellet er vistnok det sidst tilbyggede Parti;
i alt Fald er der Tegn paa, at det ikke har hørt med til den oprindl. Plan.
Paa Reformationstiden er Kirken gaaet over til Byen. I 1529 blev den
anvist de ældre Menigheder til Vor Frue og St. Laurentii Kirker (se S. 815)
 |
| Kirkens Hovedindgang fra Vest. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
