Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Randers (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sydgavlen, medens den paa Østsiden lige er paabegyndt og paa Nordgavlen
helt mangler. Østsiden havde oprindl. kun (smaa fladbuede) Vinduer i
2. Stokv. Begge Stokv. og Kælder have fladt Bjælkeloft. Til Husets
sydvestl. Hjørne har fordum stødt en Mur med en rundbuet Port.
Huset har i nyere Tid længe været i Privateje; 1783 indrettedes det
til Latinskole (se S. 797); efter 1858 benyttedes det af
Haandværkerforeningen og Tekn. Skole samt fra 1877 af den hist. Samling. Da den første fik
sin egen Bygning 1876 (se S. 797), foreslog et Byraadsudvalg at nedbryde
Bygningen og udlægge Tomten til Torveplads; men Planen strandede, og
tekn. Skole forblev i Bygningen indtil 1891, da den flyttede til sin egen
Bygning. Byraadet tænkte nu atter paa at nedrive Huset; men efter
langvarige Forhandlinger og en heftig Polemik bestemtes det endelig 1893, at
det skulde bevares. Restaurationen, hvortil Staten bevilgede 46,258 Kr.
(ved privat Indsaml. indkom 26,712 Kr. til Byens Skadesløsholdelse for
Torveplads) foretoges 1894-97 af Bygningsinspektør H. Kampmann og gik
væsentlig ud paa at føre Bygningen tilbage til dens oprindl. Skikkelse. Den
var nemlig efterhaanden, især ved Omdannelsen til Latinskole, undergaaet
store Forandringer; bl. a. vare de oprindl. Dør- og Vinduesaabninger
udmurede og nye brudte og Gavlkammene vare huggede bort og det Indre
omkalfatret og afdelt ved nye Skillerum. Bygningen var dog ikke mere
medtaget end, at alle de oprindl. Dør- og Vinduesaabningers Form og
Profiler kunde fremdrages. Gavlkammene opsattes; i 1. Stokv. udbrødes af
praktiske Hensyn mod Ø. nogle nye Vinduer. I det Indre omordnedes
Skillerummene, og de gamle Vinduesnicher med murede Bænke og smaa
Fordybninger samt Rester af malede Dekorationer fremdroges: i Stueetagen et
terningformet Vægmønster fra Bygningens ældste Dage og paa 1. Sal et
Vægmønster med Planteslyngninger og Vaabenskjolde fra 16. Aarh. I den vestl.
Ydermur opdagedes i 2. Stokv. et Par „Hemmeligheder“, smaa firkantede Rum
med muret Sæde dækket af Egetræ, hvorfra føre murede Rør, som udmunde
i Sokkelen under to Granitkvadre, der oprindl. have siddet i en romansk
Kirke som Vinduesoverliggere. I Sokkelen indsattes tilhugne Granitkvadre.
Udvendig paa Vestmurens sydl. Ende ud for 2. Stokv. opsattes en Svale
(af Egetræ fra en nu nedreven Bindingsværksbygning i Byen), da flere
Omstændigheder (en oprindl. Udgangsdør her, nogle Bjælkehuller over
Stuevinduerne m. m.) kunde tyde paa, at der oprindl. havde været noget
lign. Bygningen ejes nu af Kommunen; den benyttes nu bl. a. til
Folkebibliotek, omtr. 12,800 Bd. (i Rummet med det terningeformede
Vægmønster), i Stueetagen, og til Byens Arkiv, paa 1. Sal, hvor der tillige
findes en stor Forsamlingssal. (Litt.: Om Anvendelsen af det forrige
Helligaandshus i R., Kbh. 1880. P. H Jacobsen, Nogle hist. Notitser om
Helligaandshusets Køb og Indretn. til Latinsk., i Randers Amtsavis 5/4 1893.
Henry Petersen, i Ill. Tid. 19/2 1893. H. Kampmann, i „Arkitekten“ 12/2
og 26/2 1897. Se i øvrigt Litt. S. 815).
Hospitalet, Vestergade, er oprettet af Chr. III ved Fundats af 25/3 1558,
som foruden Tiender og Jordegods (deribl. noget af det, som ved
Helligaandshusets Ophævelse 1541 var skænket til Aarhus Hospital) skænkede
det den saakaldte Provstegaard, som i den kat. Tid var Bolig for det
Medlem af Aarhus Domkapitel, der var Provst for Ommersyssel. Hospitalets
Fundats blev givet af Fr. II 22/4 1573. Stiftelsen optog oprindl. ogsaa
sindssyge; men ved den fuldstændige Ombygning 1866-68 bleve disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
