- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
808

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Randers (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Træværk fra dette Hus benyttet ved en Karnap i den nyopførte Gaards
Sidebygning. Fremdeles „Apostelgaarden“, Kirkegade Nr. 7, brændt omtr. 1860;
den var ifl. Indskr. paa Portbjælken opf. 1667 af Borgm. Mads Hansen
Benzon og havde Navn af de udsk. Egetræsfigurer (Christus med Apostlene
og Evangelisterne) paa Bjælkehovederne mellem 1. og 2. Stokv. (nu næsten
alle i R. Museum; en Tegn. af Huset i Trap, Danm., 1. Udg.). En
Bindingsværksbygning Storegade Nr. 8, vistnok fra 17. Aarh., blev nedbrudt
1901 (se R. Amtsavis 23/5 1901). Fra andre nedbrudte eller stærkt
moderniserede Bindingsværkshuse ere Overtræer med Indskrift bevarede.
Saaledes sidder i Søndergade Nr. 1 en Dørhammer fra 1623, i Storegade
Nr. 9 en Bjælke med Navnene J. R. Bay og C. E. Knabe og Aarst. 1757;
i R. Museum findes et Portovertræ fra Nørregade Nr. 2 med Aarst. 1744,
samt et Stykke Træ fra Østergade Nr. 2, med paa den ene Side det
Spreckelsenske Vaaben og Aarst. 1690, paa den anden en Indskr. og
Aarst. 1782 (oprindl. vistnok fra Dronningborg Slot). I Dansk Folkemus.
findes et Portovertræ med Navnet Borgm. P. Anchersen og Aarst. 1618, fra
det moderniserede Hus Torveg. Nr. 6. I privat Eje er et Portovertræ med
Aarst. 1642, paa Storegd. Nr. 10. I Hornbæk opbevares en
Døroverligger med Aarst. 1592, fra Østergrave. (Se J. Rohde, i Saml. til j. Hist.
VIII S. 193 flg. — Gamle Bygn. i R., en Saml. Fotografier med Tekst,
i R. Museum, Nationalmuseet o. a. St. — Tegn. af æ. n. Arkit. 1 S. 2.
R., Pl. 8, 12 og 15).

Indbyggerantallet var Febr. 1901 20,050 (1801: 4562, 1840:
6633, 1860: 9725, 1880: 13,457, 1890: 16,617). — Erhverv 1890:
1833 levede af immateriel Virksomhed, 6363 af Haandværk og Industri,
3228 af Handel, 447 af Jordbrug, 171 af Gartneri, 219 af Søfart, 39 af
Fiskeri, 3364 af forsk. Daglejervirksomh., 636 af deres Midler, 299 nøde
Almisse, og 18 vare i Fængsel. — Ved Siden af Haandværk og Industri,
der have taget et betydeligt Opsving i de senere Aar, maa nævnes Handel
og Søfart som Byens Hovederhverv. Større Skibe kunne gaa op til Byens
Havn, og Randers er den eneste Købstad i. Landet, der ligger ved et
Vandløb, op ad hvilket der er nogen Trafik af Betydning, idet der paa Gudenaa
indtil Silkeborg er Sejlads med fladbundede Baade, „Kaage“, der især føre
Brænde, Tørv og Mursten [1]. Denne Trafik er dog betydeligt aftagen i de
senere Aar paa Grund af Jærnbaneanlæggene. Færdslen paa Nørreaa, der
næsten helt var ophørt, er nu atter tiltagen. Fiskeriet er nu ikke videre
stort; det tidligere betydelige Laksefiskeri, der dreves fra Frisenvold Laksegaard
ved Gudenaa, omtr. 1 Mil S. V. for Randers (Ørum Sogn, Galten Hrd., s. d.),
er nu ophørt, idet den Laksegaarden tidligere tilkommende Eneret til
Laksefiskeri er bortfalden ved Lov af 7/4 1900, der i det hele ordner


[1] Fra Beg. af 19. Aarh. er der af Staten blevet gjort en Del for at sejlbargøre Gudenaa
op til Silkeborg. Efter at Randers Havnekommission 1800 og 1802 havde oprenset
Strækningen fra Randers til Bjerring Mølle, traadte Staten til og satte ved Laan den dav. Ejer af
Silkeborg, Overkrigskommissær Ingerslev, i Stand til 1808-9 at anlægge Silkeborg Kanal,
hvorved Aaen udgravedes paa en Strækning af 4 Mil til en Dybde af mindst 3 F., saa at den
kunde besejles med Pramme, med en Trækvej langs Aaen. Men da Kanalen var
utilfredsstillende, navnlig i dens øvre Del mellem Tange og Silkeborg, hvor den har temmelig stærkt
Fald og mange Krumninger, genoptoges Arbejdet 1851-55, idet Løbet mellem Tange og Svostrup
reguleredes under Vandbygningsinspektør C. Carlsens Ledelse (Omkostninger: 50,000 Rd.), og
1859 fuldendtes Arbejdet op til Silkeborg, med en Trækvej langs hele Strækningen (67,500
Rd.). Se Carlsen, Beretn. om de ved Gudenaa mellem Silkeborg og Tange udførte
Reguleringsarbejder, Kbh. 1861. Forholdene ved Sejladsen ordnedes ved Lov af 30/1 1861 og kom da
under Statens Kontrol. Nørreaa blev 1862-63 under Ledelse af R. Havnekommission
opmudret og reguleret op til Vibæk ved Viborg; men Arbejdet er ikke senere vedligeholdt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:16:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/0846.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free