Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Randers (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Træværk fra dette Hus benyttet ved en Karnap i den nyopførte Gaards
Sidebygning. Fremdeles „Apostelgaarden“, Kirkegade Nr. 7, brændt omtr. 1860;
den var ifl. Indskr. paa Portbjælken opf. 1667 af Borgm. Mads Hansen
Benzon og havde Navn af de udsk. Egetræsfigurer (Christus med Apostlene
og Evangelisterne) paa Bjælkehovederne mellem 1. og 2. Stokv. (nu næsten
alle i R. Museum; en Tegn. af Huset i Trap, Danm., 1. Udg.). En
Bindingsværksbygning Storegade Nr. 8, vistnok fra 17. Aarh., blev nedbrudt
1901 (se R. Amtsavis 23/5 1901). Fra andre nedbrudte eller stærkt
moderniserede Bindingsværkshuse ere Overtræer med Indskrift bevarede.
Saaledes sidder i Søndergade Nr. 1 en Dørhammer fra 1623, i Storegade
Nr. 9 en Bjælke med Navnene J. R. Bay og C. E. Knabe og Aarst. 1757;
i R. Museum findes et Portovertræ fra Nørregade Nr. 2 med Aarst. 1744,
samt et Stykke Træ fra Østergade Nr. 2, med paa den ene Side det
Spreckelsenske Vaaben og Aarst. 1690, paa den anden en Indskr. og
Aarst. 1782 (oprindl. vistnok fra Dronningborg Slot). I Dansk Folkemus.
findes et Portovertræ med Navnet Borgm. P. Anchersen og Aarst. 1618, fra
det moderniserede Hus Torveg. Nr. 6. I privat Eje er et Portovertræ med
Aarst. 1642, paa Storegd. Nr. 10. I Hornbæk opbevares en
Døroverligger med Aarst. 1592, fra Østergrave. (Se J. Rohde, i Saml. til j. Hist.
VIII S. 193 flg. — Gamle Bygn. i R., en Saml. Fotografier med Tekst,
i R. Museum, Nationalmuseet o. a. St. — Tegn. af æ. n. Arkit. 1 S. 2.
R., Pl. 8, 12 og 15).
Indbyggerantallet var Febr. 1901 20,050 (1801: 4562, 1840:
6633, 1860: 9725, 1880: 13,457, 1890: 16,617). — Erhverv 1890:
1833 levede af immateriel Virksomhed, 6363 af Haandværk og Industri,
3228 af Handel, 447 af Jordbrug, 171 af Gartneri, 219 af Søfart, 39 af
Fiskeri, 3364 af forsk. Daglejervirksomh., 636 af deres Midler, 299 nøde
Almisse, og 18 vare i Fængsel. — Ved Siden af Haandværk og Industri,
der have taget et betydeligt Opsving i de senere Aar, maa nævnes Handel
og Søfart som Byens Hovederhverv. Større Skibe kunne gaa op til Byens
Havn, og Randers er den eneste Købstad i. Landet, der ligger ved et
Vandløb, op ad hvilket der er nogen Trafik af Betydning, idet der paa Gudenaa
indtil Silkeborg er Sejlads med fladbundede Baade, „Kaage“, der især føre
Brænde, Tørv og Mursten [1]. Denne Trafik er dog betydeligt aftagen i de
senere Aar paa Grund af Jærnbaneanlæggene. Færdslen paa Nørreaa, der
næsten helt var ophørt, er nu atter tiltagen. Fiskeriet er nu ikke videre
stort; det tidligere betydelige Laksefiskeri, der dreves fra Frisenvold Laksegaard
ved Gudenaa, omtr. 1 Mil S. V. for Randers (Ørum Sogn, Galten Hrd., s. d.),
er nu ophørt, idet den Laksegaarden tidligere tilkommende Eneret til
Laksefiskeri er bortfalden ved Lov af 7/4 1900, der i det hele ordner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>