- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
813

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Randers (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Randers hører til 9. Landstingskreds og Amtets 2.
Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted ligesom for 3. Kreds, og Randers
Amtstuedistr.
(Amtsforvalteren bor her), og har en egen Stadslæge
(Distriktslægen for R. Lægedistr. bor her) og 3 Apoteker: Løveapoteket
(opr. 1634), Svaneapoteket (1831) og Kroneapoteket (1898). Den hører
til 4. Udskrivningskreds’ 427. Lægd og er Sessionssted for Lægderne
304-11, 313-28 og 371-427.

Ved Randers Toldsted er ansat 1 Toldinspektør, 1 Toldkasserer,
1 Toldkontrollør og 9 Toldassistenter, hvoraf 1 er Strandkontrollør ved
Udbyhøj, ved Postvæsenet 1 Postmester, 1 Postkontrollør, 5 Ekspedienter
og 4 Assistenter, ved Telegrafvæsenet 1 Bestyrer, 1 Overtelegrafist og
11 Telegrafister. Randers har Statstelefon og staar i Forbindelse med
de jydske Byer ved Jydsk Telefonaktieselskab.

Randers er efterhaanden bleven et ret vigtigt Jærnbaneknudepunkt,
idet den er Station paa den østjydske Længdebane, der aabnedes mod S.
3/9 1862 og mod N. 18/9 1869 (se i øvrigt under Fredericia), og
Udgangspunkt for Randers-Grenaa Banen og Randers-Hadsund Banen.
Randers-Grenaa Banen (8,50 Mil, 64 Km.), bygget ifl. Lov af 23/5 1873,
aabnedes 25/8 1876 som Privatbane; ifl. Lov af 4/5 1875 byggedes
Aarhus-Ryomgaard Banen (5,18 Mil, 39 Km.), der aabnedes 1/12 1877 og
dreves sammen med R.-Grenaa Banen som den „østjydske Bane“. Da den
imidlertid ikke svarede Regning, og der var Tale om at sælge den ved
Tvangsauktion, gik den ifl. Lov af 18/2 1881 over til at blive Statsbane.
Randers-Hadsund Banen (5,31 Mil, 40,7 Km.), bygget som Privatbane
ifl. Lov af 25/5 1881, aabnedes 10/10 1883. Paa Statsbanerne solgtes i
Driftsaaret 1899-1900 142,266 Billetter; af Gods ankom 66,616 og afgik
59,032 Tons. Paa Randers-Hadsund Banen ankom 28,096 og afgik 31,367
Personer; der ankom 2,734,906 og afgik 14,810 Kgr. Gods.

Randers staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med
Kjøbenhavn og Newcastle.

Historie. Navnet forekommer, saa vidt vides, første Gang i 2. Halvdel af 11.
Aarh. Dets oprindelige Form er vistnok det islandske Randarós; i Vald. Jrdb. staves
det „Randrøs“ og „Rondrus“; andre Former ere „Rand“ eller „Rander“; Saxo kalder
Byen paa Latin Randrusium. Den sandsynligste Afledning af Navnet er vistnok „Byen
ved Mundingen af Aaen Rand“, hvad enten dette nu er det gml. Navn paa Gudenaa
eller maaske Nørreaa. Aar 1086 nævnes Byen som Samlingsplads for Oprørerne
mod Knud den hellige; før den endelige Kamp mellem Vald. og Svend Grathe 1157
bliver den nævnt som Mødested for Valdemars Mænd; nogle Aar senere havde Kong
Vald. et Møde her med den norske Høvding Erling Skakke. Under Borgerkrigen
mellem Erik Plovpenning og Abel skal den være bleven afbrændt 1247 af Abel; i alt
Fald vides, at den brændte 1244. Mest historisk bekendt i Middelalderen er R. dog
ved Niels Ebbesens Drab paa Grev Gert Natten til Lørdag 1/4 1340 hvorefter han
med sine Folk undkom over Randers Bro (bygget mellem 1086 og 1157), hvis Planker
i Forvejen vare løsnede. Ogsaa under Vald. Atterdag omtales Byen, da Jyderne
rejste sig til Oprør paa Grund af de store Byrder, han paalagde dem. Et Slot, som
Kongen lod bygge her, uvist hvor (se dog Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 509), og
til hvilket Materialet ifl. Sagnet skal være taget af 11 nedbrudte Landsbykirker,
blev indtaget 1357 af den jydske Adel, og 1359 belejrede Kongen den maaske
kort forinden befæstede By, „rettende Skyts, Bukker og Blider rundt om“, men de
belejrede, fortælles der, gjorde Udfald og opbrændte Fjendens Lejr. Af Høvedsmænd
paa det gamle Randershus nævnes Peder Laurensen (Panter) 1357, Eske Croch 1364
(antages at have været Broder til Niels Ebbesen) og Fikke Moltke 1365.

Hvornaar Byen er bleven Købstad, vides ikke. De første omtalte Privilegier for
R. ere givne af Erik Menved i Viborg 8/8 1302; herved fik Indb. i R. („villa forensis“)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:50:09 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0851.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free