- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
816

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Randers (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

begge Køn, et St. Knuds Gilde, et Hellig Kors Lav, hvis daglige Messe holdtes i
Graabrødre Klosterkirke, et St. Katharinæ Gilde (det „store Præstegilde“), Frue
Præstegilde de compassione
(det „lille Præstegilde“; dettes Skraa fra 1484 er
trykt i C. Nyrop, Danm. Gilde- og Lavsskr. I S. 430). Ved Siden af disse
gejstlige Gilder var der et mere verdsligt, Guds Legems Lav eller Købsvendenes Lav,
hvis Broderskab for det meste bestod af Kræmmere og Købmænd og deres Hustruer,
og af hvis Gildeskraa fra 1417 (se Nyrop, I S. 560) der er bevaret et Brudstykke.

At Byen har været befæstet i Middelalderen, er vel som ovfr. berørt sikkert;
men i øvrigt vides intet om denne Befæstnings Beliggenhed (den har bestaaet af
en „inderste“ og „yderste“ Grav, Porte og Broer og maaske Ringmur; se Kirkeh. Saml.
4. R. V S. 77 og 493 og VI S. 32 og 330) eller, om det ovenn. af Vald.
Atterdag byggede Slot har dannet et Led i den. Derimod ved man, at Byen fik en af
Chr. III anlagt Befæstning i 1. Halvdel af 16. Aarh. Den har bestaaet i en Grav,
der i en Halvkreds strakte sig om Byens nordl. Del fra Vesterport over Nørreport
til Østerport, og inden for Graven var der atter dels en Vold (mod V.), dels en Mur
(mod Ø.). Der var ingen Befæstning mod Sydsiden, hvor Sønderport (Sønderbroport,
der dengang laa en Del vestligere end den nuv.) førte ud af Byen; her dannede
Aaen tilstrækkeligt Værn. Se Resens Kort fra 1677 (gengivet i Trap, Danm. 1.
Udg., og Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 205). Befæstningen blev ikke længe holdt
vedlige; allerede 1587 omtales Muren som forfalden, i Krigene i 17. Aarh., da R. var besat
af Fjenden (se nedfr.), ses den ikke at have haft nogen Betydning, og 1687 siges Byen
endog udtrykkelig ikke at være nogen Fæstning, om end Gravene endnu vare til.
Af de sidste ses endnu Spor (navnlig i Haverne til Nr. 6 og 8 i Nygade), hvorimod der
intet er tilbage af de gamle Porte. Om Vesterport, der stod paa Vestergade omtr.
ud for det nuv. Hospital, fortælles, at den 1695 paany blev opsat af Tømmer. Om
Nørreport, der stod paa Nørregade mellem Provste- og Fabrikstræde, ved man, at
den havde Taarn med Hvælvinger samt Vindebro mod N. og fast Bro mod S. ind
til Byen, og at den vistnok benyttedes til Fangetaarn („Randers Nørrebaand“); i alt
Fald var under Taarnet en Daarekiste; ved Udgravninger 1873 (se Uldall, Jyll.
Posten 23/10 1873 og Tegn. i Nationalmus.) er der fundet Rester af den. Porten
solgtes til Nedbrydelse 21/2 1795. Østerport, som stod paa Frederikspladsen omtr.
ud for Enden af Slotsgade, siges i Slutn. af 17. Aarh. at være yderlig forfalden;
ved Udgravninger i 1900 (se Uldall, i Randers Amtsavis i Juni og Juli 1900,
Opmaalinger og Fotografier i Nationalmus. og Randers Mus.) fandtes der Rester af den;
i Brolægningen er der lagt et Par Granitsten med Bogst. Ø. og P. for at betegne
Stedet. (Se Artikl. af G. Stemann, i Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 203, 293 og 508).

I Beg. af den nyere Tid fik Randers ogsaa sit kgl. Slot, nemlig det omdannede
Graabrødrekloster (se S. 814), der fra 1544 kaldtes „Randersgaard“ eller „Vor Gaard i
R.“, men fra omtr. 1550 Dronningborg. Klosterkirken blev Slotskirke, foruden at
den vedblev at være Bykirke. Chr. III opholdt sig oftere paa Slottet, saaledes
Vinteren 1551-52, da han her udstedte den Dronningborgske Reces, og Efteraar 1558;
i øvrigt boede Lensmændene over Dronningborg Len her. Slottet var 1559-71 som
Livgeding tillagt Dronn. Dorothea, efter hvis Død det atter kom til Kronen; Foraar
1573 holdt Fr. II Hus her; senere gæstedes det sjældnere af Kongerne. Blandt
Lensmændene nævnes Eske Brock († 1625), i hvis Dagbøger baade Byen og Slottet
ofte omtales. I Krigen 1644-45 huserede de svenske slemt her, som det bl. a. ses
af en Synsforretn. fra 28/11 1645 (se „Orion“ Kvartalsskrift II S. 254 flg. og Randers
Amtsavis 28/3 1894), og i Krigen 1657-60 har Slottet sikkert ogsaa lidt Skade. Efter
1660 solgtes det med Gods og Kirker til Peter v. Spreckelsen fra Hamburg (adlet
1682), efter hvis barnløse Død 1706 det gik over til Søstersønnen Jobst v.
Overbeck, † 1710, hvorpaa det som arveløst Gods faldt til Kongen, som lagde det ind
under Ryttergodset, men ved Auktion 22/10 1721 solgte det med alt Tilliggende til
Peder Thomassen Bering. Slottets Bygninger bleve nu nedrevne (ved Plak. af 13/10 1721
anbefalede Kongen, at Slottet skulde nedbrydes tillige med Staldgaarden og al den
Grund, som samme staar paa med tilh. Gaardsplads samt Frugt- og Lysthave);
Materialet er til Dels anvendt til de to nye Fløje paa Clausholm. Slotskirken var
alt nedlagt 1698 og Menigheden henvist til St. Mortens Kirke. Efter Berings Død
blev Godset solgt ved Aukt. 1740, da Justitsr. H. Folsach købte det meste.
Ryttergodset — Hovedgaardstakst 135, Bøndergods, Skov- og Møllesk. 2230 og Tiender
45 Td. Hrtk. — solgtes ved Aukt. 1765, da de fleste af Beboerne købte deres
Gaarde. En Del af Hovedgaardstaksten og Godset købtes af Etatsr. D. Kirketerp,
som opbyggede en Gaard „Dronningborg“ noget N. for Randers. Slotsgrunden,
som var unddraget Købstadens Jurisdiktion, indlemmedes først i Byen ved Reskr. af 13/10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:50:09 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0854.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free