- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
817

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Randers (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1819. Den nu saakaldte „Slotsgaard“ er en Saml. Bygninger, der vistnok før tjente
til Staldgaard m. m. — Ved Omdannelsen fra Kloster til Slot er der foretaget flere
Byggeforetagender, om hvilke man hører Tale navnlig i Beg. af 1550’erne. Kronens
Bønder i Middelsom og Sønderlyng Hrd. fik 1551 Ordre til med Heste og Vogne
og 2 Arbejdere hver at arbejde i 2 Dage paa egen Kost ved Slottet; 1552 ses, at
Kongen i Bohus Len har forskrevet Tømmer til Slottet, og s. Aar befalede han Vorup
Kirke nedbrudt og Materialerne anvendte til Bygningen; 1552 og flg. Aar arbejdedes
der paa en Grøft til Slotsmøllen, som Kongen lod opføre, og for at faa yderligere
Materiale fik Lensmanden 1553 Lov til at nedlægge Kirkerne i Bjærgby (Støvring
Hrd.), Erslev (Galten) og V.-Alling og Skjørring (Sønderhald); kun de to første
bleve dog nedbrudte. Desuden benyttedes Materiale fra det omtr. 1550 afbrudte
Tordrup Slot (Galten Hrd.; se ogsaa Glenstrup S.). Om Slottet haves Oplysninger,
dels fra Synsforretn., bl. a. fra 1626, 29, 45, 46, 47, 48, 50 og 62, dels fra ovenn.
Kort hos Resen. Som en fhv. Klosterbygning bestod det af 4 Fløje. Hovedfløjen,
den sydl., var „af Grund opmuret og 3 Loft høj“; i vestre Ende var Kongens Sal,
i øvrigt indeholdt Fløjen Dronningens Sal, Fruerstue, to Borgestuer, Slotsfogdens
Kammer, Smørkælder, Saltkælder m. m.; paa Fløjens Nordside var et eller to smaa
Trappetaarne; paa Sydsiden var der en mindre Udbygning, ogsaa i 3 Stokv., bl. a.
med Skriverstue. Vestfløjen var delvis nedbrudt 1646 („synes at have været 19
Fag Hus, muret af Grund, 4 Loft høj, og har tilforn været kaldt Kongens
Kancelli“); det er vistnok en Rest af Fløjens Østmur, der hos Resen mod V. lukker for
Borgegaarden. I Østfløjen (1647: „hvor Lensmanden plejer at holde Hus“) var der
mod S. en Over- og en Neder Fruerstue og derunder to hvælv. Kældere; i øvrigt
var der Køkken, Bryggers m. m. samt i Nordenden en Stald (1646: før et stort Bryggers);
Lofterne brugtes en Tid til Korn. Nordfløjen var Slotskirken, der bestod af Skib
og Kor, med Hvælvinger, og et Taarn paa Nordsiden; under Kirken var en hvælv.
Kælder. Fra Østfløjen førte en Bro over den gamle Bygrav. Slotsmøllen (nedlagt
ved kgl. Konf. af 9/3 1649) laa Ø. for Slottet, og hvor den nuv. Slotsgaard (paa
dennes Port stod endnu 1839: Chr. IV 1631) er, laa Staldgaarden og Smedien. Til Slottet
hørte flere Haver, en Ladegaard Bjellerup (se St. Mortens Landdistr.) m. m. Der er
nu intet tilbage af Slottet; det har ligget mellem Frederikspladsen, Slotsgade,
Brødregade og Burschesgade, saa at Sydfløjen laa parallelt med Burschesgade, Slotskirken
langs Slotsgade.

Ved Beg. af den nyere Tid tog R. ivrig Del i Reformationsrøret. Som den nye
Læres første Forkyndere i R. nævnes Henning Baltersen († 1552), Niels Christensen,
vistnok før Munk i R. Graabrødrekloster, der blev den første evangeliske Præst ved
St. Mortens Kirke († 1566), og Mattis Lang († 1557), der blev Præst ved
Graabrødre Kirke (se S. 814) og virkede her, indtil han 1537 blev Bisp i Aarhus (se
Kirkeh. Saml. 2. R. II S. 727 flg., 2. R. V. S. 790 flg. og 4. R. IV S. 188 og 205 flg.).
Povl Helgesens Skrift: „En kort og kristl. Undervisning paa det hemmelige Stykke
i Messen, som kaldes Kanon, med et føje Brev til Borgemestre og Raad i R.“,
der giver gode Oplysninger om Reformationen i Byen, lod øvrigheden nagle til
Kagen. I Grevens Fejde stod Byen paa Chr. III’s Side. Efter Slaget ved
Svenstrup flygtede de slagne Adelsmænd til R. (der ifl. Ordre af 20/10 1534 skulde
befæstes), og Skipper Klement fulgte snart efter og slog Lejr N. for Byen paa
Flintebjærg, men Adelsmændene sammen med Borgerne forsvarede sig saa tappert, at
han ikke kunde indtage den, og da Vendelboerne „sloge sig fulde i Randers Burøl“,
lede de Nederlag. Aaret efter gav Chr. III Byen et Beskærmelsesbrev mod
Vendelboerne, der havde truet med at hævne dette Nederlag, og berømmede Borgerne for
deres Kongetroskab. Chr. III holdt Herredag her 1537, Fr. II ligeledes 17/5 1573.

I øvrigt har vistnok denne Periode i Beg. af 16. Aarh. været mindre gunstig for
Byen, hvortil en Brand før 1527 og en 1530, der lagde R. i Aske paa de
grundmurede Kirker og Klostre nær, have bidraget. Ogsaa den følgende Tid har vel haft
sine Ulykker. Saaledes bortrev Pesten 1602 mange Mennesker, og 17. Aarh.’s Krige
lod den heller ikke uberørt; 1627 blev den indtaget af de kejserlige, som det synes
uden Modstand (Befæstningen var vel da alt i Forfald, som ovfr. omtalt); 1644
besatte den svenske General Helm. Wrangel Flintebjærg; han havde sit Hovedkvarter
i R. og lod Fæstningsværkerne udbedre (maaske den Skanse, der findes hos Resen
S. for Byen — hvor nu Skansemøllen er — stammer fra den Tid); ogsaa i Krigen
1657-60 var den besat af Fjenden. Men alligevel har 2. Halvdel af 16. og 1. Halvdel
af 17. Aarh. været en Stortid for Byen, da den under Landets alm. Fremvækst tog
et stort Opsving, især ved Handel og Søfart. Driftige Købmænd skabte store

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:50:09 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0855.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free