- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
818

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Randers (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Formuer og bragte Glans over deres By. („Det liden Kiil, fordi mange Rentenerer
boede der, og der var mange rede Penge“). Alt i Slutn. af Middelalderen havde
Brødr. Niels, Peder og Anders Paaske „forbygged alle Borge“, ɔ: bygget Huse
større end Borge; i den nyere Tid nævnes bl. a. Peder Anchersen († 1655), tillige Raadm.
og Borgmester, der „lod bygge og til Søen udrede herfra Stranden 30 Skibberumme“,
Niels Jacobsen (se under Kirken S. 793), Niels Mogensen († 1666), tillige Borgm.,
Brødr. Mads Poulsen og Thomas Poulsen († 1669), Michel Thygesen Hviid († 1672),
tillige Borgm., Mads Hansen Bentzen († 1673), Familien Bay osv. Dr. Chr.
Skjønning skrev i sit Klagevers ved Th. Poulsens Begravelse: „Du fede Laksestad,
berømte Rigdomskiste, — Du som af Borgerslajgt i danske Land fremviste — Det
allerbedste Blod, din Poulsen, Hemmer, Hviid, — Din Hofmann, Bentzen og din
Lasson fordum Tid“. Af Verset ses, at Fiskeriet, særlig af Laks, endnu dengang
havde stor Betydning for Byen. Af andre bekendte Varer fra R. nævnes foruden
de S. 810 omtalte Handsker ogsaa Bryggeri af Burøl, hvis Ry vistnok holdt sig til
langt op i 18. Aarh.; allerede i den S. 816 omtalte Gildeskraa fra 1417 spiller det en
stor Rolle; at det har været stærkt og meget søgt, kan man tænke sig af det
Ordsprog, der endnu brugtes op i 18. Aarh.: „Wer von R. kommt unbesoffen und
ungeschlagen, der mag vom grossen Glück sagen“.

Efter Midten af 17. Aarh. kom der en alvorlig Nedgangsperiode. Krigen 1657-60
gjorde sit; dertil kom, at mange af Byens rige Familier efter 1660 købte Godser og
drog deres Formuer fra Byen; men mest har en voldsom Brand 1671 skadet Byen
(1672 havde den 2036 Indb.). Som Vidnesbyrd om dens Tilbagegang kan nævnes,
at den i Forordn. af 28/1 1682 ikke var blandt de Byer, hvem det var tilladt at drive
Handel med Udlandet, en Bestemmelse, der dog alt blev modificeret ved Reskr. af
16/8 1687 og ophævet 6/3 1689. Denne Nedgang varede til langt op i 18. Aarh., da
der atter i de sidste Aartier kom nogen Fremgang, særlig paa Grund af gunstigere
Handelsforhold under den nordamerikanske Frihedskrig og flg. Aar. Af de driftige
Købmænd paa den Tid maa særlig nævnes den S. 797 omtalte D. Kirketerp, der
var den første til at bringe en Handel med Udlandet i Stand; Sejladsen paa Fjorden
blev forbedret, og han byggede større Skibe, der for paa Frankrig, Spanien og
Vestindien. Der kom atter Velstand til Byen, og dens Folkemængde (1769: 2718)
tog stærkt til. Vel satte Krigen 1807-14 (i 1808 havde R. en Tid Indkvartering af
2 spanske Rytterregimenter, kort efter blev den Depot for engelske Krigsfanger) og
de følgende trange Aar den noget tilbage, men den genvandt det snart, og efter
Midten af 19. Aarh. er den vokset meget betydeligt ved forbedrede Havneforhold
og de mange Jærnbaneanlæg; de mange Nybygninger og Institutioner, der ere
omtalte ovfr., vidne noksom herom.

Af bekendte Mænd, der ere fødte i R., nævnes: Etatsr., Landsdommer og hist.
Forfatter Casp. Peter Rothe (1724-84), hans Broder Etatsr. og Forfatter Tyge Jesper
R. (1730-95), den S. 797 omtalte Handelsmand og Legatstifter Niels Brock (1731-1802),
Historikeren, Etatsr. H. F. J. Estrup (1794-1846), Historikeren Biskop J. B. Daugaard
(1796-1867), Gehejmer. J. P. Trap, Grundlæggeren af dette Værk (1810-85),
Indenrigsminister og hist. Forfatter Math. H. Rosenørn (f. 1814), Violoncellisten C. L. Kellermann
(1815-56).

Litt.: L. N. Randrop, Randers March, det er R. Stads Drifters Beskr., Dyders
Berømmelse, itzige Ringheds Beklagelse, med Forønskning til Forbedring; Manuskr.
fra 1698, udg. af J. M. Wintmøller, Sorø 1769, paany udg., Randers 1895 (se Saml.
til. j. Hist. 3. R. I S. 295 flg.). — M. Galthen, Forsøg paa en Beskr. over Kiøbstaden
R., Aarhus 1802. — S. A. Stadfeldt, Chorogr. og oeconom. Beskr. over R. Kiøbsted,
Kbh. 1804. — J. F. Carøe, Efterretn. om R. og sammes nærmeste Omegn (fra Aug.
1813, med et Tillæg i Marts 1816), i Efterretn. for indenlandsk Kunstflid II S. 534
flg. — L. C. Neckelmann, Kortf. Uds. over R. Kjøbstad i Aaret 1830, Randers 1830;
s. Forf., R. Kjøbstæds hist.-topogr. Beskr.; den alm. Dels 1. Hæfte (indtil 1448) og
den specielle Dels 1. Hæfte (det sidste vedr. Fiskeriet i R. Fjord), Randers 1833. —
R. Kjøbstads Vejviser, 1900. — Desuden henvises til de specielle Artikler, der
ere nævnte i Teksten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:16:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-4/0856.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free