Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Æbeltoft (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
Kirken, mod S. i Byen ved Enden af Kirkegade, bestaar af Skib og
Kor ud i eet, et smalt, højt Taarn mod V. og mod N. en Tilbygning,
dækket ved Forlængelse af Kirkens Tag, nu brugt som Ligkapel. Kirken
(hvidtet undtagen Taarnet), hvis hele udv. Længde med Taarn er 115 F.,
er opf. af røde Mursten (kun indv. i Taggavlen mod Ø. findes Kamp).
Langhuset har 5 Krydshvælvinger, hvoraf den østligste udgør Koret, der
er hævet 3 Trin over Skibets Gulv; den vestl. Del af Langhuset (de tre
Hvælvingsfag) er den ældste, opf. i sengotisk eller Renæssancetiden. Det
maaske senere tilbyggede Taarn (1458 kaldes Kirken „Kapel“) er ligeledes
af røde Mursten og har før haft Sadeltag og Kamgavle, men ombyggedes
1790-92 (Bygmester: Just Møller) og fik et højt, gennembrudt Spir (92
F.), og Taarnrummet, med fladt Loft, omdannedes til Vaabenhus (et
tidligere Vaabenhus, mod S., der havde tjent til Begravelse for Præsten Mag.
Knud Utrecht, † 1711, blev da nedbrudt). Over Hovedindgangsdøren i
Taarnets Vestside staar en Tavle med Indskrift, der siger, at Taarnet blev
ombygget og Kirkens Bygning betydelig forbedret 1792 ved Gehejmer.
Ove Høegh-Guldbergs og Bisp H. F. Jansens Omsorg (der havde været en
Reparation af Kirken 1771). Ved Restaurationen 1790-92 bleve de fleste
af Kirkens Pulpiturer fjærnede, Gravkælderne tilmurede og en Mængde
Ligsten borttagne, hvoraf flere findes i Byen og Omegnen, brugte som
Trappesten; en Del anvendtes til den 12 Trin høje Trappe, der fører op til
Indgangen fra Gaden, saaledes en over R. Pedersen Lund, † 1618, en over
Præsten Søren Albertsen, † 1673, med Hustru, og en over Kirkeværge
Peder Rasmussen Mørk, † 1692; nogle enkelte bevarede Ligsten forsvandt
1866-67, da Kirken fik nyt Flisegulv; 1869 indlagdes Dampvarmeledning. —
Altertavlen, der er sammensat af ældre og nyere Dele, har øverst et Maleri
af Opstandelsen, i Midten er udskaaret Korsfæstelsen, og derunder en Kopi
af Leon. da Vincis Nadvere, udf. 1842 af C. E. Bøegh; paa Siderne er
malet Evangelisterne Johs. og Matthæus; paa Bagsiden et gammelt Maleri.
Sølvkalken er skænket 1627 af Christen Madsen Kock og Hustru.
Døbefonten (defekt) er af Granit, Prædikestolen, fra omtr. 1850, uden nogen Prydelse.
Orgelet, med Chr. VII’s Navnetræk, er anbragt paa et Pulpitur; i Kirken 3
Messinglysekroner, den ene skænket 1667 af Birkefoged Jak. Nielsen, den
anden 1694 af ovenn. Præst Utrecht (den tredje er uden Indskr.), og et
Skib fra 19. Aarh. I Koret et Træepitafium over Borgmester Jens
Hegelund, † 1630, med Hustru og Datter, opsat 1620, bag Alteret en
Stentavle over Præsten Niels Pedersen, † 1653, og Hustru. Paa Skibets
Nordvæg et Maleri (Christus vandrer paa Søen), skænket 1886 af Malermester
C. Hansen. Kirkens to Klokker ere fra 1575. D. Atl. fortæller, at den har
haft flere Klokker, men da den ligger saa langt mod S. i Byen, var een
ophængt i Raadstuespiret, en anden længere oppe i Byen; den sidste,
„Pinken“, hang i en Galge, som endnu stod i 18. Aarh. — Paa den
beplantede og indhegnede Kirkeplads er af Beboerne rejst en Mindestøtte
for Præsten N. J. Jensen, † 1896, og Hustru.
Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst (og en Kapellan
pro loco), der tillige er Præst i Draaby. Kirken ejer i Kapitaler omtr. 10,000
Kr. og 37 Td. Ld.; dens Gæld er omtr. 4000 Kr.
Kirkegaarden, mod Ø. uden for Byen, anlagt ved 1830, er omtr.
2 Td. Ld. Midt paa Kirkegaarden under en Høj ligger begr. Borgmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
