- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
848

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Æbeltoft (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har Stedet vel været en Landsby eller et Fiskerleje og var Anneks til Draaby op
til Reformationen (at det tidligere skal have været et eget Pastorat, er ikke sandsynligt).
Men Navnet forekommer, saavidt vides, første Gang i Erik Menveds Brev af 21/1
1301, hvorved Æ. fik Købstadsprivilegier; 25/8 1317 udstedte Kongen et nyt,
hvorved han gav Borgerne samme Lov og Vedtægt som Viborg og Aarhus. Dens
Privilegier ere mange Gange blevne bekræftede og udvidede, saaledes 29/7 1356, 1443,
1506, 1552, 21/3 1563, 28/5 1607 og 30/11 1648 (alle, i det hele 17 Breve, opbevaredes
før i Byens Arkiv, nu i Provinsarkivet i Viborg). Den Lov, der nævnes i Brevet
af 1317, er vistnok den gamle slesvigske Stadsret, af hvilken Byen s. Aar fik tilsendt et
Eksemplar fra Horsens (dens Ordlyd var ukendt, indtil Eksemplaret 1770 fandtes i
Byens Arkiv; se P. G. Thorsen, De med jydske Lov beslægtede slesv. Stadsretter,
S. 31 flg.). Aar 1430 nævnes Bytinget, 1479 en Borgmester. I øvrigt omtales Byen
kun lidt. Den led af Pesten 1619-20 og blev ilde medtagen i 17. Aarh.’s Krige,
navnlig 1627-29, da den brandskattedes saaledes, at dens rige Præst Niels Pedersen
(se S. 843) maatte forstrække den med Penge, og „den største Del af Byen blev
nedskudt“. Som Virkningen af Krigen fortæller D. Atl., at „halve Gader ligge efter
den Tid øde, og Stenmure af de gamle Huse lukke de adspredte Bygninger
tilsammen“, ja endnu op i 19. Aarh. omtales øde Pladser. Men noget af Ødelæggelsen
kan vel ogsaa skrives paa de flg. Kriges Regning; thi ogsaa 1643-45 led den Skade,
og i Krigen 1657-60 havde de svenske deres Befæstning paa „Skansen“ (der dog
ikke skyldes dem, da den nævnes før den Tid; se S. 844), ligesom der dengang
har staaet Kamp i Vigen mellem svenske og danske Skibe (ved Havnearbejder 1884
og 1893 er der gjort Fund fra den Tid, saaledes sidstn. Aar en Kanon (se Æb.
Avis 1893, N. 270). Byens Hovederhverv var Søhandel, der navnlig var ret betydelig
i 2. Halvdel af 17. Aarh., da Æ. voksede sin Konkurrent Grenaa over Hovedet
(1672 havde Æ. 817 Indb.), havde store Købmands- og Pakhuse, Skibsbyggerier og
en indbringende Trafik, især paa Bergen, ligesom den store Brændetransport fra de
kgl. Skove i Omegnen bragte meget Liv (se Saml. til j. Hist. 2. R. IV S. 519);
Regeringen havde ogsaa et Kornmagasin der („Magasingaarden“, der laa paa
Adelgade, nedbrødes 1806). D. Atl. siger, at Byen en Tid har haft 30 Skibe, og dens
Borgere berette selv 1772, at den i forrige Tider havde nogle og tyve større
Fartøjer. I den store nord. Krig, da den mistede en Del af sine Skibe, indtraadte
imidlertid Vendepunktet; 1711 havde den endnu 18 Skibe paa 442 Læster, 1732-35 12,
1768 9, 1772 5 og 1798 kun 2 Skibe; 1769 havde den 562 Indb. og var mindre
end Grenaa. I 19. Aarh. er den ogsaa kun gaaet lidet frem, om ogsaa de
forbedrede Havneforhold bragte noget mere Liv, og den er en af Landets mindste
Købstæder; den nylig aabnede Jærnbane vil vel nok forøge dens Opland. — I Krigen
1807-14 var den ogsaa besat af Fjenden; 1808 laa her nogle af Spanierne. — Byen
har haft to Porte, Nørre- og Østerport.

Byen har haft en Latinskole, opr. 1558 (se K. Brevb. 9/12 1558), ophævet 1739.
„Det gamle Skolehus, der var for lille til den danske Skole, blev solgt“; hvor det
har ligget, vides ikke. — Sognepræsten N. J. Jensen oprettede 1874 en
Folkehøjskole, som nedlagdes 1891.

Litt.: L. J. Bøttiger, Æbeltoft og Omegn, Aarhus 1893.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 22:09:40 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0894.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free