- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
878

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vester-Tørslev Sogn (Nørhald Herred) - Asferg Sogn (Nørhald Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(tilmurede) ere bevarede. Taarnet, af raa Granit, og Vaabenhuset, af Mursten, ere
senere tilføjede. Alterbord med Kors. Granitdøbefont med Dyrehoveder.
Prædikestol fra 18. Aarh. Epitafium over Præsten N. Lachmanns Hustru Margr. Seiling,
† 1726 („Saa længe der er fisch i Glenstrups huule Søe, — schal Hendes Dyd og
Navn i Tørslef aldrig døe“). I Vaabenhuset er 1870 opstillet Gjettrupstenen, en
Runesten, der fandtes paa Gjettrup Mark; paa Stenen staar: „Halle, Lites Søn,
rejste denne Sten efter sin Broder Asulv (se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 221).

Ved V.-Tørslev er der fredlyst: en Langdysse, en Runddysse, et Dyssekammer
(paa Dækstenen skaalformede Fordybninger), 5 Gravhøje samt et Oldtidsmonument,
bestaaende af 6 i Rundkreds stillede Sten.

Asferg Sogn omgives af Annekset Faarup, V.-Tørslev Sogn, Onsild
Hrd. (Svenstrup S.), Gassum og Spentrup Sogne, Støvring Hrd. (Borup og
Raasted S.), hvorfra det skilles ved Kovsted Aa, og Kovsted Sogn. Kirken,
midt i Sognet, ligger 1 3/4 Mil S. Ø. for Hobro, 1 1/2 Mil S. S. Ø. for
Mariager og 1 1/2 Mil N. V. for Randers. De højtliggende Jorder ere dels
skørlerede og muldede, dels sandede; mod N. Kaathede. Gennem den nordl.
Del løber Kaatbæk; mod Ø. den næsten udtørrede Bundløs Sø. Ved
Sydvestgrænsen gaar Landevejen fra Randers til Hobro.

Fladeindholdet 1896: 4039 Td. Ld., hvoraf 1428 besaaede (deraf med Rug
305, Byg 269, Havre 641, Boghvede 5, Spergel 11, Blandsæd til Modenh. 27, Grøntf.
22, Kartofler 47, andre Rodfr. 98), Afgræsn. 951, Høslæt, Brak, Eng m. m. 612,
Have 32, Hegn 5, Skov 62, ubevokset 122, Moser 149, Kær og Fælleder 33, Heder
531, Veje og Byggegr. 106, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 230
Heste, 885 Stkr. Hornkvæg (deraf 467 Køer), 819 Faar, 553 Svin og 31 Geder.
Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 218 Td.; 39 Selvejergaarde
med 197, 98 Huse med 21 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2
1901: 737 (1801: 347, 1840: 412, 1860: 563, 1890: 760), boede 1890 i 152 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 24 levede af immat. Virksomhed, 452 af Jordbrug, 3
af Gartneri, 118 af Industri, 24 af Handel, 80 af forsk. Daglejervirks., 38 af deres
Midler, og 21 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Asferg (1453: Asferi) med Kirke, Præstegd., Skole,
Forsamlingshus (opf. 1896), Sparekasse (opr. 1883; 31/3 1899 var Spar.
Tilgodeh. 45,296 Kr., Rentef. 4-4 1/3 pCt., Reservef. 3799 Kr., Antal af
Konti 281), Børne- og Arbejdersparekasse (opr. 1880), Købmandshdlr.
m. m.; Kaatrup; Ejstrup med Mølle. Svallinggaard har 13 1/2 Td. H.,
200 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 20 Skov, Resten Ager; 1 Hus med Smedie.
Præstegaarden har 11 5/8 Td. H., omtr. 94 Td. Ld., Østervang, Gd., med
Teglværk (10 1/2 Td. Hrtk., 217 Td. Ld.; desuden 145 Td. Ld. af Kaathede).
Gl. Pushus, Gd. (før Kro).

Asferg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m.
fl. Herreders Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9.
Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 395. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor, med senere Hvælvinger, og nedre Del af Taarnet ere fra romansk Tid, dels af
Limstenskvadre, dels af raa Granit; senere er der anvendt Mursten, saaledes til
Taarnets øvre Del, i gotisk Stil med Kamgavle, og Vaabenhuset. Taarnet, der er
bredere forneden, har en senere indbygget spidsbuet Hvælving og Rundbue ind til
Skibet. Syddøren med Søjler og Tærningekapitæler er bevaret; Norddøren spores;
den halvcirkelformede Korbue, med Søjle paa hver Side, er oprindl. (D. Atl. kalder
Kirken en Korskirke), Gammelt Granitalterbord; Altertavle fra 1901 (med Kopi af
C. Bloch: Christus i Getsemane). Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Paa
de øverste Stolestader Aarst. 1636 og 1637. Stenepitafium over Præsten Laur.
Eskildsen Vivild, † 1734, og Hustru (begr. under Gulvet). En Runesten fra Kirken er
nu i Nationalmus. (se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 234 flg.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:38:03 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0924.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free