Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albæk Sogn (Støvring Herred) - Støvring Sogn (Støvring Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Limstenskvadre paa Sokkel med Skraakant, med
Lisener paa Hjørnerne, hvorfra Rundbuer udgaa. Senere ere Murene, navnlig i Skibet,
blevne omsatte, og en Gesims af smaa røde Mursten opført. Eet oprindl. Vindue i
Korgavlen spores. Skibet har en ejendommelig Tøndehvælving fra Renæssancen,
Koret (der staar skævt til Skibet) Krydshvælv, fra den senere Middelalder. Taarn,
med hvælv. Underrum og Pyramidetag (i Fløjen: 1750), og Vaabenhus, af store
røde Mursten, ere fra gotisk Tid. Ny Altertavle med et Maleri (Christus i Emaus)
af Schleisner, fra 1864. Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont med
Dobbeltøver. I Skibet Mindetavle over Herredsfoged Peder Nielsen Østrup, † 1653, med
Hustru og Børn.
I Østrup har ligget en Bispegaard, af hvis Lensmænd kendes 1460 Hr. Niels
Christiernsen (Munk) og 1480 dennes Søn Jens Nielsen, 1511 Gert Eriksen
Løvenbalk og ved 1530 Hr. Joachim Lykke. Ved Reformat. kom den til Kronen og
lagdes 1547 under Dronningborg Len. Omkring Voldstedet, der er bevokset med større
Træer, og hvorpaa der findes en Mængde Sten, ses Spor af Volde og Grave;
en meget stor Grusgrav er ført ind i Borgbanken. Bygningen blev nedbrudt i
Lensmanden Hans Stygges Tid 1568). — 1374 nævnes Niels Jonsen af Albæk.
Albæk har udgjort et eget Birk, der endnu eksisterede 1655. — Kirken blev
1277 af Bisp Tyge skænket til et nyt Præbende ved Aarhus Kapitel.
Støvring Sogn omgives af Annekset Mellerup, Randers Fjord, Albæk
og Harridslev Sogne samt Nørhald Hrd. (Tvede S.). Kirken, mod S., ligger
1 1/4 Mil Ø. N. Ø. for Randers. De mocl N. (Koldbakke, 200 F., 63 M.)
og V. noget højtliggende og bakkede, mod Ø. til Fjorden skraanende og
jævne Jorder ere lerede og lermuldede, med Enge langs Fjorden. En Del
Skov (Søndersk., Koldbakken, Nørresk.). Gennem Sognet gaar Landevejen
fra Randers til Mellerup.
Fladeindholdet 1896: 2082 Td. Ld., hvoraf 731 besaaede (deraf med Hvede
16, Rug 127, Byg 155, Havre 305, Spergel m. m. 4, Blands. til Modenh. 41,
Grøntf. 10, Kartofler 22, andre Rodfr. 51), Afgræsn. 447, Høslæt, Brak, Eng m.
m. 441, Have 17, Skov 336, ubevokset 13, Moser 32, Kær og Fælleder 7, Veje og
Byggegr. 57 Td. Kreaturhold 1898: 162 Heste, 676 Stkr. Hornkvæg (deraf 379
Køer), 508 Faar, 295 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshartk. 1895: 181 Td.; 36 Selvejergaarde med 172, 42 Huse med 9 Td. Hrtk. og
26 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 476 (1801: 321, 1840: 308, 1860:
345, 1890: 484), boede 1890 i 90 Gaarde og Huse; Erhverv 1890:. 20 levede
af immat. Virksomh., 333 af Jordbr., 45 af Industri, 11 af Handel, 29 af forsk.
Daglejervirksomh. og 46 af deres Midler.
I Sognet Byerne: Støvring med Kirke, Præstegd., Skole,
Forsamlingshus (opf. 1889), Sparekasse (opr. 1876: 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh.
25,567 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2094 Kr., Antal af Konti 231) og
Telefonst. Aastrup, Gde. og Huse. Hovedgaarden Støvringgaard, med
Jomfrukloster, hvori et Kapel, har omtr. 38 3/4 Td. Hrtk., omtr. 920 Td. Ld.,
hvoraf 420 Skov, Resten Agerland (deraf 300 fri Hovedgaardsjord og 200
Bønderjord inddraget til Beplantning).
Støvring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m.
fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9.
Landstingskr. og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 390. Lægd.
Kirken tilhører Støvringgd. Kloster.
Den højtliggende Kirke (vistnok indviet til St. Nicolaus) bestaar af Skib og Kor
samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa
profileret Sokkel. Norddøren, med Søjle paa hver Side, er bevaret; der er Spor af
flere oprindl. Vinduer. Skibet har fladt, Gibsloft, Koret er i den senere Middelalder
blevet hvælvet. Vaabenhuset er opf. af røde Mursten i 1865 i Stedet for et ældre,
af Bindingsværk. Et Taarn, mod V., er nedbrudt, vistnok i 18. Aarh. Altertavle i
Rokokostil fra 1633 med et Maleri (den korsfæstede). Prædikestol i Barokstil fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
