- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
952

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grenaa Landsogn eller Gammelsogn (Nørre Herred) - Hammelev Sogn (Nørre Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Aastrup laa en Hovedgaard, som 1397 og 1409 af Jep Nielsen Kirt og Hustru
Else, Datter af Hr. Peder Gjødesen, blev tilskødet Øm Kloster, der 1415 fik Skøde
af Ebbe Henriksen (Udsøn) paa al hans Hustrus Ret i A.; 1464 lejede Klosteret
Gaarden bort til Væbneren Oluf Bosen, som endnu 1489 boede her. — I Dolmer
boede 1581 Agnete Mikkelsdatter Hvas.

Den anselige Tyvhøj (eller Thorshøj) er fredlyst.

Sognet har tidligere været et eget Kirkesogn, der først 1558 blev Anneks til
Købstaden. Kirken, som først blev nedbrudt efter 1627, laa V. N. V. for Grenaa
Kirke (paa Kobstadjorderne; se S. 841); efter en af Nationalmus. 1893 foretagen
Undersøgelse har den lille Kirke været opf. væsentlig af Kridtstenskvadre uden
Sokkel og har bestaaet af Skib og Kor fra rom. Tid samt Forhal (Taarn?) mod V.
og Vaabenhus mod S., begge senere tilføjede (se Jyllandsposten 11/12 1893).
Kirkegaarden benyttedes indtil 1740.

Hammelev Sogn, adskilt fra Annekset Enslev ved Grenaa Lands.,
omgives af dette og Voldby Sogn samt Kattegat. Kirken, mod V., ligger
henved 1/2 Mil N. N. Ø. for Grenaa. De ikke videre højtliggende, temmelig
jævne Jorder, til Dels med kalkagtige Klinter ved Kysten (Fornæs, omtr. 25
F.), ere muld- og sandblandede med Kalkunderlag, undtagelsesvis lerblandede.

Fladeindholdet 1896: 2089 Td. Ld., hvoraf 879 besaaede (deraf med Hvede
6, Rug 222, Byg 223, Havre 281, Bælgsæd 5, Blands. til Modenh. 25, Grøntf. 7,
Kartofler 38, andre Rodfr. 72), Afgræsning 320, Høslæt, Brak m. m. 571, Have 9,
Skov 96, Kær og Fælleder 5, Stenmarker 181, Veje og Byggegr. 26 Td.
Kreaturhold 1898: 170 Heste, 622 Stkr. Hornkv. (deraf 423 Koer), 714 Faar, 484 Svin og
7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 165 Td.; 30
Selvejergd. med 161, 23 Huse med 2 Td. Hrtk., 14 jordløse Huse, i Fæste og Leje.
Befolkningen, 1/2 1901: 414 (1801: 290, 1840: 358, 1860: 447, 1890: 409),
boede 1890 i 71 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virksomh.,
309 af Jordbrug, 12 af Fiskeri, 35 af Industri, 3 af Handel, 8 af forsk.
Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Hammelev med Kirke, Præstegd., Skole, Redningsstation
(opr. 1840) og Mølle. Fornæs Fyr, paa Jyllands østligste Punkt (hvidt
Blinkfyr med roterende Sirene af meget sjælden Konstruktion; det vises
fra et 85 F. højt, 1892 opf. rundt Granittaarn — det tidligere
firkantede Taarn var opf. 1839 —, Flammens Højde 101 F. o. Havet,
Lysvidden 4 Mil, se S. 235) med Taagesignal, Signalstation (aabn. 1899) og
Signalstation for Is, Telefonstation og Fyrmesterbolig samt Bolig til 2
Assistenter (se Vignetten S. 950). Hovedgaarden Stensmark har 36 3/4
Td. H., omtr. 800 Td. Ld., hvoraf 100 Skov, 200 Oredrev og
Græsningsforstrand, Resten Ager. Hammelevgaard (10 Td. H.); Langager, Gd. (9 3/4
Td H.).

Hammelev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en
Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion] (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa
Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’
350. Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Kridtstenskvadre paa en profileret Sokkel og foroven
med en Rundbuefrise af Kridtsten. Norddøren er delvis bevaret (tilmur.). Paa
Skibets Sydside staar: N. C. S. og 1630, paa Nordsiden A. M. 1669. Taarnet (med
Aarst. 1820), der har Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af Mursten,
ere fra den senere Middelalder. Kirken har Hvælvinger (undt. Vaabenhuset).
Altertavlen er et Maleri (den velsignende Christus) af Fru Ingemann. Kalken er 1671
skænket af Christen Jensen Broch. Romansk Granitdøbefont med Løvværk. Udsk.
Prædikestol i Renæssancestil. Mindetavle med lat. Indskr. over Præsterne Ove
Christensen Nimtofte, † 1644 (?), og Hustru, og hans Svigersøn Christen Jensen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:16:02 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/0998.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free