- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
966

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glæsborg Sogn (Nørre Herred) - Ørum Sogn (Nørre Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

B. Sehested 1880, A. P. Madsen 1888 og Jap. Steenstrup. Dyngen, som nu ligger
inde i Landet, omtr. 20 F. o. Havet, paa en lav Højning, er i Oldtiden bleven ophobet
umiddelbart ved Stranden, idet der da her skød sig en Bugt ind fra Kattegat.
Skallaget har været indtil 8 F. tykt, Udstrækningen fra N.-S. omtr. 400, fra Ø.-V.
60-120 F. Den tilbagestaaende Del fredlystes 1896. Dyngen har en egen Interesse, idet
det var Undersøgelsen 1850, som ledte til at erkende Køkkenmøddingernes rette Natur
(se N. F. B. Sehested,, Arkæol. Undersøgelser 1878-81, S. 151; Aarb. f. n. Oldk. 1888
S. 299; W. Sørensen, Hvem er Opdageren af Stenalderens Affaldsdynger?, Kbh. 1899).

Ørum Sogn omgives af Annekset Ginnerup og Glæsborg Sogn,
Sønderhald Hrd. (Gjesing S.) samt Nimtofte og Tøstrup Sogne. Kirken, mod N. Ø.,
ligger over 1 1/2 Mil V. N. V. for Grenaa. De højtliggende, temmelig
bakkede Jorder ere for en stor Del skarpsandede, med store Enge mod N.
Ramten Skov. I Sognet ligge Ramten og Dystrup Søer. Ved Nordgrænsen
udspringer Ørum Aa, som derpaa løber mod S. gennem Sognet. Gennem
Sognet gaar Landevejen fra Randers til Grenaa.

Fladeindholdet 1896: 7379 Td. Ld., hvoraf 2729 besaaede (deraf med
Rug 782, Byg 363, Havre 966, Boghvede 26, Bælgsæd 22, Frøavl 28, Blandsæd
til Modenhed 228, Grøntf. 27, Kartofler 150, andre Rodfr. 135), Afgræsn. 2145,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 1139, Have 30, Skov 252, Moser 461, Kær og Fælleder 210,
Hegn 6, Heder 214, Stenmarker 50, Veje og Byggegr. 135, Vandareal m. m. 7 Td.
Kreaturhold 1898: 374 Heste, 1305 Stkr. Hornkvæg (deraf 763 Køer), 1447
Faar, 694 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895:
225 Td.; 56 Selvejergde. med 192, 131 Huse med 33 Td. Hartk. og 46 jordløse
Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1046 (1801: 309, 1840: 484, 1860: 900, 1890:
1156), boede i 219 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 41 levede af immat.
Virksomhed, 707 af Jordbr., 194 af Industri, 39 af Handel, 119 af forsk. Daglejervirks.,
33 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Ørum, i Ørum Aas Dal, med Kirke, Præstegd.,
Skole, Missionshus (opf. 1896), Mølle og Telefonst.; Overbroen, skilt fra
Ørum By ved Aaen; Kni med Knikelde, 3 Gde.; Dystrup; Ramten (1203:
Ramptun, 1404: Ramptæn) med Skole, Missionshus, Mølle og Teglværk;
Ulstrup. Ramtenhede, Gd. og Huse; Ulstruphede, Gde. og Huse; Ørbækhede,
Gd. og Huse; Løkken, Huse. Hovedgaarden Ørbækgaard har 29 1/2
Td. H., 686 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, 386 Skov og Plantage (deraf 200
tilplantet), Resten Ager, 4 Arbejderboliger og noget Arvefæstegods;
Baslandgd.; Kvisthus, Gd. Trudvang, Gd. Gammelmølle, Vandmølle.

Ørum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en
Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa
Lægedistr., 9. Landstingskr. og Amtets 5. Folketingskr. samt 4.
Udskrivningskr.’ 358. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Mejlgd.

Kirken bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn., Taarn mod V., Vaabenhus
mod S. og Kapel, nu Sakristi, paa Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk
Tid af Granitkvadre, de senere Tilbygninger af Mursten. Begge Døre, med Søjler,
ere bevarede (Nordd. tilmur.). Kirken er overhvælvet (undt. Vaabenhuset). Kirken
er restaur. 1867 og 1870. Altertavlen er et Maleri (de 3 Kvinder ved Graven)
af Const. Hansen, fra 1835, malet paa et kat. Alterskab, der er blevet overstrøget
1592. Smuk gotisk Alterkalk. Granitdøbefont. Prædikestol fra 17.-18. Aarh.
Epitafium over Præst i Hornslet Hans Hestermanns Hustru Susanna Cappel, † 1774, over
Provst Lorents Heerfordt, † 1784, og Hustru, over Præst Laurids Rasm. Ledemark,
† 1694 (i Præstebogen er noteret, at han havde rejst udenlands med en Rosenkrantz,
og da Polakkerne vare i Landet, havde nogle Officerer Kvarter i Præstegaarden og
kunde godt lide ham for hans Sprogfærdighed og Kyndighed i Musik, hvorfor
Sognet sparedes for at blive plyndret; nogle af Stolene havde tidligere Indskrifter paa
Polsk). Ligsten over Provst Jac. Cappel, † 1742. Series pastorum. Paa Væggene er
der fundet Kalkmalerier og Skriftsprog fra 1. Halvdel af 16. Aarh. (se M. Petersen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 16:33:18 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/1012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free