- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter /
977

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aalsø Sogn (Sønder Herred) - Hoed Sogn (Sønder Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sidstnævntes Datter Else S. og hendes Mand Jens Maltesen Sehested. Derefter kom
den til Sønnen Malte Skeel († 1712), hvis Enke Anne Kirstine Lange ægtede Major
Henr. Hoff, som 1749 skødede H. (64 Td. H.) for 18,000 Rd. til sin Søn Lieutn.
Malte Sehested H., hvis Enke Anne Meulengracht Schou 1762 solgte H. (64) med
Grenaa Mølle (14) og Gods (281 Td. H.) til Major Jacob Preben Banner v. Heye,
der 1764 solgte den paa Aukt. til Raadm. og Fyrforvalter Hans Olufsen, † 1766,
for 30,030 Rd. Paa hans Dødsbos Aukt. købte Ritmester Chr. Ehrenreich v.
Brockdorff H. og Grenaa Ml. for 28,600 Rd., men solgte den 1769 for 34,200 Rd. til
Forpagter Søren Jensen Mønsted († 1786), hvis Enke Bolette Engelbreth 1792 overdrog
H. for 31,000 Rd. til sin ældste Søn Otto Chrf. Mønsted, der 1798 solgte begge
Gaarde (64 og 13 Td. H.) med Gods (275 Td. H.) for 63,000 Rd. til Kammerr.
Christen Lang. Han solgte den 1835 til sin Svigersøn Vedel, der solgte den 1840
for 98,000 Rd. til C. G. de Lichtenberg († 1868), som bortsolgte Godset; derefter ejedes
den af hans Enke og fra 1889 af den nuv. Ejer, Sønnen Lieutn. G. de Lichtenberg. —
Hovedbygningen, 3 Fløje i 1 Stokv., er opf. af Bindingsværk ved Midten af
18. Aarh.; Midtfløjen og Vestfløjen (med Kælder) ere ombyggede 1802 af Grundmur.

I Aalsrode, som tidligere har været et eget Sogn, har ligget en adelig Sædegaard,
der 1468 og 1479 tilhørte Peder Palnesen, 1477 Joh. Daa, i 17. Aarh. Gregers Bryske.
Her laa ogsaa Hovedgaarden Kastrup, som tilhørte Aarhus Domkapitel indtil 1580,
da den mageskiftedes til Kronen, som 1581 solgte den med Fævejle til Iver Juel. —
Til Fuglsang skrev sig 1477 Væbneren Jens Rud fra Hessel. — Strandmøllen havde
1455 ligget til Øm Kloster i 100 Aar; den er maaske den samme som Grenaa
Vandmølle
, der brændte og nedlagdes 1702, i Stedet for hvilken Vejrmøllen er opført.

Ved Søndermølle, i det nordvestl. Hj. af Hessel Hede (i Middelalder og nyere Tid
kaldet Brohede, se S. 841), ligge to større, af Sandflugt dannede Banker. I den nordl.
er der i 1870’erne tilfældigt truffet gmlt. Murværk og Fundament af store
Granitsten. I den sydl. Banke blottedes i 1860’erne Levninger af 5 F. tykke
Kampestensmure, der efterhaanden nedbrødes til Bygningsmateriale; ligeledes fandtes Brokker
af Munkesten, Tagsten (Hulsten) m. m. Sidstn. Rum var Levning af en firkantet
Bygning (40 F. i Ø. og V., 24 F. bred). S. for den fandtes en Del Mønter fra Tiden
1250-1450, og Ø. for den en Begravelsesplads med en Del Skeletter (et af dem laa
i en af flade Sten muret Grav). Mulig er denne Ruin en Levning af det Spedalskhus
St. Jørgens Gaard med Kapel, som hørte til Grenaa, og som nævnes 1520, da
Chr.’ II’s Kapellan Niels Torkildsen paa Livstid blev forlenet med det mod at holde
Gaard og Kapel ved Magt og give de fattige, syge Mennesker deres rette
Underhold; senere havde Mag. Jesper Brochmand Gaarden i Forsvar; sandsynligvis er
den bleven nedlagt 1542 samtidig med Landets andre Spedalskhuse; 1562 var den
øde, og Godset henlagdes da til Aarhus Hospital. — Aar 1455 nævnes et „Bro
Hospital hos Grenaa“, som Chr. I da forlenede til Hr. Otte Nielsen Rosenkrantz mod, at
han skulde bygge og forbedre Hospitalet og give det fattige Folk deri deres Renter
og Rettighed. Mulig er det identisk med St. Jørgens Gaard. — Brogaard, hvis Besidder
Oluf Boszen havde 2 Fjerding Jord af Grenaa Mark i Leje af Øm Kloster, nævnes 1463.

Paa en af Katholms Marker er der en større, nu delvis forstyrret Boplads fra
den ældre Stenalder. — Ved Katholm, S. for Skovridergaarden, findes en fordum
hellig Kilde, hvortil valfartedes endnu midt i 19 Aarh.

Hoed Sogn, Anneks til Aalsø, omgives af dette, Homaa, Lyngby og
Rosmus Sogne samt Kattegat. Kirken, ved Vestgrænsen, ligger 1 1/2 Mil
S. S. V. for Grenaa. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere
afvekslende sandede, sandmuldede og lerblandede. Ved Glatved Strand findes
en Revle af Saltholmskalk, der strækker sig ud i Havet. Vest- og Sydgrænsen
dannes af Hoed Aa.

Fladeindholdet 1896: 1764 Td. Ld., hvoraf 805 besaaede (deraf med Hvede
7, Rug 195, Byg 188, Havre 289, Boghvede 3, Bælgsæd 8, Frøavl 4, Blands. til
Modenh. 25, Kartofler 19, andre Rodfr. 65), Afgræsn. 363, Høslæt, Brak, Eng m. m. 329,
Have 11, Skov 22, Kær og Fælleder 39, Heder m. v. 104, Veje og Byggegr. 90 Td.
Kreaturhold 1898: 115 Heste, 451 Stkr. Hornkv. (deraf 307 Køer), 248 Faar,
210 Svin og 32 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 101
Td.; 29 Selvejergde. med 96, 30 Huse med 5 Td. Hrtk. og 47 jordløse Huse, c. 1/2
i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 487 (1801: 253, 1840: 362, 1860:
467, 1890: 535), boede i 95 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 8 levede af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:38:03 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-4/1023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free