Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1505 Jep Krumpen, 1507 Niels Clemensen, 1514-54 Erik Eriksen Banner, der her
bevogtede Gustav Vasa, hvem det 1519 lykkedes at flygte til Lübeck, Jørgen
Rosenkrantz til Rosenholm, den senere Regeringsraad, 1563-96, i 17. Aarh. Rigsmarsk
Jorgen Skeel til Sostrup, Kansler Christen Thomesen Sehested, Kansler Just Høg til
Gjorslev, Gunde Rosenkrantz til Vindinge og hans Broder Erik R. til Rosenholm, i
hvis Tid K. Len blev inddraget ved Suverænitetens Indførelse; et af de nye Amter
blev kaldet Kalø Amt (se S. 786). Slottet forærede Chr. V 1670 til Ulr. Fr.
Gyldenløve, der efter at have boet her en kort Tid lod Bygningerne nedbryde 1672 og
Materialerne anvende til Palæet paa Kongens Nytorv i Kbh., det senere
Charlottenborg.
Slottet laa paa Vestenden af en lille Ø dybt inde i Kalø Vig, kun forbunden med
Landet ved en smal, stensat Tange, og paa Øens højeste Punkt (66 F.) paa en
naturlig Banke, der falder brat af mod V. til Havet, medens den paa de andre Sider gaar
jævnere over i Terrænet. Til Værn for Borgen var der i Banken mod N., Ø. og S.
indskaaret ret dybe og brede Grave, som vare tørre. Skønt Slottet som nævnt først
omtales 1313, menes dog Borgpladsen efter hele sit Anlæg at høre til de
tidlig-middelalderlige Voldsteder og altsaa før at have baaret en Borg. Om Udseendet af den
senere Middelalders Kalø Slot vides næsten intet; formentlig har det bestaaet af et
befæstet Taarn, flere mindre spredtliggende Bygninger og en Ringmur. Det Slot, der
nedbrødes 1672, var en firflojet Bygning. I en Synsforretn. af 1641 beskrives det:
Den sydl. Fløj (grundmur.) med
Lensmandens Værelser og
Gennemkorselsport; den vestl. Fløj med
Køkken og Bryggers; fra vestl. til
nordl. Fløj en gml. Brandmur (før
Vægtergang), op til hvilken et
Halvtagshus; den nordlige Fløj
(grundmur., 2 Loft høj), hvori
Skriverstue; fra nordl. til østl. Floj et
Stakitværk og en lille Have mellem
Muren og Stakittet; den østl. Fløj
(grundmur., med hvælv. Kælder),
„som Parisis Kammer findes i“, og
med et Kapel; et stort Taarn
mellem østl. og sydl. Fløj (Fangetaarnet,
3 Loft højt; øverst paa Taarnet en
hvælv. Vægtergang og en
Hvælving); et grundmuret Porthus,
hvorfra der gik en Mur hen til østl.
Floj og en til sydl. Fløj (at der i
17. Aarh. er foregaaet flere
Forandringer, navnlig at ældre Bygninger
da ere nedbrudte, ses af
Synsforretn. fra 1607 og 1629; her nævnes bl. a. et Par smaa Stenhuse nordl. i
Borggaarden, et gmlt. Bindingsværkshus, 3 Loft højt, og et Par Vægtergange; ligeledes
nævnes Fiskedamme ved Slottet, der i Fjendens Tid, ɔ: Krigen 1627-29, siges at
være ødelagte. Til Slottet hørte ifl. Synsforretn. af 1641 to Ladegaarde: den ene paa
Øen neden for Slottet, best. af 4 Længer, (deribl. Ridestalden og derved en Brønd, og
Laden), den anden („Over-Ladegaard“) paa fast Land i en Skov, ogsaa 4 Længer
(i den østl. Porten). — Den imponerende Borgplads er endnu væsentlig bevaret. Af
Slottet staar derimod kun lidt, navnlig det nederste af en Ringmur (Kampesten og
Munkesten, nu indtil 6-8 F. høj) og Rester af det fra Middelalderen stammende
store Taarn mellem østl. og sydl. Fløj. Det er firkantet, omtr. 36 F. i Kvadrat,
nu omtr. 22 F. højt; men den øverste Del er afbrudt, og det er aabent helt op
igennem; ligeledes er Siden mod V. S. V. i 10 F.’s Bredde aaben op igennem; der ses
Rester af Dør- og Vinduesaabninger. Murene, omtr. 7 F. tykke, have været opf. af
Munkesten, en indre og en ydre Beklædn. om en Kerne af Murstensbrokker,
Kalkmørtel m. m.; Beklædningen mangler nu næsten helt. Taarnets Fod ligger sikkert et
godt Stykke under nuv. Jordoverflade. S. Ø. for Borgbanken paa Øens lavere Del ses
svage Spor af Bygningsfundamenter (Ladegaarden?). Den stensatte Vej ud til Øen
stammer vistnok fra Slutn. af 16. Aarh.; 1576 fik i alt Fald Jørgen Rosenkrantz
Ordre til at maatte anvende 200 Dl. af Slottets Indkomster til en Stenbro over
„Kalø Flaske“, da det var farligt at komme over den. — Tæt N. V. for denne Vej
 |
| Grundtegning af Kalø Slot. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
