Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarhus Købstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/7 1901 61,200,000
Kr. (Antal af Forsikringer 3570).
Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
Domkirken, som bliver beskreven særskilt S. 40.
Vor Frue Kirke (i katolsk Tid kaldet „St. Nicolai Kirke“, se S. 37), ved
Vestergade, er den tidligere Sortebrødre Klosterkirke, der udgjorde den sydl.
Fløj af Klosteret (se S. 21) og ved Reformationen blev skænket til
Sognekirke. Den bestaar af Skib og Kor uden særlig Korbue, Sakristi og Taarn
ved Korets Nordside og Sideskib ved Skibets Sydside. Kirken er opf. i 2.
Halvdel af 13. Aarh., men den er, navnlig i den senere Middelalder,
undergaaet meget store Forandringer, saa at det kun er dens ældste Dele, Skib
(75 og 29 F.), Kor (56 og 26 1/2 F.) og Sakristi, alle i tidlig gotisk Stil, der
kunne føres tilbage til den oprindl. Opførelsestid. Da Klosterets sydlige
Korsgang, hvoraf endnu staa 4 Hvælvingsfag (se S. 21), har stødt op til
Skibet og til Dels til Koret og Sakristiet, er det vel Grunden til, at Skibets
Nordmur kun er simpelt udstyret, opført uden Sokkel, af raa og kløvet Kamp,
medens der ogsaa er anvendt Fraadstenskvadre i Skibets nordøstl. Hjørne.
Der ses Spor af tilmurede Døre, som fra Korsgangen have ført ind til
Skibet. I øvrigt forhindrer den tykke Kalkpuds, der dækker den nederste
Del af Muren, en nøjere Undersøgelse; den øverste Del (muligt noget
yngre) er i omtr. 12 F. Højde af røde Munkesten, hvoraf ogsaa det meste
af den øvrige Bygning er opført; en stor Del af Korets Nordside er dog af
gule Mursten. To store, rundbuede Vinduer i den vestl. Del af Skibets
Nordmur stamme vistnok fra Renæssancetiden, da formentlig den manglende
Del af Korsgangen er nedbrudt. Særlig udpræget er den gotiske Stil i
Koret, der har de rigest udstyrede Vinduer, nemlig i den flade Østgavl 3
høje, smalle, spidsbuede Vinduer, adskilte ved Piller med slanke
Trekvartsøjler, og paa Sydsiden et lign. tredelt Vinduesparti og et tvedelt Vindue.
Den blindingsprydede Korgavl, med i den senere Middelalder paabyggede
Kamme, og Korets Sydside hvile paa Granitsokkel med Skraakant. Koret,
4 Trin over Skibet, har to Stjernehvælvinger, der ligesom de 3 simplere
Krydshvælvinger i Skibet (37 F. over Gulvet) have deres Ribber baarne af
Dværgsøjler, hvoraf enkelte have et Mandehoved til Kapitæl. Sakristiet
(hvælv.) er atter 6 Trin højere end Koret; Gravhvælvingen underneden
bruges nu til Varmeapparat; en smuk spidsbuet Dør fører fra Koret ind
til Sakristiet. I 2. Halvdel af 15. Aarh. har man gennembrudt Skibets
Sydmur med 3 store Spidsbuer og af røde Munkesten i Munkeskifte, paa
Granitsokkel med Skraakant tilbygget Sideskibet (samme Længde som
Hovedskibet, 21 1/4 F. bredt), dannet som 3 Kapeller (hvælvede), hver med sin
blindingsprydede Kamgavl. Oven over Hvælvingerne ses Spor af Skibets
oprindelige, spidsbuede Vinduer, ligesom af den Gesims og smukke Frise
af Formsten, der har prydet Muren. Det synes, som om de 3 Kapeller
ikke ere helt samtidige; Vinduerne i det østl. have saaledes en rigere
Profilering, medens de i de to vestl. have samme dybe Hulliste som i de yngre
Dele af Korsarmene i Aarhus Domkirke. Det vestl. Kapel blev under en
1865-66 foretagen indv. Restauration (Bygningsinspektør Walther) indrettet
til Forhal, idet den gml. Dør paa Sydsiden benyttedes. Hovedindgangen
er i Skibets, med Blindinger og Kamme prydede Vestgavl. Omtr. samtidig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
