- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
22

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarhus Købstad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det bevarede Stykke indeholder 4 spidsbuede Krydshvælvinger (se Studierejser
af Kunstakad. Elever, II Pl. 4). I Kirken er Inventariet væsentlig nyt.
Altertavlen er et forgyldt Krucifiks; udsk. Prædikestol; Kalk fra 1557, ifl.
Indskr. bekostet af Anne Krestensdatter, medens Jacob Klejnsmed var
Hospitalsforstander.

Kommunehospitalet, ved Randers Landevej og Nørre Boulevard, er
opf. 1892-93 af Kommunen for 511,162 Kr. efter Tegn. af Arkitekt Th.
Arboe. Det store Bygningskompleks indtager omtr. 5 1/2 Td. Ld., hvoraf
omtr. 3 er Park. Foruden Hovedbygningen, i to Stokv. med Kælder, er
der to Epidemibygninger, ligeledes i to Stokv., til Difteritis-, Tyfus- og
Skarlagenspatienter, Økonomibygn., Vadskeri- og Desinfektionsbygn.,
Inspektør- og Lægebolig. Hospitalet har i det hele Plads til 208 Patienter,
deraf 98 paa Epidemiafdelingen. Hospitalet optager fortrinsvis syge fra
Aarhus Kommune; sindssyge optages til midlertidig Behandling.

Amtssygehuset, paa Frederiksbjærg ved Godthaabsgade, er opf.
1880-82 af Aarhus Amt for 210,000 Kr.; en særlig Epidemibygning er opf.
1888-89 (Arkitekt for begge: Th. Arboe). Bygningerne ere af røde
Mursten. Der er Plads til 90 Patienter, deraf 32 i Epidemibygningen.

Kolera- og Epidemihospitalet, Ny Munkegade, er opf. af Købstaden
1874 (Amtskommunen har dog Medbenyttelsesret) for omtr. 25,000 Kr. og
bestaar af nogle hvide, 1 Stokv. høje Huse. Det har Plads til 32 Patienter
(det skal i en nær Fremtid flyttes ud paa Marselisborg Mark).

Garnisonssygehuset, Valdemarsgade, er opf. 1877 af Kommunen for
omtr. 110,000 Kr. (Arkitekt: C. Lange); det har 100 Senge.

Fattig- og Forsørgelsesanstalten, Vester-Allé (bygget paa det Sted,
hvor før den af Christen Jensen Basballe, † 1687, oprettede Stiftelse laa),
er opf. 1869-70 (Bygningsinspektør Walther) for omtr. 90,000 Kr.,
udvidet 1884 (for omtr. 41,200 Kr.). Det er et firfløjet Bygningskompleks,
opf. af røde Mursten i 2 Stokv. med Kælder og har en Sygeafdeling paa
38 Senge. Anstalten har i det hele Plads til 200 à 250 Lemmer; om
Sommeren er Belægningen omtr. 140, om Vinteren indtil 220. Under
Fattigvæsenet sortere ogsaa 4 Friboliger for Enker, Klostergade, Graven,
Møllestien og Rosensgade; til Friboligen i Graven er der føjet en Bagbygning,
der benyttes til Alderdomsforsørgelse. Ligeledes høre under Kommunen en
Del Fattighaver, i Møllevangen, der gratis udlaanes til fattige Familier.

Hovedbanegaarden, tillige Udgangspunkt for Hads-Ning Banen, for
Enden af Ryesgade, er opf. 1862, udvidet og ombygget i Renæssancestil
1884 (Arkit.: Arboe og Oberst Thulstrup). Der er Forbindelsesspor mellem
Stationen og Havnen (Dampskibene) samt Østbanegaarden, mod N. i
Byen ved Mejlgades Port, opf. 1877, Udgangspunkt for Aarhus-Ryomgaard
Banen. I Mølleengen nær ved Museet er Hammel Banegaard, opf. 1901
(Arkitekt: Wenck), Udgangspunkt for den snart færdige Aarhus-Hammel
Bane. I Nærheden skal den nye Godsbanegaard ligge.

Gasværket, mod Ø. i Byen nær ved Kysten, ved Grønland, er anlagt
1853-54 af det engelsk-danske Gaskompagni og overtoges af Kommunen
1/1 1880, flere Gange udvidet, navnlig 1899 ved Opførelsen af et
Vandgasværk. Aar 1900 produceredes af Kulgas 103,810,300 og af Vandgas
152,352,400 Kbfd. Gaderne belyses med omtr. 1000 Lygter, hvortil der
medgaar over 9 Mill. Kbfd. Gas. Søndergade og Ryesgade samt de 4
centrale Torve oplyses ved elektrisk Belysning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:17:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free