Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarhus Købstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Konti 5999. — I Landbosparekassen (opr. 9/12 1862) var Spar.
Tilgodehav. 3,963,628 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 160,444 Kr., Antal af
Konti 4156. — I Spare- og Laanekassen for Haandværkere og
Industridrivende (opr. 3/10 1871) var 31/3 1899 Spar. Tilgodeh. 1,156,457
Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 42,000 Kr., Antal af Konti 1642. — I
Aarhus Privatbank (opr. 11/8 1871) er Aktiekapit. 2 1/2 Mill. Kr.; 31/12
1899 var Folio- og Indlaanskontoen 8,782,733 Kr., Vekselkontoen 2,027,688
Kr.; Spar. Tilgodehav. (indbef. i Indlaan) var 31/3 1899 6,127,078 Kr.,
Rentef. 3 1/2-4 pCt., Antal af Konti 10,184. — I Arbejder Spare- og
Laanekassen for A. og Omegn (opr. 18/4 1874) var 31/3 1899 Spar.
Tilgodehav. 3,972,376 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 75,990 Kr., Antal af
Konti 8484. — I Jydsk Handels- og Landbrugsbank (opr. 1/9 1876),
Filial af Kjøbenhavns Handelsbank, var 31/3 1899 Spar. Tilgodehav. 2,195,373
Kr., Rentef. 3 1/2-4 pCt., Antal af Konti 3150. — I A. Øresparekasse
(opr. 6/2 1880) var 31/3 1899 Spar. Tilgodehav. 61,330 Kr., Rentef. 3
pCt., Reservef. 7138 Kr., Antal af Konti 5348. — Desuden er der en
1894 opr. Kreditbank og en Filial af Nationalbanken,
„Bankkontoret“ (se S. 26).
Havnen (se Vignetten S. 1) er opstaaet af Aaen. Den bestod fra først
af kun af dens Munding; allerede tidlig har man forlænget Aaens Bredder
ved Bolværker og Stensætninger; paa D. Atl.’s Tid havde Havnebassinet
6-8 F. Vand. Senere har man ved Indvinding fra Havet og ved Anlæg
af Stenmoler dannet to Havne uden for Mundingen og derved
frembragt den bedste Havn paa Jyllands Østkyst næst Frederikshavn; men det
er først sket i 19. Aarh. Først byggedes 1810-37 en Dækmole S. Ø. for
Aamundingen for at beskytte Havnen, og 1846-61 anlagdes den første
Yderhavn, Gamle-Havn, omtr. 11 Td. Ld., ved at forlænge Molen mod
N. og bygge en Nordmole (den nuv. midterste Mole); dette Bassin, saavel
som Indløbet, fik indtil 16 F. Vand; 1872 uddybedes det til 18 F. For
at beskytte Havnen mod nordøstl. Vinde begyndte man 1873 at forlænge
Sydmolen mod N. med Granit og Beton til det nuv. indre Fyr, og 1883-90
anlagdes den anden Yderhavn, Ny-Havn, omtr. 16 1/2 Td. Ld., ved at
opfylde Terrænet ud til Østbanegaarden og bygge den nuv. Nordmole samt
uddybe Bassinet til 18-20 F. Alle disse Arbejder havde kostet omtr. 2
Mill. Kr. Aar 1893-94 forlængedes yderligere Sydmolen med omtr. 640
F. til det nuv. yderste Fyr for en Bekostning af omtr. 357,000 Kr., og
1897-98 gjordes Sydmolen bredere ud mod Søen med 4 1/4 Td. Ld. for
at skaffe Oplagspladser; denne Udvidelse og de derved foranledigede
Reguleringsarbejder kostede omtr. 293,000 Kr. Samtidig uddybedes Havnebassinerne
til 24 og Indløbet til 25 F. for 94,000 Kr., og paa Grund af Uddybningen maatte
Bolværkerne i de to Yderhavne sikres med en Bekostning af 184,000 Kr.
Hele Havnen er nu 440,770 □ Al. (31 1/2 Td. Ld.), Havnepladsen omtr. 24
Td. Ld., Bolværkernes Længde omtr. 7240 F., Dybden i Ny-Havn 22 og
24 F., i Gamle-Havn 17, 22 og 24 F., i Aaen 9-13 F. I Ny-Havn, hvorved
ligger det store, 1890 opf. Havnepakhus, der kan rumme 50,000 Td. Korn,
lægge de store Handelsskibe til med Korn, Kul og Trælast osv.; i
Gamle-Havn lægge bl. a. Passagerdamperne til, medens den lille Havn i Aamundingen
særlig søges af de mindre Skibe, der gaa i Kystfart. Havnevæsenet
bestyres under Byraadet af et Udvalg paa 5 Medlemmer, i hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
