Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aarhus Købstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Historie. Navnet staves i Vald. Jordeb. Arus (i islandske Kilder Aros), og
denne Form findes endnu 1487; som oftest forekommer den i den sammentrukne
Form Aars (første Gang 1404); 1406 findes Formen Arhus (mest benyttet i
plattyske Dokumenter); først fra 1535 bliver den sidste Form almindelig. Navnet
udledes af Ar, Genitiv af Aa, og Os, ɔ: Munding (lat. Ostium), en Afledning, der
stemmer overens med Byens Beliggenhed og med dens ældste Segl fra 1421, hvori
ses en Aa under en Bygning med 2 Taarne, i hvilken staa St. Klemens og St.
Peder (dette Segl har Byen genoptaget ifl. kgl. Approb. af 30/1 1900 i Stedet for det
tidligere, der var lavet efter den folkelige Forklaring: et Hus med 3 Aarer i).
Derefter maa man ogsaa forkaste Huitfeldts Beretning, at Byen oprindl. har ligget omtr.
3/4 Mil nordligere end nu, inde i Landet ved Lisbjærg (s. d.) og først i Beg. af 12. Aarh.
af Erik Ejegod er flyttet til sin nuv. Plads, hvor den laa langt bedre for Handel
og Skibsfart. Byen er en af de ældste i Landet. Den fik en kristen Kirke allerede
under en af Gorm den gamles Forgængere Kong Frode (se under Domkirken S. 40), og
under Harald Blaatand blev den i 948 Bispesæde, hvad der ogsaa blev fastslaaet
under den af Svend Estridsen endelig ordnede Stiftsinddeling for Nørrejylland.
Allerede i 11. Aarh. var den Hovedoverfartssted fra Jylland til Sjælland, Fyn og Skaane,
efter Adam af Bremens Ord, og dette ligesom Beretningen om et Søslag ved
Aarhus 18/12 1043, hvori Svend Estridsen overvandt Harald Haarderaade, bekræfter,
hvad der ovfr. er sagt om dens oprindl. Beliggenhed ved Kysten. Denne udsatte
den imidlertid ogsaa tidlig for Fjendeangreb. Den blev saaledes plyndret og brændt
under Harald Haarderaade, og under Vald. I blev den omtr. 1159 hærget af
Venderne. I øvrigt vides kun lidt om Byen i Middelalderen, og dens Navn træffes
sjælden i Forbindelse med hist. Begivenheder. Hellig Niels, en uægte Søn af Knud
Magnussen, som mulig en Tid var Høvedsmand paa Viby ved Aarhus, men ellers
levede stille paa sin Gaard Skejby N. V. for Byen, blev ved sin Død 1180 jordet i A.
(se S. 41) og blev snart æret som Helgen. Byens ældste kendte Privilegier ere
udstedte af Chrf. af Bayern 2/7 1441 og senere ofte bekræftede og udvidede, saaledes
1450, 1466, 1475, 21/2 1486, 19/11 1505, 1515, 1540, 7/12 1561, 1597, 1648 og 1671.
Byen vides at have været Møntsted under Hardeknud og Magnus den Gode samt
i Perioden 1147-57 og under Chr. III i Aarene 1535-36 (Møntmestrene Reynold Junghe
og Hans van der Viidhæ). — Mærkelig nok fik Aarhus i Middelalderen kun to Klostre
(at der skulde have været to Klostre til, for Franciskanere og Kartheusere, beror
paa en Misforstaaelse). Ældst var det til St. Nicolaus indviede Sortebrødrekloster, der
skal være grundlagt 1227, men i hvert Fald var til 1246, idet der da herfra
ligesom fra andre Dominikanerklostre sendtes Munke til Lifland. I de flg. Tider nævnes
Kl. oftere; 1255 var Prioren med i den Kommission, der skulde undersøge
Rygterne om Kongesønnen Niels’ Hellighed, og 1267 beskikkedes han til Dommer i
Striden mellem Aarhusbispen og Øm Kloster; Aar 1300 solgte Klosteret sin Andel
i en Kro i Aarhus, 1405 maatte Jens Nielsen Løvenbalk til Avnsbjærg forpligte sig
til at lade holde en evig Messe i Klosterets Kirke for den af ham dræbte Jens Jensen
Brock til Clausholm, der var begravet i denne Kirke, og 1438 tvistedes Kloster og
Borgerskab i Aarhus; i Testam. betænktes Kl. flere Gange, saaledes 1268 og 1456.
Aar 1517 var Prioren her og 2 Munke fra Vor Frue Kl. i Aarh. m. a. i Domkirken
for at granske Datoerne paa Bisperne Bos og Ulr. Stygges Ligsten. Tidspunktet
for Klosterets Ophævelse kendes ikke nøje, vistnok 1530. I Dec. 1529 havde vel
Fr. I skænket Kl. med alt Tilliggende, Have, Abildgaard og Teglgaard, til Biskop
Ove Bille paa Aarhus Bispedømmes Vegne, men det var tilføjet i Gavebrevet, at
Overtagelsen først skulde finde Sted, „om saa sker, at Sortebrødrene i Aarhus forlade
deres Kloster“ (en Bestemmelse, der ofte er bleven urigtigt opfattet, som vare Munkene
allerede Dec. 1529 udvandrede). Ved Reformat. Indførelse blev Kl. inddraget under
Kronen og 1541 indrettet til et Hospital, som hvilket det endnu tjener (se S. 19); som
nævnt ere Klosterbygningerne delvis bevarede, ligesom ogsaa Klosterkirken, der kort
efter Reformationen fik Navnet Vor Frue Kirke (se S. 9). — Det andet Kloster, efter
Orden og Beliggenhed kaldet Vor Frue Kloster paa Brobjærg, husede Karmelitermunke;
Klosterkirkens Værnehelgen var St. Jørgen. Det er rimeligvis grundlagt ved Midten
af 15. Aarh., i hvert Fald før 1462, siden det paa et da i Bryssel afholdt
Generalkapitel opregnedes som et af de 8 Klostre, der hørte til Karmeliterordenens provincia
Daciæ. Om dets Hist. vides ikke meget. 1486 skænkede Povl Laxmand det noget
Gods i Ringkjøbing Amt, som han dog Aaret efter ombyttede med andet; 1499 fik
det af Markvard Brun mod Forpligtelse til at lade afholde en ugtl. Messe en
Abildhave, hvilken Prioren Niels Christiernsen 1506 mageskiftede til Aarhus By mod en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
