- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
85

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horsens Købstad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

„Hors“ (Hest) og „Næs“, hvad der ogsaa stemmer overens med Byens Vaaben, og
Navnet er da ligesom Assens-Asnæs gaaet over til den nuv. Form (at Navnet
oprindl. har været Hothersnæs, som det findes i Saxo, har ingen hist. Hjemmel).
Det er en meget gammel By, der sandsynligvis allerede i 11. Aarh. har haft
Betydning, om man end først træffer dens Navn i 12. Aarh., da den var Møntsted
under Borgerkrigen 1147-57. Dens Beliggenhed gjorde den tidlig til en vigtig
Handels- og Skibsfartsby, om den end ligesom de andre danske Købstæder i
Middelalderen er bleven hæmmet af Hansestæderne. Byens Navn forekommer ofte i
Forbindelse med hist. Begivenheder. Under Krigen mellem Erik Plovpenning og Abel
blev den plyndret og brændt 1247; 1261 kom et norsk Gesandtskab til H. for at
hente Ingeborg, Erik Plovpennings Datter (som opholdt sig i et Kloster i Nærheden),
da hun skulde giftes med Magnus Lagaboter. Under Krigen med Norge blev Byen
brændt 1285 af den norske Fribytter Alf Erlingsen. Erik Menved opholdt sig i H.
1292 og 1299 og udstedte flere Breve herfra. Samme Konge sluttede i H. 9/8 1313
et Forlig med Hertug Erik af Sønderjylland og lod ved samme Lejlighed nogle
Adelsmænd dømme som Forrædere, fordi de havde ægget Bønderne til Oprør; de
oprørske Bønder bleve ligeledes straffede og tvungne til at opføre en Borg i eller
ved H. (maaske hvor nu Bygholm ligger, se d.). At Byen har lidt under
Interregnet og de paafølgende urolige Tider, ligesom under den sorte Død i 14. Aarh.,
er vel utvivlsomt. Erik af Pommern sluttede 22/8 1432 i H. en Vaabenstilstand paa
5 Aar med de holstenske Grever og Hansestæderne. En Rigsdag holdtes her 1453.

Byen har tidlig haft sin egen Stadsret, i alt Fald fra 13. Aarh., vistnok tagen
af den slesvigske Stadsret, hvad der fremgaar af det IV S. 848 omtalte Brev fra
1317, hvori Horsens Borgere sende Æbeltoft en Afskrift af „Vor Lov, som er
stadfæstet af de danske Konger“. Hvornaar den har faaet Købstadsrettigheder, vides
ikke. De ældste kendte Privilegier ere udstedte 1442 af Chrf. af Bayern og ofte
senere bekræftede og udvidede, saaledes 1452, 1485, 1503, 1531, 1540, 12/12 1560,
1597, 30/11 1648 og 23/1 1672.

Byen havde i Middelalderen to Klostre[1]. Franciskanerklosteret blev stiftet
i 1261 af Ridder Niels fra Barritskov, der skænkede Graabrødreordenen sin store
Gaard i H. tillige med alle sine Byggegrunde og Pladser der imellem det V. derfor
liggende Stræde (Badstuestrædet) og Byens østre Grav. I de flg. Tider betænktes
Klosteret ofte med Gaver, saaledes i Testam. 1268, 1319, 1396, 1495, 1509 og 1514.
Aar 1275 og senere, sidst 1529, holdt Franciskanerne Kapitel her; under Erik af
Pommern, Chr. I og Hans er der holdt Møder og Retterting her. Ved 1497 hjemsøgtes
Klosteret af en større Brand; 1504 antoge Munkene den strengere Ordensregel,
Observantsen. I Reformationstiden fandt Munkene en Tid lang Støtte hos
Adelsmanden Manderup Holck til Barritskov, en Ætling af Klosterets Stifter, men Uvilje
fra Borgernes Side nødte dem snart til at drage bort; 1530 fik Borgerskabet af
Kongen Løfte paa at erholde tilbage alle de Gaarde og Jorder i Byen, som vare
komne til Klosteret, naar Munkene droge bort; dette foregik Aar 1532, og
Klosterkirken blev da givet Byen til Sognekirke, medens Klostergaarden bestemtes dels til
Skole og Bolig for Præsten, dels til Hospital (se S. 70). Klosteret har sikkert paa
sædvanlig Vis udgjort et firfløjet Bygningskompleks, af hvilket Kirken vistnok
dannede den nordl. Fløj; om Skolefløjens Skæbne se S. 68. Desuden synes der til
Klosteret at have hørt et Hus nede ved Aaen, S. for Kl.; Fundamenter af det bleve
trufne 1875 og senere. Det andet Kloster mod Ø. uden for Byen, St. Hans Kloster
eller Korsbrødregaarden, var af Johanniterordenen. Det nævnes første Gang 1390,
da der forekommer en Bernhard som Forstander for det, men sandsynligvis var det
noget ældre. I Tidens Løb erhvervede det adskillige Ejendomme i Byen og paa
Landet; 1438 mageskiftede det saaledes to Gaarde i Elbæk og Gangsted samt en Bod i
Horsens mod en Mark ved Hansted Bro, der tilhørte Øm Kloster; 1505 havde det
Andel i Elling Mark; ogsaa Priorslykken og Spedalsø ved Horsens havde det
Raadighed over, ligesom Horsens St. Jørgens Gaard vistnok har staaet i
Afhængighedsforhold til det; 1530 skødede Prior og Konvent Lerager (i Nørvang Hrd.) til Mogens
Gøye. Klosterkirken synes mærkelig nok tillige at have været Sognekirke; thi 1480
fik Prioren Pavens Tilladelse til, at de Sognefolk, som indtil da havde søgt
Klosterkirken, fremtidig for at undgaa Sørøveroverfald (!) maatte søge St. Jacobi Kapel i


[1] At der skulde have været et tredje Kloster, for Dominikanere, beror paa en Misforstaaelse. Den
Sortebroder „Michael de Horsnes“, der 1246 sendtes til Lifland, horte ikke hjemme i noget
Kloster i H., men opholdt sig her som Terminsbroder (udsendt fra Sortebrødreklosteret i
Aarhus?).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 16:33:23 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-5/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free