Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skanderborg Købstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra omtr. 1746 (hvor der tillige findes Etageplaner). Det er navnlig Fr. II, som har
bygget paa Slottet og vistnok i Hovedsagen givet det den Skikkelse, hvorunder det
ses hos Resen. 1561 skriver Kongen, at da han vil bygge og befæste
Skanderborg Slot, skal Emborg Kirke (ɔ: Øm Klosterkirke) „med Søvnhus, Omgang og
andre unyttige Huse“ nedbrydes og Materialerne anvendes til Slottet;) Nov. 1562
hedder det, at det paabegyndte Byggeri paa Sk. den flg. Sommer skulde
tilendebringes, hvorfor alle Murmestre og Kalkslagere fra Ribe, Vejle, Horsens og Aarhus ved
Foraarstide skulde begive sig til S. for at arbejde paa Slottet. 1563 blev man dog
ikke færdig, og Kongen paabød da Brænding af saa mange Mursten som mulig, til
Brug næste Foraar. I de nærmest følgende Aar høres ikke meget om Byggearbejder;
men 1570 begyndes der igen. Det hedder da, at de bestilte Mursten til S. skulde
hidskaffes; 1571 bestiltes en stor Ladning Tagsten; 1573 sluttede Kongen
Kontrakt med Gert Stenhugger om, at han skulde lave en Port af Sten ved Slottet samt
det til en Brønd fornødne Stenværk, og s. A. modtog han et Tilbud paa Levering af
100,000 Mursten; 1574 paabødes Indkøb af Tagsten. Efter Resens Tegn., som næppe
er korrekt i alle Enkelthederne og bl. a. viser en Række Bastioner om Slotsholmen,
der vistnok aldrig ere opførte, om de end have været projekterede (se ovfr.), bestod
Slottet af 4 sammenbyggede Fløje, der omsluttede Slotsgaarden. Den nordøstl. Fløj, i
3 Stokv. og Kælder, var Hovedfløjen og indeholdt Kongens og Dronningens Værelser,
Riddersalen samt i den sydøstl. Halvdel den af Fr. II indrettede Slotskirke; for hvert
af dens to udvendige Hjørner stod en Rundel og midt paa dens Nordøstside en
firkantet Karnapbygning. Mellem denne Fløj og den sydøstl. Fløj, med
Indkørselsport, stod et rundt Trappetaarn til Kirken, og midt paa Sydøstfløjens Gaardside et
andet Taarn. Sydvestfløjen indeholdt bl. a. Køkken. I Nordvestfløjen, ligesom de
foregaaende Fløje i 3 Stokv., var Kancelli og Borgestue; midt i den stod et stort,
skævt-firsidet Taarn, der sikkert hidrørte fra Slottets ældste Tid og oprindl. var
Fangetaarn, men senere Klokketaarn og kaldtes det hvide Taarn (det er muligt, at „Svend
Feldings Klokke“ har hængt her indtil 1634, da den førtes til Dronningborg Slot;
se Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 218); mellem dette Klokketaarn og Nordøstfløjen har
Nordvestfløjen kun fortsat sig med ringe Bredde som en Art Vægtergang, og hvor
den gik op til Nordøstfløjen, stod i Sammenstødet et rundt Taarn. Uden om Slottet
fandtes paa Slotsholmen forskellige Udhuse, saaledes Staldbygninger (en ny Stald
opførtes under Lensmanden Vald. Parsberg), gammelt Bryggers og Bagers, Kohus,
Slagterhus, Smedie, Ridehus (senere Kornhus) m. m., samt vistnok ogsaa Badstue
(opf. under Vald. Parsberg) og en Vandkunst, hvis Bygning Fr. II 1572 beordrede
(ikke helt færdig 1575). For Slotsholmens Nordende var en af Fr. II opf. Slotsport,
hvorover stod det kgl. Navnetræk F S., Vaaben og Aarst. 1571 (se S. 90); herfra
førte en Vindebro over til Byen. En anden Bro førte mod Syd over til Dyrehaven.
Til Slottet hørte desuden „Jægergaarden“, der stod i Byen paa det sydl. Hj. af
Adel- og Amaliegade, samt en Ladegaard og et Lysthus „Sparepenge“. — Efter
Chr. IV’s Tid forfaldt Slottet en Del (Svenskerne huserede slemt her 1645), og en
Synsforretn. fra 1680 viser det stærkt i Forfald. Chr V. lod bygge et stort Køkken
og dertil nedbryde en Del af Slottet, samt reparere den øvrige Bygning i Aaret 1692,
men 1722 blev denne Køkkenbygning nedbrudt og opbygt ved den nordøstl. Fløj.
1717-18 undergik Slottet som nævnt en Hovedforandring. Hele den sydvestl.
Halvdel, som da var mest forfalden, blev nedbrudt, dog saaledes at det store
Klokketaarn blev staaende, og den nordøstl. Halvdel forsvarlig istandsat. Paa den sydl.
Side opsattes en 3 Etages Bygning, og ved dens Ende et 1 Stokv. højt Hus, der
kom til at ligge paa tværs af hin Bygning, lige over for Klokketaarnet. Mod S. V.
blev Slotsgaarden i øvrigt ikke lukket ved nogen Bygning. Ved denne Forandring
indtog Slottet nu kun lidt over Halvdelen af Banken, hvorpaa det var bygget; den
anden Halvdel, mod S. V., blev afskaaren i halvrunde Terrasser, og deromkring
neden for Banken anlagdes en Have. I denne Tilstand stod Slottet til 1767, da det
nedbrødes. Ved en af Nationalmus. i 1899. foretagen Undersøgelse er der paa
Organistlodden truffet Murlevninger af en firsidet Bygning af Munkesten.
Paa Kalvø har der en kort Tid boet Munke, først Benediktinere, hvis Konvent
opløstes 1168, derefter Cisterciensere fra Venge (Hjelmslev Hrd., s. d.), som paa
Grund af Plagerier havde maattet opgive dette Sted. Men Naturforholdene paa Kalvø
vare ikke gunstige (Uvejr gjorde undertiden Forbindelsen med Land umulig), og 1172
flyttede Cistercienserne over paa det faste Land og grundlagde Øm Kloster (s. d.).
Litt.: K. Hansen, Beskr. over Sk. Bye og Slot, Kbh. 1833.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
