Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Silkeborg Købstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Amtstuedistr. og Silkeborg Lægedistrikt (Distriktslægen bor her)
og har et Apotek. Den hører til 4. Udskrivningskreds’ 211. Lægd
og er Sessionssted for Lægderne 209-17.
Ved Skanderborg-Silkeborg Toldsted er ansat 1 Toldforvalter
(der bor her) og 4 Toldassistenter (hvoraf 2 her), ved Postvæsenet 1
Postmester og 3 Ekspedienter, ved Telegrafvæsenet 1 Bestyrer. Der
er Statstelefon, og Byen staar desuden i Telefonforbindelse med andre
jydske Byer ved jydsk Telefonaktieselskab.
Silkeborg er Station paa Skanderborg-Silkeborg-Skjern Banen
(se S. 93). Desuden er vedtaget Anlæg af en lettere Statsbane
Silkeborg-Langaa ifl. Lov af 27/4 1900. I Driftsaaret 1900-1901. solgtes i
Silkeborg 61,106 Billetter; der ankom af Gods 36,781 og afgik 14,952
Tons Gods.
Historie. Navnet — 1470: Sillkæborgh, 1488: Silkijborgh[1] — og den Borg,
der laa der, nævnes første Gang i Beg. af 15. Aarh, da S. ejedes af Hr. Laur. Hvas
til Ormstrup, † 1430 (se IV S. 769), der havde faaet den med sin 2. Hustru Thore,
Datter af Erik Mus, som har ejet Godset og vistnok der opført Borgen paa en Grund,
som mærkelig nok ikke tilhørte ham, eller som i alt Fald Alling Kloster gjorde Fordring
paa. Fru Thore overdrog imidlertid allerede 1414 Silkeborg til Domkirken i Aarhus
(s. Aar skænkede hun ligeledes til Bispestolen sit og sine Børns Gods i V.- og
Ø.-Kejlstrup i Hids Hrd.); men da Gaven ikke støttede sig til noget Skøde eller formeligt
Gavebrev, og Overdragelsen var sket uden Mandens eller Slægtningenes Vilje,
maatte Aarhusbispen Bo foreløbig lade sig nøje med Løftet. Allerede 1418 fik dog
Bispen for at sikre sig Besiddelsen et Mageskifte i Stand med Alling Kloster, der
som nævnt mente sig at være Ejer af Grunden; ved Mageskiftet fik Bispestolen,
foruden Remstrup og Remstrup Fang, tillige „Stedet, som Silkeborg stander paa“.
Efter Laur. Hvas’ Død begyndte Aarhusbispen Ulrik Stygge nye Underhandlinger
med Fru Thore, som 1433 bortmageskiftede og afhændede til Bispen sit og
Familiens Gods i Linaa Sogn, og 1436 stadfæstede hun tillige med sin 2. Mand Ove
Ovesen (Kaas) til Lerbæk, som hun havde ægtet i Mellemtiden, Gaven af Silkeborg
til Kirken. For Kirken kunde komme i rolig Besiddelse af Godset, maatte dog først
Forholdet ordnes dels til Alling Kloster, der gjorde Vanskeligheder m. H. t.
Mageskiftet af 1418, dels til Laur. Hvas’ Børn, hvilket dog først afsluttedes, da Erik
Hvas med Søstrene Kirstens og Birgittes Samtykke skødede deres Andel i Silkeborg
Gods til Bispestolen, en Ejendomsret, der 1489 stadfæstedes af Kong Hans; med
Alling Kloster ordnedes Sagen først 1532, da der blev truffet „en endelig Ende og
Beslutning“ om Remstrup og Remstrup Fang med mere Jordegods (se Fr. Hvass,
Medd. om Fam. Hvas, III S. 28 flg.). Aarhusbisperne satte megen Pris paa
Besiddelsen. Lige fra 1436 havde de indsat en Official eller Befalingsmand (den første
var den ovennævnte Ove Ovesen; dog nævnes alt 1433 en Adelsmand Arild
Svendsen paa S.; 1464 var Erik Christiernsen (Fasti) Høvedsmand, 1488 Joach. Lykke,
1490 Oluf Munk); den oprindlige Borg have de vistnok straks nedbrudt og erstattet med
en langt anseligere Borg (se ndfr.); de samlede meget Gods til den og opholdt sig
sikkert ofte der; de to næstsidste kat. Bisper Ejler Madsen Bølle og Niels Clausen døde
begge der 1501 og 1531 efter nogle Aar før at have nedlagt deres Embeder og forbeholdt
sig Silkeborg Slot paa Livstid. Da Joh. Rantzau udsendtes 1536 for at tage Bispegodset
i Besiddelse for Kronen, gjorde den bispelige Befalingsmand paa Silkeborg Hans
Stygge Modstand og vægrede sig ved at overgive Borgen uden Befaling fra Biskop
Ove Bille, og da denne nægtede det, blev han som de andre Bisper fængslet.
Silkeborg blev nu et kgl. Len og Sæde for en Lensmand indtil 1660; efter den Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
