- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
104

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Silkeborg Købstad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dannedes Silkeborg Amt (se S. 6). Selve Gaarden og Godset skødede Kongen 1664 til
Vinskænk i Glückstadt Chr. Fischer for den Forstrækning, han 1658 og flg. Aar i
Krigen havde gjort Regeringen, dog med Forbehold af Indløsningsret. Senere gik
Ejendommen over til Broderen Daniel F. og dennes Søn Chr. F. til Allinggd., Gravballegd.
og Vinderslevgd., fra hvem Fr. IV indløste den 1720 og udlagde den til
Rytterdistrikt, medens Gaarden blev afbrudt; Kongen skal have skænket Materialerne fra
Slottet til Grev Friis (Frijsenborg) til dermed at „opbygge“ Favrskov. Men da havde
Slottet alt i nogen Tid været Ruin.

Ved nogle af Fabrikejer N. C. Strøyberg 1880-82 foretagne Udgravninger, som
1882 tilsaas af Direktionen for de antikvariske Mindesmærkers Bevaring (se J. B.
Løffler
, i Aarb. f. n. Oldk. 1885 S. 323 flg.), har man fundet Borgens Fundamenter.
Den har ligget paa den yderste Pynt af det flade Næs, der skyder ud i Langsø Ø.
for Aaens Udløb (hvor nu Papirfabrikkens Have er), og har ind mod Landet mod
S. Ø. været beskyttet af en Grav, saaledes at den egentlig har ligget paa en lille
Holm, der har været omgivet af et Egetømmers Bolværk; yderligere har der længere
mod S. Ø. endnu været en Grav og en Mur. Det har været en aflang-firkantet
Bygning (omtr. 46 1/2 X 21 1/2 Al.) med et svært kvadratisk Taarn (omtr. 13 Al.) paa
Midten af Østfaçaden. Borgen er opf. i Beg. af 15. Aarh., vistnok af Aarhus Bispestol,
kort efter at den 1418 var kommen i Besiddelse af Stedet (den tidligere Borg er da
som nævnt bleven nedbrudt), paa en Underbygning af Pæleværk, af røde
Munkesten i Munkeskifte; Murene vare indtil 4 Al. tykke (tykkest paa Østsiden, der vendte
ind mod Landet); dér har vistnok været 3 Stokv., og nederste Stokv. har haft
10 Fag Krydshvælvinger, hvilende paa 4 svære Piller i Husets Midte. Taarnet,
der vistnok har haft firsidet Spir, var tækket med Bly, Bygningen selv med Tagsten.
Ved Udgravningen fandtes desuden en stor Del hugne Granitsten, der har været
anvendt i Bygningen og utvivlsomt stammer fra en ældre romansk Kirke. Den
sydvestl. Del af Murværket staar endnu i en Højde af 2 1/2 Al. I en Synsforretn. af
1611 omtales allerede Hovedbygningen „det store Stenhus“ (med Kongens og
Dronningens Gemakker) som meget brøstfældig, ligesom Bygningerne i Borggaard
og Ladegaard, der begge vistnok have ligget mellem den indre og ydre Grav, og
vistnok for en stor Del have været yngre (fra den Tid, Silkeborg var bleven
Kronens Eje), vare i meget daarlig Stand; af disse Bygninger nævnes bl. a. i
Borggaarden en Portbygning, hvori Lensmanden boede, en Østfløj med Bryggers m. m. og
en Sydfløj med Trappetaarn. Tilstanden blev ikke bedre ved de smaa Restaurationer
i de flg. Aar; 1615-16 opførtes omkring Hovedbygningen en Kampestensmur i Stedet
for det gamle, raadne Træbolværk. Bygningerne led yderligere ved en Storm i
Efteraaret 1624 og under Krigene 1627-29 og 1644-45, navnlig den sidste, da de
hærgedes voldsomt af de svenske. Ved Midten af 17. Aarh. omtales „Stenhuset“ til
Dels som Ruin, og skønt Arnt Berntsen 1656 kalder det et „velbygt, anseligt og
lystigt Slot“, er det omtr. paa den Tid styrtet sammen eller nedbrudt.

Efter at Godset var gaaet over til Rytterdistrikt, vare de øvrige Bygninger saa
faldefærdige, at man besluttede at nedbryde dem 1726; ved Aukt. s. Aar solgtes
det tilbagestaaende Murværk tillige med „et stort og højt Stykke Stenmur eller
Taarn . . . nu kaldet Stenhuset“, og alt jævnedes med Jorden. Hovedbygningens
Grund blev dog liggende, indtil nedenn. Hoff opførte den nuv. „Hovedbygning“ V. for
Aaen ved Østergade (1 Stokv. med to lave, kantede Taarne ved Hjørnerne og en
Frontespice midt paa Façaden) til Dels af Sten derfra, ligesom Papirfabrikkens
Fundamenter væsentlig lagdes af Materiale fra Slotstomten.

Ved Ryttergodsets Salg 1767 købte Ritmester Hans Hoff Silkeborg med
Tilliggende af 24 1/2 Td. Hrtk. Hovedgaardstakst, 212 Td. H. Bøndergods, 22 Td. Skovsk.
og 17 Td. Møllesk. for 38,000 Rd. D. C. og opførte ovenn. Hovedbygn. (Ladebygningerne,
af Bindingsværk, brændte 1777 og opførtes atter af Grundmur); 1790 gik
Ejendommen for 60,000 Rd. over til Sønnen Landsdom. Henr. Muhle H., som straks begyndte
at sælge af Godset; endelig solgte han 1804 Hovedgaarden med 10 Bøndergaarde
og nogle Huse og Skovene (omtr. 5000 Td. Ld.) samt Konge- og Kirketienderne af
Linaa og Tem Sogne for 200,000 Rd. D. C. til Ritmester H. Halling og
Overkrigskommissær H. P. Ingerslev, som 1805 blev Eneejer. Om hans Arbejde for at
sejlbargøre Gudenaa se IV S. 808, Han solgte S. 1814 til Krigsraad Aastrup i
Randers for 300,000 Rd. Sølv og 300,000 Rd. Sedler, men Handelen gik tilbage 1817,
og Ingerslev beholdt S., indtil den ved Tvangsaukt. 1823 for 143,000 Rd. blev
overtaget af Statskassen, som bortforpagtede den.

Allerede ovenn. Landsdommer Hoff havde haft den Tanke at faa anlagt en lille

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:17:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free