- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
105

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Silkeborg Købstad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Købstad eller Ladeplads paa Stedet og gøre Aaen sejlbar for Pramme, og ogsaa fra
anden Side var den fremsat, saaledes af Oberst Brock, Toldinspektør i Randers, der
paa Regeringens Foranstaltning havde undersøgt Gudenaaen 1799 for at se, om
den kunde sejlbargøres til Randers. Ogsaa foresloges der af H. P. Ingerslev en
Vandvej fra Silkeborg til Aarhus (gennem Remstrup Aa, Bras-, Borre-, Jul-, Birk-,
Knud-, Ravn-, Venge-, Peter-, Gammelgaard-, Taastrup- og Brabrand Sø samt
Aarhus Aa), en Plan, der dog af Regeringen erklæredes for uigennemførlig. Atter 1836
dukkede Planen om en Handelsplads paa Stedet op, fremsat af Godsinspektør,
Justitsr. Bindesbøll, der sammen med Johs. I. Brun til Brunshaab havde tænkt paa
at forpagte Vandkraften ved S. til Anlægget af en Klædefabrik, og Marts 1840
indgav Bindesbøll et motiveret Forslag om en Handelsplads’ Anlæg til Chr. VIII, da S.
ifl. kgl. Res. af 7/2 1840 var bleven erklæret for Domæne. Kongen selv havde stor
Interesse for Sagen, navnlig efter et Besøg i S. i Sommeren s. Aar. Ideen blev dog
først virkeliggjort, da Brødr. Chr. og Mich. Drewsen ved kgl. Res. af 16/2 1844 bleve
i Stand til at anlægge Papirfabrikken (se S. 101), idet Rentekammeret ved denne
Res. bemyndigedes til at overlade dem den fornødne Vandkraft og Grund til Fabrikken,
hvorhos alle Hovedgaardens Jorder bortforpagtedes til dem paa 50 Aar, dog med
Forpligtelse til at afgive en Del af Jorderne til en Handelsplads. Ved
Arvefæsteskødet overlodes der Brødr. Drewsen: 1) et Grundstykke paa østre Side af Gudenaa
med Bygninger, deribl. Silkeborg Vandmølle, af Møllesk. 17 Td., 2) Stampeholm med
Bygning og et mindre Jordstykke paa den venstre Aabred, 3) Vandkraften ved S.
Stigbord med Slusefiskeriet, dog med Forbehold af 20 Hestes Kr. med Plads til et
Jærnværk, samt af det fornødne Vand til Anlæg af en Kanalsluse (hele Vandkr.
var 150 H. Kr.), 4) Fiskeri i Aaer, Søer og Vandsteder inden for Arvefæstets Grænser;
alt mod en aarl. Afgift af 840 Rd. i 10 Aar, 1440 Rd. i de næste 10 Aar, og derefter
2500 Rd. Ved Handelspladsens Oprettelse (se ndfr.) overlodes der den af Domænen
den saakaldte Vestermark paa omtr. 250 Td. Ld. og omtr. 50 Td. Ld. Eng af
Hovedgaardens Mark (1853 udparcelleredes en stor Del af disse Hovedgaardsj order); endelig
solgtes 1873 for 68,000 Kr. til Fabrikkens dav. Ejer Strøyberg Gaarden med dens
Bygninger, Østmarken, nogle Enge m. m., i alt omtr. 100 Td. Ld., saa at
Statsdomænen nu kun bestaar af Skovene (om Salget af Indelukket og Marielund 1900
se S. 101).

Efter en fra Rentekammeret under 29/6 1844 indgiven Forestilling om Oprettelsen
af en Handelsplads blev der nedsat en Kommission, som efter nogle i Aug. 1845
afholdte Møder i S. under 2/9 1845 fremsatte Forslag, hvori den fremhæver Stedet
som gunstigt for en Købstads Opkomst, navnlig paa Grund af dens centrale
Beliggenhed i Jylland og ved Landets eneste sejlbare Vandløb, men dog indstiller, at
man foreløbig indskrænker sig til Anlægget af en Handelsplads, som oprettedes
ved Res. af 15/12 1845 og 8/1 1846. I de første Aar var Udviklingen kun ringe: før
Fabrikkens Anlæg 1844 var der omtr. 30 Mennesker paa den nuv. Kommunes Grund,
1850 var der 499. Men med 1854, da Stedet fik en egen Birkedommer, og 1855,
da den flk egen Kommunalbestyrelse og blev et eget Kirkesogn (1856 oprettedes
S. Lægedistrikt), begyndte det materielle Opsving; 1855 havde S. 1204 Indb., og i
de nærmest flg. Aar gik den rask fremad, om ogsaa Pengekrisen 1857 ramte S. saa
meget haardere, som dens handlende for en stor Del vare yngre Mænd, der havde
begyndt uden stor Kapital. Til Fremgangen bidrog særlig de forbedrede
Kommunikationsmidler; 1853-56 anlagdes Silkeborg-Herning Landevej; 1854 byggedes
Dæmningen over Langsø, over hvilken Landevejen gennem Hids Hrd., Silkeborgs
vigtigste Opland, til Viborg anlagdes 1855-60, ligesom de andre Landeveje efterhaanden
forbedredes og forlængedes, og Kanalvejen til Randers reguleredes (se IV S. 808);
ogsaa Jærnbanen har gavnet den meget (i dens Anlæg tog en i Byen 1861 stiftet
Landboforening ivrig Del). Især voksede den industrielle Virksomhed, om end Pladsen
aldrig er bleven den Industriby, som man i sin Tid drømte om. Byen indtog dog
længe en underlig Mellemstilling mellem Købstad og Landsogn. Allerede i
Rigsdagssamlingen 1856-57 blev der forelagt Udkast til Lov om at gøre den til Købstad,
men den gik ikke igennem; først ved Lov af 7/4 1899 blev den Købstad fra 1/1 1900.

Litt.: V. Drechsel, S. 1840-80, Kbh. 1880.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:50:13 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-5/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free