Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folby Sogn (Sabro Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Folby Sogn, det største i Herredet og Anneks til Søften i V.-Lisbjærg
Hrd., omgives af dette (Søften og Grundfør S.), fra hvilket det skilles ved
Lilleaa, Haldum og Vitten Sogne, Viborg Amt (Hovlbjærg Hrd.), Gjern
Hrd. (Hammel S.) samt Lading, Sabro og Faarup Sogne. Kirken, omtr.
midt i Sognet, ligger 2 Mil N. V. for Aarhus. De højtliggende, til Dels
bakkede Jorder ere dels sand-, dels lerblandede, med Underlag af Sand,
Ler og Smaasten. Henved 1/4 er dækket af Skov (Folby Enemærke,
Norringure, Norring Vestersk., Nørreris Sk., en Del af Tinning Sk. og en Del
af Søndersk.). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Skanderborg
og den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 5112 Td. Ld., hvoraf 1873 besaaede (deraf med Hvede
7, Rug 346, Byg 351, Havre 726, Frøavl 4, Blands. til Modenh. 72, Grøntf. 58,
Kartofler 29, andre Rodfr. 279), Afgræsn. 732, Høslæt, Brak, Eng m. m. 807, Have
33, Hegn 5, Skov 1427, ubevokset 82, Moser 48, Kær og Fælleder 12, Veje og
Byggegr. 87, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 365 Heste, 1513 Stkr.
Hornkv. (deraf 1056 Køer), 511 Faar, 968 Svin og 45 Geder. Ager og Engs Hrtk.
og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 342 Td.; 69 Selvejergde. med 315, 134 Huse med 27
Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1901: 1075 (1801: 615, 1840: 799, 1860: 928,
1890: 1162), boede i 233 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 44 levede af immat.
Virksomhed, 704 af Jordbr., 199 af Industri, 14 af Handel, 1 af Skibsf., 147 af
forsk. Daglejervirks., 47 af deres Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Folby med Kirke, Skole og Forskole (mellem F.
og Norring), Sparekasse (opr. 1873; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 58,344
Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3643 Kr., Antal af Konti 362) og
Købmandshdl.; Norring med Skole, Vandmølle, Andelsmejeri (Korsholm) og
Købmandshdlr; Tinning med Forskole (mellem T. og Tinninghede) og Købmandshdl.
Tinninghede, Udflyttersteder, med Skole. Risgaarde — Mellem-, Øster-
og Nørreris, den sidste 10 1/2 Td. H. —. Hovmark, 2 Gde.
Højvanggaarde, 4 Gde. Folbygd., Vestergd., Ris-Hovgd., m. m. Emilsminde,
Skovfogedbolig.
Folby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under
Frijsenborg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Aarhus Amtstue- og Frijsenborg
Lægedistr., 9. Landstings- og gl. Aarhus Amts 4. Folketingskr. samt 4.
Udskrivningskr.’ 225. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre. Et Par Vinduer, mod N., ere bevarede.
I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Munkesten med indbl. Granitkvadre.
Ved en Restaur. 1864 opførtes Vaabenhuset i Stedet for et ældre, mod S., der
nedreves, og Taarnet fik Spir. Kirken har senere indbyggede Hvælvinger. Taarn og
Hvælvinger ere restaur. 1898. Altertavlen er et Maleri (Christus og Synderinden) fra
1858 af T. M. Jensen, i ny Ramme. Alterkalk fra Middelalderen, med Indskrift.
Romansk Granitdøbefont med Løvefigurer. Prædikestol i Renæssancestil; Himlen er
1637 skænket af Peder Pedersen og Hustru Maren Munck (deres Navne og Bomærke
ogsaa paa Malmalterstagerne). Pulpitur med Orgel fra 1895. Series pastorum.
Norring Ris Hovgaard eller Norringgaard („Nørreris“) laa tidligere mod S. i
Sognet ved den nordlige Udkant af Nørreris Skov, og solgtes 1647 tillige med
Norring By og mere Gods af Fru Marie Below til Hr. Oluf Parsberg til Jernit,
det senere Frijsenborg, til hvilket Grevskab Ejendommen, delt i to Fæstegaarde,
derefter hørte. Da Gaardene brændte 1842, bleve de genopførte som een Ejendom,
Ris Hovgaard, omtr. 1000 Al. N. for den gamle Plads ude paa Marken og senere
solgt til Selvejendom. Det er denne Gaard, som Traditionen, der kan følges tilbage
til 16. Aarh. (se Præsteindberetn. til Worm 1623, i D. Saml. 2. R. IV S. 151), lader
være Niels Ebbesens Gaard, dog maaske med Urette (se Hist. Tidsskr. 6. R. II S.
660 fl. og III S. 104 flg.). — Ved Skovbrynet ses endnu det gamle Voldsted, ved
Skovdiget delt i to Banker, med en lille Rest af de omgivende Volde. Ved en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
