Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maarslet Sogn (Ning Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hørret Sk., Enemærket, Dyrehave, m. m.). Gennem Sognet gaa Landevejen
fra Aarhus til Horsens og Hads-Ning Hrdr.’s Banen.
Fladeindholdet 18%: 4428 Td. Ld., hvoraf 2342 besaaede (deraf med Hvede 61,
Rug 378, Byg 515, Havre 823, Blandsæd til Modenhed 121, Grøntf. 113, Kartofler
26, andre Rodfr. 303), Afgræsn. 391, Høslæt, Brak, Eng m. m. 985, Have 60, Skov
516, Moser 30, Kær 4, Hegn 17, Veje og Byggegr. 76, Vandareal m. m. 7 Td.
Kreaturhold 1898: 315 Heste, 1672 Stkr. Hornkv. (deraf 1183 Køer), 480 Faar, 1358
Svin og 37 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 413 Td.;
81 Selvejergde. med 383, 104 Huse med 30 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1901: 1298 (1801: 578, 1840: 791, 1860: 1037, 1890: 1262), boede
i 231 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 141 levede af immat. Virksomhed, 756 af
Jordbr., 1 af Fiskeri, 179 af Industri, 24 af Handel, 94 af forsk. Daglejervirks., 41
af deres Midler, og 26 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Maarslet (Over- og Neder-M.; 1360: Mordslet)
med Kirke, Præstegd., Skole, Børnehjem (opr. 1889), Sparekasse (opr. 1871;
31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 31,544 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3012
Kr., Antal af Konti 233), Andelsmejeri (Kildevang), Jærnbane- og Telegrafst.
samt Postekspedition; Testrup med Folkehøjskole (opr. 1866; se J.
Nørregaard, T. Folkehøjsk. 1866-91, Kbh. 1891), Forsamlingshus og Teglværk;
Obstrup; Højballe; Hørret med Skole; Langballe med Skole.
Hørretlykke og Moesgaard, Huse. Hovedgaarden Vilhelmsborg, under Baroniet
af s. Navn, har 80 1/8 Td. A. og Engs Hrtk. og 10 Td. Skovsk., 1221 Td.
Ld., hvoraf 16 Eng, 563 Skov (363 i Beder og Malling S.), Resten Ager;
ved Gaarden et Turbineanlæg [1]. Hovedgaarden Moesgaard har 52 Td.
H., 1000 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 300 Skov, 230 inddæmmet Land
(ved Norsminde, Saksild S.), Resten Ager. Tranbjærggaard har 12 7/8
Td. H., 124 Td. Ld., hvoraf 4 Plantage, Resten Ager; 1 Hus.
Stenegegaard. Frederiksdal, Skovriderbolig. Skovmølle, Vandmølle.
Maarslet S., en egen Sognekommune, hører under Ning Hrd.’s
Jurisdiktion (Aarhus), Aarhus Amtstue- og Landlægedistr., 9. Landstings- og gl.
Aarhus Amts 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 232. Lægd. Kirken
tilhører Baroniet Vilhelmsborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren og
flere Vinduer (tilmur.) ere bevarede. I den senere Middelalder fik Skib og Kor
Hvælvinger, og Taarnet, hvis Underrum (med fladt Loft) har Spidsbue ind til Skibet, og
Vaabenhuset, begge af Munkesten, tilføjedes. Taarnets Overdel er ombygget (vistnok
1779). Altertavle med et Maleri (Christus hos Martha og Maria) fra 1888 af A. Dorph,
skænket af Baron C. Güldencrone (den gamle Altertavle er i Aarhus Museum).
Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver og Mandehoveder. Prædikestol fra 1603 i
Renæssancestil. Epitafium over Sandemand Peder Nielsen (Oldefader til Biskop
Testrup i Aalborg) og Hustru Ingeborg Pedersd. Fogt, opsat af Sønnen Rasm.
Pedersen Testrup, Borger i Aarhus, 164., Mindetavle over Præsten Mads
Bergenhammer, † 1727, med Hustru og Børn. I det 4 Al. høje, af raa Granit opf.
Kirkegaardsdige er indmuret en middelalderlig Ligsten med Korsfigur og Indskriften: Hulda.
Vilhelmsborg hed oprindl. Skumstrup; 1486 nævnes en Væbner Orm i S., senere
Per Ebbesen Galt († 1548). I Slutn. af 16. Aarh. kom S. til Familien Friis (med
et Egern i Vaabenet); 1625 skrev Niels F. sig til S.; hans Søn Mogens F. gjorde
S. til et anseligt Gods, men solgte 1662 S., Moesgd. og Østergd. til Vilh. Marselis
(† 1683), der 18/9 1673 fik S. ophøjet til et Baroni under Navnet Vilhelmsborg
samtidig med, at han selv blev adlet som Güldencrone. Efter hans Død gik Baroniet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
