Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gosmer Sogn (Hads Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedgaarden Dybvad har 28 1/2 Td. H., 220 Td. Ld. (i Gosmer og Ørting
S.), hvoraf 20 Eng, Resten Ager; til Gaarden en Mølle, i Ørting Sogn.
Præstegaarden Præstholm har 13 1/4 Td. H., c. 120 Td. Ld., hvoraf 10 Eng,
10 Skov, 4 Have, Resten Ager.
Gosmer S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hads Hrd.’s
Jurisdiktion (Odder), Aarhus Amtstue- og Hads Hrd.’s Lægedistr., 9.
Landstings- og gl. Aarhus Amts 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 248.
Lægd. Kirken tilhører Stamh. Rathlousdal.
Kirken, vistnok indviet til St. Theobald (i Beg. af 18. Aarh. fandtes i Alterbordet
en Relikvieæske med en Seddel, hvorpaa „In honorem sti. Theobaldi“), bestaar af
Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Kapel mod N.
Kirken var oprindl. opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant, men
er helt ombygget 1866 (Arkitekt: Tvede) undtagen det fra den senere Middelalder
stammende Taarn og Kapellet, en endnu senere Tilbygning. Syddøren og en Dør
paa Korets Sydside, begge med Halvsøjler og Tympanon med udhuggede Figurer,
ere dog bevarede. Skib og Kor med Apsis ere nu af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant, Apsis har Dobbeltsokkel, Lisener, Halvsøjler og Rundbuefrise. Skib og
Kor have kasseteret Bjælkeloft, Apsis Halvkuppelhvælving. Taarnet, af Mursten, er
restaur. 1775 og 1862; det hvælv. Underrum er Gravkapel for Familien Rathlou; her
staa bl. a. 2 Kister med Lig af Chr. Rathlou, † 1752, og Hustru; i Begravelsen
underneden hvile bl. a. Gregorius Rathlou, † 1681, og Hustru. I Kapellet mod N. staa 3
af Wiedewelt udf. Marmorsarkofager med Lig af Statsminister Joach. O.
Schack-Rathlou, † 1800, Hustru og Datter. Et Kapel ved Taarnets Nordside, hvori Lig af
Familien Holstein-Rathlou, blev nedbrudt 1866, og Ligene flyttedes til det S. 163
nævnte Kapel. Vaabenhuset, af Mursten, er fra 1866. Udsk. Altertavle, med nye
Malerier (Christi Vandring paa Søen), og Prædikestol i Renæssancestil. Romansk
Granitdøbefont med Løvefigurer og Løvværk. Klokken, uden Indskr., er fra den
senere Middelalder.
I Søby ejedes 1381 Skovsgaard af Jens Pors, efter hvem vei Gaarden Porsborg
havde Navn. Denne blev 1559 af Jørgen Rosenkrantz skødet til Kronen, der 1572
gav en vis Adam Sørensen Brev paa Gaarden, som han dog 1577 oplod Kronen
igen mod Hansted Hovgaard. 1647 fik Major Ejler Gabrielsen Akeleye (begr. i
Gosmer Kirke; tidligere var der et Epitafium over ham) Brev paa P.; hans
Eftermand Rasmus Tøgersen fik 1652 Tømmer udvist, da Gaarden var brændt. Efter
1660 kom P. med det øvrige Krongods i Hads Hrd. til Joach. Gersdorff, som af P.,
Højby (se ndfr.) og en By Lemmestrup, der laa ved Vejen mellem Søby og Halling
(Pladsen er endnu kendelig, navnlig Gaardenes Møddingshuller), m. m. oprettede
Gersdorffslund. Hans Svigersøn Hofmester Gregorius Rathlou ombyggede Gaarden
1674 af Bindingsværk; den brændte 1713, men genopførtes straks af Chr. Rathlou,
som indlemmede den i det af ham 1749 oprettede Stamhus Rathlousdal (se S. 163).
Hovedbygningen, af Grundmur i to Stokv., er opf. ved Midten af 19. Aarh.
Dybvad var oprindl. en Bondegaard; her er den bekendte Professor Jørgen
Dybvad († 1612) født ved Midten af 16. Aarh.; 1617 beboedes D. af ovenn. Major
Akeleye og siden af Vald. Lykke; 1662 var den en Bondegd. paa 15 Td. H.
1676-81 ejedes D. af Landkommissær Laurids Brorsen; efter hans Enkes Død 1693
skødede Arvingerne D. til hendes Svigersøn Præsten i Hundslund Oluf Friis, der
1694 skødede den til Otte Krabbe til Aakjær, som 1695 transporterede Købet til
Fuldmægtig Mads Nielsen († 1696, begr. i Gosmer Kirke). 1750 ejedes D. af Tøger
Lasson til Aakjær. Den havde nu Ejere sammen med Aakjær (se S. 170), indtil
der Nath 1798 skødede den til Didr. Henr. Koch for 30,000 Rd. i slesv.-holst. grov
species Kur., og han skødede den (20 1/4 Td. H.) 1801 til Etatsr., Overvejinspektør
Mourids Chr. Piper. Senere kom den atter til Aakjærs Ejere, se S. 170.
I Sognet har der ligget andre adelige Sædegaarde. Gosmerholm menes at
have ligget, hvor nu Præstholm ligger; 1444 ejedes den af en Væbner Jens
Mikkelsen. Chr. IV opholdt sig i Præstholm 20-22. Febr. 1609 paa Rejsen fra Dronningborg
til Haderslev (den har været Præstegaard siden 1579, idet Kongen da gav Præsten
i Ørting-Gosmer Tilladelse til at flytte til Anneksgaarden i Gosmer Præstholm, fordi
der ved Præstegaarden i Ørting manglede Vand). — Højby, hvis Voldsted endnu
kan spores S. for Gosmer, ejedes af en Niels Knudsen af „Howby“, død før 1386,
og tilfaldt saa hans Moder Fru Ingeborg, da Enke efter Tyge Puder, som efterlod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
