- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
178

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skanderup Sogn (Hjelmslev Herred) - Stilling Sogn (Hjelmslev Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd 189 (Vrold), 190 (Foerlev og
Ladegde.) og 191 (Gram). Kirken tilhører Hartkornsejerne.

Kirken (se Vignetten S. 176) bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S. Skibets østl. Del og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af
Fraadsten, men senere meget ombyggede med Mursten. Den mere end halvrunde
Apsis, paa Sokkel med Skraakant, er smykket med Pilastre, foroven forbundne med
Rundbuer, og 3 smaa runde Lysaabninger. Senere forlængedes Skibet mod V. af
Munkesten; dernæst opførtes af s. Materiale Taarnet, der har et 1741 opf. Spir, og
Vaabenhuset (det udgjorde en Fløj af Kirken, indtil Skanderborg fik sin egen Kirke,
se S. 89; nu er det Materialhus), begge i gotisk Stil, og Skibet fik Krydshvælvinger,
Koret Tøndehvælv. (Apsis har Halvkuppelhvælv.). I en Synsforretn. 1646 omtales
Kirken som meget brøstfældig (se Ring Kloster). Aar 1849 blev den istandsat, da
den havde lidt meget under Fjendens Ophold. Altertavle fra 1650 i Barokstil med et
nyere Maleri (Jesus og Marie Magdalene, Kopi; det gamle Billede hænger bag paa Tavlen).
Rigt udskaaren Prædikestol fra 1653 i s. Stil. Granitdøbefont. I Skibet en
Malmlysekrone og 3 store Epitafier over Clemens Clemensen Fischer, † 16.., Regimentsskriver
Peder Borum, † 16.., og Regimentskriver Christen Knudsen Gyberg, † 1740, der
har skænket den ene Klokke 1735. Den anden Klokke, med Indskr. i Minuskler, er
fra 15. Aarh. I Taarnrummet, der er Forhal, er indmuret en Ligsten (udslidt) med
Bill. af en Mand og to Kvinder. I nordl. Kirkemur en Ligsten over
Generalkrigskommissær Joh. E. E. Schmidt, † 1760. (Se om Kirken Helms, Tufstenskirker, S. 111).

Ved Rytterdistriktets Salg 1767 blev Skanderborg Slots Ladegaard solgt for
48,365 Rd. og udstykket i 6 Parceller, hvoraf Mallinggaard er den største. Enken
efter Borgmester Malling i Viborg, Charl. Hilleborg Storm, skødede 1780 M.
(„Skanderborg Ladegaard Nr. 3“, 9 Td. H.) for 6450 Rd. til Johs. Flechtner af Kbh.
Enken efter P. Langballe, der havde købt den for 201,000 Kr., solgte den 1901 for
135,000 Kr. til den nuv. Ejer Th. Neergaard. Hovedbygningen, af Grundmur i 1
Stokv. med Kvist, er opf. ved Midten af 19. Aarh.

Munke Abildgaard, et Enemærke paa Foerlev Mark, nævnes 1496 som tilhørende
Øm Kloster. — Fulbro nævnes alt i Vald. III’s Tid og atter 1485. — En By Nyby
i Sognet nedlagdes 1573, og dens Jorder lagdes da ind under Skanderborg Ladegaard.
Til Erstatning for Byens Tiende fik Sognepræsten Kronens Part af Tienden af
Gram. — Om Skanderup By se S. 93. — Ifl. Kongebrev af 1573 skulde Kronens
Gods i Fruering, Vitved, Venge, Skanderup og Illerup Sogne samt Svejstrup og
Bjedstrup være et eget Birk, Skanderup Birk.

Et lille Højdedrag Ø. for Skanderborg Sø, Nonnebjærget, 275 F., 85 M., er alm.
antaget for det Sted, hvor Niels Ebbesen faldt 2/11 1340. Ifl. andre (se M. H.
Rosenørn
, Greve Gert og Niels Ebbesen, 2. Del, Kbh. 1901, S. 110 og 196) har Kampen
dog staaet mellem Skanderborg Ladegaard og Skanderup Kirke ved Søens
Nordvestkyst paa Manbjærget.

I Vrold har der været en Kirke, endnu nævnt 1524, som efter Reformationen
ikke blev brugt længere; men endnu 1585 stod Taarnet og noget Murværk, som
Fr. II da skænkede til Niels Skram til Urup til Hjælp til Forbedring af hans Kirke ved
Urup (ɔ: Østbirk Kirke). Kirken har staaet mod N. Ø. i Byen, hvor Pladsen endnu
ses; der er fundet formentlige Murfundamenter og Skeletter.

Ved Skvæt Mølle er der en fordum hellig Kilde, der har været søgt Valborg og St.
Hans Aften endnu i 2. Halvdel af 19. Aarh. Ved Kilden stod en Pengeblok, og
Indtægten ved Besøgene tilfaldt Møllersvenden, der holdt Kilden i Stand; Bassinet er
nu omgivet af en Træramme.

Stilling Sogn, Anneks til Skanderborg Købstad, fra hvis Jorder det
skilles ved den østl. Del af det andet Anneks Skanderup, omgives af dette
og Vitved Sogne, fra hvilket det skilles ved Stilling-Solbjærg Sø (se S. 177),
Hørning, Adslev og Mesing Sogne. Kirken, noget østl., ligger 3/4 Mil N. Ø.
for Skanderborg. De højtliggende, noget bakkede Jorder (Stilling Trehøje,
249 F., 78 M.) ere mod Ø. muldlerede med Lerunderlag, mod V. sandede.
Gennem Sognet gaa Landevejen fra Skanderborg til Aarhus og Randers
samt den østjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 1012 Td. Ld., hvoraf 462 besaaede (deraf med Rug
112, Byg 115, Havre 167, Blands. til Modenh. 39, Grøntf. 4, Kartofler 6, andre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:38:07 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-5/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free