- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
200

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammel Sogn (Gjern Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 222. Lægd. Kirken tilhører Grevsk.
Frijsenborg.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skibet og Korets vestl. Del
ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Skibet har fladt
Loft, dekoreret i Rokokostil, Koret har to Hvælvinger. Senere forlængedes Koret
mod Ø. med et Gravkapel af Mursten. I nyeste Tid ere Kirkens Mure næsten
helt omsatte med Mursten; de to oprindl. Døre, med Tympana med Figurer
(Syddør med Søjler), bevaredes, men tilmuredes (Nordd.’s Tympanon afb. i Løffler,
Udsigt over D. Kirkebygn., S. 119). 1881 opførtes Taarnet, hvis Underrum, med
Indgang fra V., er Forhal, af store, røde Mursten i romansk Stil med firsidet Spir.
Altertavle i gotisk Stil med et Maleri (Christus med Kalken) fra 1848 af J. T. Lund.
Døbefont af Egetræ fra 1898 (efter Tegn. af Hans J. Holm, se Vignetten S. 190), med
Træhimmel, oprindl. fra Uth Kirke. Prædikestol i Barokstil fra 1694 med Friisernes
og Reventlowernes Vaabener. I Skibets Vestende et Pulpitur med Orgel. I
Herskabsstolen findes Levninger af Stolestader i Renæssancestil med Vaabener og Navnene
A. Holck, W. Parsberg, J. Lykke, B. Brahe. I Koret en pragtfuld Ligsten (med
Portrætfig.) over Vald. Parsberg til Jernit, † 1607, hans Hustru Ide Lykke, † 1618, og
deres Børn Verner, † 1586, og Beate, † 1593. Deres Kister stode før i en Hvælving
under Koret, men den er nu for faa Aar siden bleven ryddet, og Benene ere i een
Kiste hensatte i Kapellet. I Skibet Epitafier over Vald. Parsberg og Familie, opsat
1610, samt over Provst Jens Olsen Varde, † 1693, og Hustru, samt Søn, Præsten i
Havrum Christen Høst, † 1704, opsat 1682. Series pastorum (et tidligere Epitafium).
Kapellet har ind til Koret en Rundbue, med en Gitterport i Rokokostil med
Bogstaverne EWF. og CSF.; paa dets hvælv. Træloft staar i Stuk Chr. Friis’ og
Øllegaard Gersdorffs Vaabener og Navnetræk samt Aarst. 1738. I Kapellet staa 8
Marmorkister med Ligene af: 1) Grev Chr. Friis, † 1763; 2) hans Hustru Øllegaard
Gersdorff, † 1734; 3) Erhard Greve Wedel Friis, † 1786; 4) hans Hustru Christine
Sophie Friis, † 1787, 5) deres Datter Christiane Sophie, † 1746 (8 Maaneder gl.);
6) Kmhr. Chr. Fr. v. Gram, † 1768; 7) hans Fader, Gehejmekonferensr. C. Chr. v.
Gram, † 1780; 8) den sidstes Hustru Birgitte Christiane Friis, † 1775; endvidere en
Trækiste med Liget af Elisab. Sophie Grevinde Friis-Desmercières, † 1799. Den
største Klokke er støbt 1571 til Kjerteminde Kirke. I Kirkens Sokkel sidder Brudstykket
af en Runesten med Navnet Ulf (den ældste af alle kendte jydske Runestene, se
Wimmer, D. Runemindesm. II S. 6). — Paa Kirkegaarden, hvor der 1885 er opf. et
Ligkapel, findes bl. a. en Ligsten over Præsten Jens Pedersen Høeg, † 1792, et
Monument over Birkedommer Jens Lassen Tommesen, † 1838, og et af Frijsenborgs
Beboere rejst Monument (norsk Marmor med omgivende Stenpiller og Jærnlænker)
over Lægen og Velgøreren Joh. Chr. Bredefeld, † 1804 (se St. St. Blichers Novelle
„Landsbydoctoren“).

Paa det Sted, hvor Frijsenborg, Hovedsædet i Grevskabet, nu ligger, laa fordum
en Landsby Jernit (se ndfr.), hvor der var en adl. Sædegaard, der i 15. Aarh.
tilhørte Hr. Tyge Kalle, men senere var beboet af Bønder. Fr. II mageskiftede Jernit
1583 for Stadsgd. (Constantinsborg) til Vald. Parsberg, der afbrød Byen og opf.
Hovedgaarden, som efter hans Død 1607 kom til hans Brodersøn Oluf P., † 1661,
der ogsaa ejede Egeskov, Palstrup, Hagsholm, Tulstrup og Lyngballegd. Hans
Datter Anne Cathrine bragte J. til sin Mand Otte Pogwisch til Saltø († 1684), som
blev forarmet i Krigen og 1665 maatte sælge Jernit og Tulstrup til Mogens Friis til
Favrskov, † 1675, som ogsaa erhvervede Lyngballegd. (se S. 130) og, efter at han 25/5
1671 var bleven ophøjet i Grevestanden, under 6/4 1672 fik oprettet Grevskabet
Frijsenborg
af Gaardene Jernit, Tulstrup og Lyngballegd. samt Hagsholm og
Østergaard; samtidig oprettede han af Torup et Baroni (Frijsenvold), medens han lod
sine andre tilkøbte Ejendomme Boller og Møgelkjær tillige med Favrskov uden for
Grevskabet. Dette arvedes af Sønnen, Kmhr., Stiftamtmd. Niels Friis, † 1699, og
derefter af dennes Søn, Gehejmerd., Kmhr. Chr. Friis, under hvem Favrskov 1736
lagdes ind under Grevskabet (ligeledes var det ved hans Testam. bestemt, at Boller
og Møgelkjær skulde lægges ind under det, dog med det Forbehold, at de med en
Del af deres aarl. Indtægt skulde tjene til Enkesæde; de indlemmedes først endelig
ved kgl. Bevill. af 7/11 1844). Med Chr. Friis uddøde 1763 den grevl. Slægt paa
Mandssiden, hvorefter Grevskabet tilfaldt hans ældste Datter Grevinde Christine
Sophie F. (g. med Grev Erh. Wedel Friis); efter hendes barnløse Død 1787 gik det
over til Søsteren, Grevinde Elisab. Sophie Friis (Enke efter Gehejmerd. Desmercières),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:17:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free