Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rye Sogn (Tyrsting Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1571 traf Kongen Foranstaltning til at bortfæste Jorderne under Emborg til
Bønderne. Vistnok det eneste, som paa den Tid endnu stod igen af Klosteret, var et
Kapel, der dog ikke mere benyttedes som saadant; 1579 fik Marine Lauridsdatter
Livsbrev paa det med tilhørende Kaalgaardssted (hendes Mand havde før boet i
Kapellet). Ruiner af Klosteret have indtil den seneste Tid været at se. Aar 1896
lod Nationalmuseet foretage en Undersøgelse, hvorved der fandtes nogle
Kampestensfundamenter vistnok af Klosterets vestl. Mur; men Undersøgelsen kunde ikke
føres til Ende. I Nationalmus. findes nogle ornamenterede, i 1896 fundne Fliser og
Teglsten fra Klosteret, deribl. en glaseret med Fremstilling af 3 Ryttere foran en
Portbygning med Tinder, i Aarhus Museum en brændt Sten med Fremstilling af en
Bygning med Midttaarn og to Sidetaarne med Tinder.
I Øm Kloster har der
været holdt en, som det
synes, blomstrende Skole;
da den ophævedes 1560,
henlagde Fr. II, „paa det
at Religionen ikke derved
skulde have Albræk“,
Kronens Korntiende af 10
Sogne i Hads Hrd. til
Aarhus Skole, for at 24 fattige
Disciple deraf kunde have
deres Underhold.
Rye var i Middelalderen
en betydelig By, der
vistnok skyldte Øm Kloster
sin Anseelse, som
forøgedes ved dens hellige
Kilder, nemlig St. Sørens
Kilde i Rye Sønderskov,
Helligkilden i Rye og
Præstekilden i Rye Nørreskov. I
Historien er Byen bekendt
ved Adelens og
Gejstlighedens Møde her 4/7 1534
for at hylde Chr. III som
Konge. Den antages i
Middelalderen at have
været Købstad; i det mindste
nævnes den i Recessen af
1536 som saadan, skønt
den da hverken synes at
have haft fuldstændig
Købstadsnæring eller egen
Magistrat; den var
imidlertid endnu dengang et
Sted, hvor de for Bonden
nødvendige Varer kunde
forhandles, og i 2.
Halvdel af 16. Aarh. er der forundt enkelte Personer Bevilling til at drive
Købmandskab der med Humle, Salt, Staal, Jærn og desl. (se Hist. Tidsskr. V, S. 27 flg.).
Ved kgl. Brev af 24/12 1579 forordnedes, at de Markeder, som 18/12 1578 henlagdes
fra Rye til Horsens, herefter skulde holdes i Rye paa de sædvanlige Tider, da det
vilde være belejligere for Indbyggerne deromkring; 1683 flyttedes de til
Skanderborg. Ogsaa i Resens Atl. findes Rye blandt Købstæderne. — Sognet var ogsaa
i gamle Dage et eget Birk; men 1560 befaledes Rye, Dover, Taaning, Vor (ɔ:
Vorladegd.) og Vissing Birker sammenlagte til eet Birk, hvis Ting skulde holdes uden
for Øm Kloster; 1573 forandredes det til, at Rye, Dover og Vissing Sogne samt
Salten skulde danne eet Birketing, ved Rye, medens Vor, Taaning og Hylke Sogne
skulde være et andet Birk, Taaning Birk. Aar 1687 fik Rye Tinghus paa Nygaard
Mark, men 1700 flyttedes det til Skanderborg, og Birket inddroges under Sk.
Rytterdistrikts Birk. — Ved Rye har der været et kgl. Jagthus, endnu nævnt i
Synsforretn. af 1604 og 1608; Kongen har udstedt Breve herfra Juli 1573 og Juli og
 |
| Fr. VII’s Monument paa Himmelbjærget. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
