- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
230

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ejstrup Sogn (Vrads Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og N.-Snede Sogne, Vejle Amt (Nørvang Hrd.), fra hvilket det til Dels
skilles ved Skjern Aa, og Ringkjøbing Amt (Hammerum Hrd.). Kirken,
mod Ø., ligger 3 1/2 Mil S. V. for Silkeborg og 5 Mil V. N. V. for Horsens.
De højtliggende, for en Del ujævne Jorder (et af de højeste Punkter er
Havrebakken, 286 F., 90 M.) ere overalt sandede, mere eller mindre
muldblandede, for største Delen med Sand- og Grusal til Underlag; omtr. 1/4,
navnlig mod V., henligger som Hede; meget er i de senere Aar blevet
opdyrket, ligesom store Strækninger af Staten ere indtagne til
Beplantning, nemlig c. 4100 Td. Ld. af de under Palsgaard Skovdistrikt hørende
Plantager Gludsted og Nørlund (i alt 10,025 Td. Ld., hvoraf kun endnu
c. 6200 Td. Ld. er beplantet). Gennem Sognet løber Skjern Aas Biaa
Holtum Aa, der optager flere mindre Vandløb, navnlig Smedebæk og
Kvindbæk. Fra Holtum Aa udgaar den af Hedeselskabet 1874 anlagte
Ejstrup og Skibbild Vandingskanal (9000 Al.). I Sognet ligge Ejstrup
, 92 Td. Ld., og Ensø, 18 Td. Ld.

Fladeindholdet 1896: 24,977 Td. Ld., hvoraf 5751 besaaede (deraf med Rug
212, Byg 364, Havre 2304, Boghvede 249, Bælgsæd 129, Frøavl 15, Blandsæd
til Modenhed 174, Grøntf. 68, Kartofler 286, andre Rodfr. 47), Afgræsn. 5935,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 2565, Have 51, Hegn 261, Skov 1759, ubevokset 56,
Moser 295, Kær og Fælleder 658, Heder 6692, Stenmarker m. v. 556, Veje og
Byggegr. 279, Vandareal m. m. 119 Td. Kreaturhold 1898: 487 Heste, 1945 Stkr.
Hornkvæg (deraf 1259 Køer), 2311 Faar, 1073 Svin og 16 Geder. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 159 Td.; 49 Selvejergde. med 79, 244 Huse
med 76 Td. Hrtk. og 22 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1648 (1801:
484, 1840: 628, 1860: 935, 1890: 1438), boede i 319 Gaarde og Huse; Erhverv
1890: 46 levede af immat. Virksomh., 1101 af Jordbr., 4 af Fiskeri, 132 af
Industri, 26 af Handel, 47 af forsk. Daglejervirks., 74 af deres Midler, og 8 vare
under Fattigv.

I Sognet Byerne: Ejstrup med Kirke, Præstebolig, Skole, Missionshus
(opf. 1902), Forsamlingshus (opf. 1886), Bageri, Købmandshdl., Kro, Mølle,
Statstelefon og Dyrlæge; Store-Thorlund med Mølle, Købmandshdl. og Skole;
Lille-Thorlund; Krejbjærg; Groest; Rønslunde med Skole; Hedegaard
med Købmandshdl.; Tykskov; Nybygget; Hygild, med Skole; Kidmose;
Harrild; Bjerregaard; Hallundbæk; Fruergaard med Skole og
Skovløbergaard; Store-Nørlund; Dyringhave; Smedebæk med Mejeri, Vandmølle og
Købmandshdl.; Nygaard; Hvillum; Brejl; Nørre-Gludsted med Kirke,
Skole, Købmandshdl., Mølle og Mejeri; Sønder-Gludsted. Blandt Gaardene
nævnes: Mosedal eller Gludstedgd. (4 1/2 Td. H., 545 Td. Ld.) og Granly.

Ejstrup S., een Sognekommune med N.-Snede, hører under Tyrsting-Vrads
Hrdr.’s Jurisdiktion (Brædstrup), Skanderborg Amtstue- og Brædstrup
Lægedistr., 10. Landstings- og gl. Skanderborg Amts 3. Folketingskr. samt 4.
Udskrivningskr.’ Lægd 170 (søndre Del) og 171 (nordre Del). Kirken
tilhører en Del af Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsfløj mod N. og
Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med
Skraakant. Begge Døre, flere Vinduer og Korbuen ere bevarede. Vistnok i
Overgangstiden mellem romansk og gotisk Tid tilføjedes Taarnet, af Munkesten, med
blindingsprydede Gavle og Skydehuller. Ved Slutn. af Middelalderen indbyggedes
Krydshvælvinger i Skib, Kor og Taarnrum, der samtidig aabnedes ind til Skibet ved
en Spidsbue. Vaabenhuset er vistnok fra samme Tid; Korsfløjen, med fladt Loft, er
opf. 1626, til Dels af Kvadre fra den nedbrudte Nordmur. Ny Altertavle fra 1892
med et Maleri (C. Bloch: Opstandelsen, Kopi af Karen Wiehe). Romansk
Granitdøbefont med Løvefigurer. Prædikestol fra Slutn. af 17. Aarh. I Vaabenhuset ere
opstillede to Egetræs Gravrammer fra s. Tid.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:17:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free