Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tamdrup Sogn (Nim Herred) - Nim Sogn (Nim Herred) - Underup Sogn (Nim Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Umiddelbart S. Ø. herfor ligger en firkantet Voldbanke, indtil 9 F. høj, ved Foden
92 og 82 F., ligeledes omgiven af en tilgroet Grav. — Ved Enner fandtes 1849
nogle Sølvsmykker og omtr. 1315 Sølvmønter, nedlagte ved Aar 1030, deribl. den
ene af de ældste Mønter, som kendes fra Roskilde.
Tamdrup var Anneks til Hvirring indtil 13/4 1742, da det blev et eget Pastorat.
Nim Sogn omgives af Annekset Underup, Tamdrup og Hvirring Sogne
samt Tyrsting Hrd. (Føvling og Træden S.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa.
Kirken, midt i Sognet, ligger henved 1 3/4 Mil N. V. for Horsens. De
højtliggende, ujævne Jorder (Bavnehøj, 334 F., 105 M.) ere mod N. Ø.
lermuldede, i øvrigt sandmuldede og sandede, enkelte Steder skarpsandede.
Nim Skov. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Horsens til Silkeborg.
Fladeindholdet 1896: 2653 Td. Ld., hvoraf 1092 besaaede (deraf med Rug
281, Byg 217, Havre 451, Boghvede 7, Bælgsæd 9, Blands. til Modenh. 53, Grøntf.
11, Kartofler 22, andre Rodfr. 39), Afgræsn. 491, Høslæt, Brak, Eng m. m. 554,
Have 18, Skov 241, Moser 37, Kær 2, Heder m. v. 162, Veje og Byggegr. 55 Td.
Kreaturhold 1898: 148 Heste, 577 Stkr. Hornkv. (deraf 369 Køer), 437 Faar, 456
Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 109 Td.;
32 Selvejergde. med 83, 91 Huse med 26 Td. Hrtk. og 1 jordløst Hus.
Befolkningen, 1/2 1901: 529 (1801: 244, 1840: 508, 1860: 546, 1890: 560), boede
i 131 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 23 levede af immat. Virksomh., 372 at
Jordbrug, 112 af Industri, 14 af Handel, 20 af forsk. Daglejervirks., 13 af deres
Midler, og 6 vare under Fattigv.
I Sognet Byen Nim ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole,
Sparekasse (opr. 1866; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 38,818 Kr., Rentef.
4 pCt., Reservef. 2982 Kr., Antal af Konti 303) og Kro. Sletkjær, Gde. og
Huse. Bræstenbro Kro, ved Landevejen og Broen over Gudenaa. Gaarde:
Landgd., Bolund (8 Td. H.), Ballegd.
Nim S., een Sognekommune med Annekset, hører under Vor-Nim Hrdr.’s
Jurisdiktion (Horsens), Skanderborg Amtstue- og Horsens Lægedistr., 10.
Landstings- og gl. Skanderborg Amts 4. Folketingskr. samt 4.
Udskrivningskr.’ 160. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.
Den lille Kirke (hvidtet) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus
mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre og raa Granit.
Norddøren og eet Vindue ses tilmurede; Syddøren benyttes endnu. I den senere
Middelalder opførtes Taarn (vistnok oprindl. højere end nu) og Vaabenhus af Granitkvadre,
raa Granit og Munkesten. Hele Kirken har fladt Loft. Korgavlen og Kirkens
Sydside ere senere ommurede. Korbuen, af huggen Granit med Løvefigurer paa
Gesimsstenene, er oprindelig. Altertavlen er et Maleri (Nadveren) i ny Ramme. Lille
Granitdøbefont med Figurer i Relief. Prædikestol i Renæssancestil. Over Korbuen et
gmlt. Krucifiks. I Vaabenhuset Ligsten (med Portrætfig.) over Chrf. Holgersen (se
ndfr.) og Hustru. I Skibets Gulv en stor, udslidt Ligsten.
I Nim Skov paa Eslund Bjærg har der (ifl. D. .Atl.) ligget en Gaard med Volde
omkring, af hvilken der endnu i Slutn. af 18. Aarh. saas Rudera; nu er der kun en
Del Grundsten paa Stedet. Ovenn. Chrf. Holgersen, en anset Mand under Chr. IV,
havde den i Forlening; den skal være bleven ødelagt i 17. Aarh. af de svenske (se
Schlegel, Saml. z. dän. Gesch. I). — Nim nævnes alt i Vald. Jrdb. som Krongods;
Marsk Stig havde det i Forlening af Erik Glipping. — Ved Bræstenbro har der i
den senere Middelalder staaet et til Vor Frue indviet Kapel, som var „funderet af
Aarhusbispen Bo († 1423) og renoveret af Biskop Ulrik († 1449)“; i et Brev fra
1461 nævnes en Toft „sønden til Vor Frue Kapels Gaard hos Brystingbro“. Paa
Kapellets Plads („den gamle Kirkegaard“ kaldet) opgraves endnu Grundsten og
Munkesten. I Nærheden af Kapellet har der været en hellig Kilde.
Sognet regnedes endnu paa D. Atl.’s Tid til Tyrsting Hrd.
Underup Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Nim, omgives
af dette og Tamdrup Sogn samt Vor Hrd. (Østbirk S.) og Tyrsting
Hrd. (Træden S.), fra hvilket det skilles ved Gudenaa. Kirken, mod S. V.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
