- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
284

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vejle (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I gejstlig Hens. danner Vejle eet Pastorat med Hornstrup Sogn,
med en Sognepræst og en resid. Kapellan (der skal oprettes et andet Sogn).

I Vejle bo Amtmanden over Vejle Amt og Stiftsfysikus for Vejle
og gml. Skanderborg Amter.

Vejle hører til 10. Landstingskreds og Amtets 3.
Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted, Vejle Amtstuedistr.
(Amtsforvalteren bor her) og Vejle Lægedistrikt (Distriktslægen bor her) og
har 2 Apoteker: Løveapoteket (opr. 1744) og Svaneapoteket (opr. 1885).
Den hører til 4. Udskrivningskr.’ 87. Lægd og er Sessionssted for
Lægderne 236, 239-53, 260-65 af 3. Udskrivningskr. og 87-113, 129,
138 og 142 af 4. Udskrivningskreds.

Ved Vejle Toldsted er ansat 1 Toldforvalter, 1 Toldkontrollør og 6
Toldassistenter, ved Postvæsenet 1 Postmester og 4 Ekspedienter, ved
Telegrafvæsenet 1 Overtelegrafist og 2 Telegrafister. Vejle har
Statstelefon og desuden et privat Telefonselskab (opr. 1895).

Vejle er Station paa den østjydske Længdebane, der aabnedes
4/10 1868 (se Fredericia), og er Udgangspunkt for de private Baner Vejle-Give
og Vejle-Vandel. Vejle-Give Banen (4 Mil, 30,2 Km.) er bygget ifl.
Lov af 12/4 1889 og 11/4 1890, aabnedes 2/8 1894 og kostede 1,230,000
Kr.; Staten tilskød 100,000 Kr. og de halve Ekspropriationsudgifter.
Vejle-Vandel Banen (3 3/4 Mil, 28,3 Km.) er bygget ifl. Lov af 8/5 1894 og
aabnedes 10/9 1897. Paa Statsbanen solgtes i Driftsaaret 1900-1 134,628
Billetter; af Gods ankom 37,572 og afgik 38,893 Tons. Paa Vejle-Give Banen
befordredes i Driftsaaret 1900-1 af Personer fra V. 48,840 og til V. 45,940,
af Gods fra V. 10,8 Mill. Kg. og til V. 2,7 Mill. Kg. Paa Vejle-Vandel
Banen befordredes s. Aar af Personer fra V. 27,914 og til V. 26,763,
af Gods fra V. 7,1 Mill. Kg. og til V. 3,8 Mill. Kg.

Vejle staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn
over Bogense og Kalundborg. Paa Fjorden gaar der smaa Dampbaade til
Munkebjærg, Tirsbæk og Fakkegrav, m. m.

Historie. Vejle, hvis Navn i Middelalderen skreves Wæthlæ, Wæthel, Wedel,
hos Huitfeldt og a. St. Vedle (vistnok af „Vejle“, et Sted med lavt Vand, som man
kan vade over), er en gammel By, hvis Oprindelse ligger langt tilbage i
Middelalderen, om den end, saa vidt vides, først nævnes i Midten af 13. Aarh. I alt Fald
har der tidlig ligget her to befæstede Steder, Borgvold ved Byens østlige Side N.
for Aaens Udløb, som har tjent til at forsvare Adgangen fra Fjorden (Borgvold
er vistnok identisk med Castrum Wethæl, som 1351 med Tilliggende var pantsat
til Ribe Bispestol; 1473 kaldes Pladsen Borgvold, tilhørte Klosteret og var
udlagt til Kaalgaarde), og Rosborg 2060 Al. Vest for Sønderbro til Forsvar for Aa
dalen; maaske Byen skylder disse to Befæstninger sin Oprindelse. Begge Bankerne
have været bebyggede og omgivne med Volde og Grave; men paa D. Atl.’ Tid vare
de oppløjede; Resterne af Borgvold forsvandt ved Banens Anlæg; (i en gammel
Vise nævnes „det rige Rosborg“; 1406 kendtes Hr. Mogens Munk at have „de Slot
og Fæste Rotsborgh, saa som er Koldinge og Rotsborgh med de Len, der nu tilligge,
og med Koldinge By og Wætlæ“). Om Byen selv har været befæstet og støttet
sig til disse to Befæstninger, forlyder der intet. Dens 3 Porte, Sønderport, ved
den nuv. Sønderbro, Nørre- og Vesterport, begge ved Enden af Nørregade, vare endnu
til op i 19. Aarh. Af andre Broer nævnes Midtbro (mellem Torve- og Nørregade),
Nørrebro (ved Svaneapot.), Stokbro (mod N. ved Vardevejen) og Gjeddebro noget
V. for denne. Hvornaar Byen er bleven Købstad, vides ikke; de første kendte
Privilegier ere givne den 16/8 1327 af Kong Vald.; senere ere de blevne stadfæstede
3/8 1355, 27/11 1442 og ofte senere, bl. a. af Chr. IV 27/3 1635, da Byens Arkiv var
blevet ødelagt under Krigen 1627-29. Byen omtales flere Gange i Middelalderens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:50:13 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-5/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free