- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
285

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vejle (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Historie, saaledes 1256, da Ærkebisp Jakob Erlandsen fik den bekendte
Vejlekonstitution vedtagen her paa Kirkemødet 6. Marts; ogsaa i Feb. 1279 holdtes Kirkemøde
her af Ærkebisp Thrugot Thorstensen. Byen er ofte bleven besøgt af Kongerne.
Erik Menved sluttede her 1316 et Forbund med sin Søstersøn Joh. af Werle, og
13/3 1345 blev her indgaaet et Forbund mellem Vald. Atterdag og Svogeren Hertug
Vald.; 22/1 1523 modtog Chr. II i Vejle den jydske Adels Opsigelsesbrev. Af Klostre
havde Byen kun eet.

Sortebrødreklosteret, indviet til Jmfr. Marie, angives alm. at være stiftet omtr.
1227 ; men det maa være meget yngre. Det nævnes hverken i en Kapitelbog fra 2.
Halvdel af 13. Aarh., gældende for Dominikanerordenens Provins Dacia, ej heller i en
ved Aar 1300 forfattet Liste over Provinsens Klostre. Det synes at være stiftet
af Drosten Laurens (Laurids) Jonsen († 1340). Dennes Søn Peder Laurensen (Panter)
fik paa en Sendefærd til Avignon 1355 udvirket pavl. Begunstigelser for Klosteret i
Anledn. af dets Omdannelse fra Træ- til Stenbygning; 1478 indførtes i Klosteret
den strengere Ordensregel, og 1505 optoges det i den saakaldte hollandske
Kongregation. I øvrigt vides ikke meget om det. Det betænktes i Testam. 1456 og
1514. Sommeren 1529 overlod det til Mogens Gøye 2 Gaarde i Ure (Tørrild Hrd.)
og Munkskov smstds. Kort efter ophævedes det, og Munkene droge bort. Sidst i
1529 modtog Jens Hvas til Kaas paa Kongens Vegne Inventar og Klenodier fra
Klosteret; 4/3 1531 overdrog Kongen Bygningerne til Borgerne, dog med Forbehold
af de Klenodier og Boskab, der endnu maatte findes i Klosteret; ligeledes skulde der
i det indrettes et Hus, hvori Kongen og Dronningen under Ophold i Byen kunde
bo. Fra Overdragelsen undtoges ogsaa to Humlegaarde, Teglgaarden m. m., hvilke
Byen dog fik 1535. Som omtalt S. 277 har Klosteret ligget ved Raadhustorvet. —
I et Dokum. fra 1526 nævnes en øde Jord i Vejle, kaldet Korsbrødregaarden. Mulig
har der her tidligere staaet en af et Par Johannitermunke beboet Gaard, som har
tilhørt et af Landets Johanniterklostre (Antvorskov?).

Nogen betydelig By blev dog Vejle aldrig, om og den havde en ret anselig Handel,
især paa Norge, hvilken dog for en Del hæmmedes ved de vanskelige
Besejlingsforhold paa Fjorden, Forhold, der som nævnt S. 283 først bedredes i 19. Aarh.
Næst Handelen har Agerbruget været Beboernes Hovederhverv, og navnlig dyrkedes
der i Byen og dens Omegn i tidligere Tid en stor Mængde Humle; endnu 1682 var
der i Byen 95 Humlehaver, uagtet en stor Del var bleven ødelagt i det 17. Aarh.’s
Krige; men i 2. Halvdel af 18. Aarh. var Humledyrkningen helt ophørt.

Ved Beg. af den nyere Tid ramtes Byen af svære Ulykker, navnlig ildebrande.
Aar 1523 brændte „det meste af Byen“; 1530 var der en stor Brand, hvorved
Raadhuset lagdes i Aske (se S. 277); 1546 gav Kongen de brandlidte Borgere Frihed for
Skat og anden Tynge i 3 Aar; ved Brev af 10/11 1553 fik atter brandlidte Borgere
Frihed for Tynge mod, at de genopbyggede deres Gaarde, og 1595 brændte 37
Gaarde paa Sønder- og Fiskergade samt Sønderports Porthus; 1584 bortrev Pesten
500 Mennesker. Vel synes Byen at være gaaet noget frem i Beg. af 17. Aarh.; men
da kom Krigene, som slog den ned for lange Tider. Under Krigen 1627-29 var den
næsten hele Tiden besat af de kejserlige Tropper, som befæstede Raadhuset og
Kirken og nedbrød eller brændte en Mængde Huse; da Fjenden drog bort, vare omtr.
200 Huse ødelagte, hele Gader laa øde, mange Folk vare flyttede fra Byen, og de
offentlige Bygninger, især Kirken (se S. 275) og Raadhuset, vare i høj Grad mishandlede;
Raadhusets Taarn var til Dels styrtet ned. Ogsaa i Krigen 1644-45 havde den
Besøg af Fjenden, som atter befæstede Raadhuset og nedrev en Del Huse i dets
Nærhed; efter Krigen var den endnu mere ødelagt end i 1629, idet „en Fjerdedel af
Byen laa øde med det, der var ruineret i forrige Krig“. I Aaret 1654 truedes Byens
Eksistens alvorlig af den nyanlagte By Frederiksodde, idet Kongen til Gunst for den
sidste vilde forbyde al Søhandel paa Vejle, et Forbud, som Borgerne dog fik
afværget. Saa kom Svenskekrigen 1657-60, i hvilken den først blev okkuperet af de
svenske, derpaa af de allierede, som huserede om muligt endnu værre end Fjenden,
og Tilstanden forværredes yderligere ved en Pest i 1659, som bortrev en Mængde
Mennesker. Efter Fredslutningen vare kun 29 Bygninger beboede, de øvrige vare
brændte, ødelagte eller forladte og de fleste Borgere flyttede ud paa Landet; 1672
var der 712 Indb., medens Byen før Krigen 1627 menes at have haft 1300. Det
varede længe, inden den begyndte at komme til Kræfter, saa meget mere som
dens Handel næsten helt var umuliggjort, idet Dybet, hvori Skibene skulde ligge,
var efterløbet med Sand, og da nye Ildebrande hærgede den; saaledes brændte
1739 en Del af den, og 23/4 1786 lagdes hele Nørregade, en god Tredjedel af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 13:50:13 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-5/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free