- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
287

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredericia (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fyn liggende Strib Færgested og 1 Mil N. N. Ø. for Middelfart. Den har
et fra andre danske Købstæder væsentlig forskelligt Præg og vidner i hele
sit Anlæg om sin Oprindelse, idet den blev anlagt midt i 17. Aarh. af
Fr. III som Fæstning og Værn for Nørrejylland. Den har Form som en
Kvadrant, hvis Bue, som vender mod N. og N. V. og dannes af de gamle Volde
med deres Bastioner og Grave, er omtr. 2850 Al., medens Radius er 2300
Al. De henved 2000 Al. lange Hovedgader ere snorlige og skære hinanden i
rette Vinkler i Retningen N.-S. og V.-Ø. Hovedgaderne ere usædvanlig
brede, omtr. 25 Al. (Kongensgade endog 30 Al.; et Par mindre Stræder ere
dog knap 13 Al.), og Planen, der senere udarbejdedes under Fr. IV og
approberedes af ham 1728, og som er fulgt saa nøjagtigt, at de 23 af
de nuv. 28 Gader med deres Navne findes paa den, viser noksom, at det
var Hensigten at gøre den til en stor By („Jyllands Hovedstad“), hvad
der dog aldrig lykkedes; de udlagte Grunde [1] forbleve ubebyggede og
benyttedes for en Del til Haver; først i de seneste Aar ere de store
ubebyggede Strækninger, saaledes mod V. ved Norgesgade og mod N. Ø.
ved Kongens Port, blevne bebyggede. Byen er i Forhold til sit
Indbyggertal meget omfangsrig. Husene gøre i Forhold til de brede Gader et lidt
uanseligt Indtryk. Mod N. V. fører gennem Prinsens Port Landevejen til
Vejle og Kolding. De vigtigste Færdselsaarer ere Danmarksgade,
Jyllandsgade og især Gotersgade.

Byens Købstadsgrund udgjorde 1902 5,453,315 □ Al. (omtr. 390
Td. Ld.), Markjorderne 43,537,460 □ Al. (3110 Td. Ld.). Byen havde
Efteraaret 1901 28 Gader og Stræder og 4 Torve og Pladser.
Husenes Antal var 1226, hvoraf 974 paa Købstadsgrunden.
Fladeindholdet af Byen med Markjorder var ved Opgørelsen 1896 3506 Td.
Ld.; deraf vare 2514 Ager og Eng, 52 Haver, 120 Skov, 525 Veje og
Byggegrunde, 262 Fælleder og Moser og 31 Stenmarker. Det saml. Hartk.
var 1/1 1895 351 Td., hvoraf 271 hørte til 103 Gaarde og 80 til 426
Huse; 75 Gaarde og 247 Huse dreves fra Ejendomme i Byen. Paa
Markjorderne ligge bl. a. Hannerup, Huse, med Teglværk, og Hannerup Krat
med Pavillon, Fuglsang Skov og Eksercerpladsen.

Bygningernes saml. Brandforsikringssum var 1/11 1901 14,551,700
Kr. (Antal af Forsikringer 1227).

Af Byens offentlige og andre Bygninger samt Institutioner nævnes:
Trinitatis eller Danske Kirke, ved Danmarks-, Kongens- og


[1] Ifl. Planen vare 2826 Grunde bestemte til Bebyggelse, og i den derefter udarbejdede Grundbog,
hvori hver Grunds Størrelse er opgivet, er dens Grundskyld fastsat til 2777 Rd. 88 Sk., hvori
dog ifl. Reskr. af 20/4 1798 afgaar 1066 Rd. 64 Sk. for nogle Enge og den saakaldte reformerte
Mark, som ikke vare inddelte til Bebyggelse. For at faa Nybyggere til at nedsætte sig
tilstedede Byens Privilegier enhver fri Byggegrund og en betydelig Jordlod i Marken. Men da
den Jord, som var bestemt dertil, inden kort Tid var uddelt, fik de senere Nybyggere i Stedet
for en Jordlod Ret til at lade et vist Antal Kreaturer græsse paa Byens store Fælleder, navnlig
i Hannerup Krat og paa Hyby Fælled. I 1800 og 1801 udskiftedes Byens Jorder (omtr. 3000
Td. Ld., af 353 Td. H.) ifl. kgl. Res. af 13/5 1796, og af Fælleden uddeltes en Del blandt de dav.
Grundejere i Stedet for Græsningsretten; Resten forbeholdtes til Uddeling blandt senere
Nybyggere. Enhver Nybygger fik 3000 □ Al. Jord efter Takst 24 for hver Daler Grundskyld, der
hvilede paa hans Byggeplads; ved Kancelliskr. af 11/6 1846 blev Jordloddernes Størrelse nedsat
til 1000 □ Al. for hver Dalers Grundskyld. Saaledes har enhver Nybygger uden Betaling faaet
Byggegrund og, naar Grunden var bebygget, ligeledes uden Betaling, en Jordlod i Marken,
indtil denne Bestemmelse hævedes ved Res. af 31/3 1858.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:17:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free