Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredericia (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opf. 1735 (indviet 1/4 1736) og bestaar af et enkelt Kirkeskib af
Grundmur; Prædikestolen staar ved Sydgavlen; 4 Lysekroner. Efter i 1849 at
være bleven anvendt til Artillerimagasin blev den restaureret; 1901 blev
den atter restaur. I Kirken prædikedes der fransk indtil 1783, derpaa
afvekslende fransk og tysk; efter Præsten J. K. Rieus Død 1821 (under hvem
der prædikedes tysk een Gang om Maaneden) blev Sproget udelukkende
tysk. Menigheden tæller omtr. 600 Medlemmer. Ved Kirken er der en 3/4
Td. Ld. stor Kirkegaard. (Se J. M. Dalgas, Tableau hist. et statist. de
l’établissement des Réformés de Fr., Coph. 1797; J. Ludwig, Die reformirte
Gemeinde in Fr., Bremen u. Leipzig, Fredericia 1886).
Romersk katolsk St. Knuds Kirke, Sjællandsgade, er ifl. Privilegium
af 1686 (den katolske Mission i Fr. oprettedes 1674) opf. 1686(?), oprindl.
af Bindingsværk, genopf. 1767 af gule Mursten af Jmfr. Susanne Bianco.
Den bestaar af Skib og Kor samt et 1865 opf. Taarn med Spir (90 F.).
Menigheden tæller omtr. 400 Medlemmer.
Synagogen, Riddergade, er oprindl. opf. efter Bevilling af 1714 og
indviet 1719, ombygget 1812-14 og endelig afløst af den nuv. Bygning,
af røde Mursten med Gavlen ud til Gaden, indviet 24/1 1865 (se H. L.
Hirsch, Det jødiske Trossamfund i Fr., Fredericia 1896). Af den før
talrige Menighed er der nu kun enkelte Familier tilbage.
Et Missionshus, Hj. af Nørre-Voldgade og Prinsensgade, er opf.
1891-92 af røde Mursten (Arkitekt: Jacobsen).
Foruden de ovenn. Kirkegaarde er der 1880 uden for Prinsens Port
den omtr. 5 1/2 Td. Ld. store St. Michaelis og Trinitatis Kirkers
Assistenskirkegaard (indv. 5/8 1881), der er fælles for begge Sogne samt for den
katolske Menighed, som i 1896 fik tilskødet et særskilt Stykke Jord i
Kirkegaardens syd vestl. Hjørne. Paa Kirkegaarden ere af mere kendte Mænd
begr. Borgmester J. C. Jørgensen, † 1884, Biskop V. Gøtzsche, † 1901, og
Herredsfoged H. N. Becher, † 1901. Mod V. i Byen ved Vester-Voldgade
og Enden af Jyllandsgade ligger den c. 3/4 Td. Ld. store mosaiske
Kirkegaard, som overlodes Menigheden under Fr. IV.
Raad-, Ting- og Arresthuset, Hj. af Venders- og Sjællandsgade ved
Raadhustorvet, er opf. 1859-60 efter Tegn. af Kmhr. F. Meldahl for omtr.
26,000 Rd. af Amt og Kommune, der eje det hver med Halvdelen. Det
er bygget af graa og røde Mursten i to Stokværk med 3 Gavlpartier
paa Façaden; i det midterste Gavlparti, der prydes af Byens Vaaben med
dens Valgsprog: Pro pace armatus, er Hovedindgangen, der fører ind til
en Forhal; paa 1. Sal er en smuk Vestibule. I Stuetagen findes
Arrestforvarerens Bolig, Politistation og Borgmesterkontor samt 10 Eneceller for
Arrestanter, paa 1. Sal Byraadssalen og et Udvalgsværelse (med fælles
Forværelse), Tingstuer for Herred og By, Arkivlokaler og 1 Fællescelle samt 1
Enkeltcelle (der er i alt Plads til 13 Arrestanter). Bygningerne indtage et Areal
af 1175 □ Al., hvortil kommer en Fængselsgaard paa 800 □ Al. og
Arrestforvarerens Gaard, 270 □ Al. I Vestibulen paa 1. Sal findes to
Marmorbasrelieffer med Portrætbuster (af Billedhugger A. Paulsen) til Minde
om Byens Velgørere, Legatstifterne Brødr. Raadm. Hans og Vejermester
Andr. Thomsen (Legatet stiftet 1802) samt Bogtrykker I. M. Eibeschütz
(† 1884); i Forværelset til Byraadssalen findes Portrætter af oldenborgske
Konger fra Chr. I til Chr. VII, i Salen selv Malerier af Fr. III og Fr. VII
og en Marmorbuste af Chr. IX samt et mægtigt, af Sonne 1864 malet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
