- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
300

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredericia (Købstad)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fuldendt, fastsloges nye Baner, nemlig ved Lov af 24/4 1868 flg. 4 Baner:
1) Nørre Sundby-Hjørring-Frederikshavn, 2) Skanderborg-Silkeborg, 3)
Holstebro-Ringkjøbing-Varde-Esbjærg (hvis Havn samtidig besluttedes anlagt) og
4) fra Vestbanen til Vamdrup, hvis Retning (Esbjærg-Lunderskov) fastsloges
ved Lov af 14/5 1870. Vendsysselbanen var 10,9 Mil (om Broen over
Limfjorden se IV S. 362), Silkeborgbanen 4,12 Mil (se S. 93). Ved Lov af
28/5 1870 fastsloges Dampfærgeanlæg ved Strib og Fredericia, som
fuldendtes 1872. Dampfærgehavnen i Fredericia, V. for Byens Havn, er kun
tilgængelig for Statsbanernes Skibe; den har 12 F. Vand. Om Anlægget
af Vest- og Sydbanen blev der først sluttet Kontrakt efter Vendsyssel- og
Silkeborgbanens Fuldendelse. Vestbanen var 15, Sydbanen 9,7 Mil, og ved
Lov af 16/4 1873 suppleredes den sidste med en Sidebane fra Bramminge
til Ribe (2,2 Mil); samtlige disse 26,9 Mil bleve færdige 1874-75 ; Banen
Ribe-Landgrænsen (0,8 Mil) fik Tietgen Koncession paa 17/4 1886; den
aabnedes Nov. 1887, og Staten overtog straks Driften; fra 1/7 1896 er den
Statsbane. — Det jydske Jærnbanepostkontor, hvorunder høre de bevægelige
Postkontorer paa Jyllands Stats- og Privatbaner, har Sæde i Fr. — Paa
Statsbanerne solgtes i Driftsaaret 1900-1 i Fredericia 154,607 Billetter;
af Gods, Kreaturer osv. ankom til Fr. 16,636 og afgik 19,483 Tons.

Fredericia staar i regelmæssig Dampskibsforbindelse med
Kjøbenhavn, Kolding og Middelfart.

Historie. Fredericia hører til Landets yngre Byer. Alene dens Beliggenhed paa
et Sted, hvor vel ingen By vilde være vokset frem af sig selv, og hele dens Plan
viser, at den er opstaaet ved et Magtsprog, idet Kongen, belært af tidligere Krige,
ved en Fæstning vilde sikre Nørrejylland for fjendtligt Indfald og knytte Forbindelsen
mellem Halvøen og Fyn. Allerede Chr. IV havde tænkt paa en saadan Befæstning,
men længere Syd paa ved Snoghøj. Det var Fr. III, der straks ved sin
Tronbestigelse valgte Stedet paa Bersodde, som fra den Tid kaldtes Frederiksodde (den yderste
Spids af Odden kaldtes Skanseodde). Anlægget af Fæstningen og den dertil knyttede
By er vei tidligst begyndt 1649. Byens ældste Privilegier ere af 16/12 1650 og gav
Nybyggerne betydelige Rettigheder fremfor andre Købstadsbeboere, idet de bl. a. fik
fri Byggeplads inden for Voldene og Marklodder, Fritagelse for 6. og 10. Penge og
i 10 Aar for alle Skatter, Told og Accise samt i de næste 20 Aar for halv Told og
Accise. For at skaffe Plads til Byen blev det tidligere Ullerup Sogn nedlagt, dets
Kirke tillige med de 3 Byer Ullerup, Hyby og Hannerup afbrudte og Markerne lagte
til Byen, ligesom Beboerne bleve tvungne til at flytte inden for Voldene (Breve af
13/4 og 17/4 1662), og deres Sognepræst blev den første Sognepræst i den nye By. For at
styrke Befæstningen og helt at spærre Bæltet begyndte Kongen ogsaa at befæste
den lige overfor beliggende Stribs Odde, som efter Dronningen skulde hedde
Sophieodde (Fæstningen: Amaliaborg), men Planen blev dog snart opgiven (se III S. 511).
Fredericia Fæstning er som nævnt bleven begyndt samtidig med Byens Anlæg og sikkert
omtr. i det samme Omfang, som den nu har; men den var dog ikke fuldført, da
den allerede i Svenskekrigen kom til at staa sin første Prøve; dog var den saa
stærk, at den svenske Konge ikke vilde storme den, da han 23/8 1657 ankom foran
den, til hvilken Rigsmarsken Anders Bille havde trukket sig tilbage med 6000 Mand.
Wrangel begyndte at beskyde Byen, men først efter at Erik Dalberg personlig havde
udspejdet, hvor svag Fæstningen var, vovede de svenske at storme den 24/10, idet
Dalberg med Rytteriet fra N. trængte langs Stranden og indtog den efter en haard
Kamp med de jydske Dragoner (se S. 289); under Kampen faldt i det hele omtr.
1500 danske, medens 3000, deribl. den dødeligt saarede Anders Bille, bleve tagne
til Fange; et stort Bytte faldt i Fjendens Hænder, deribl. meget, som fra Omegnen
var bragt dertil i Tillid til Fæstningens Styrke. De svenske bleve i den for en Del
afbrændte By, da Krigen atter begyndte kort efter Roskildefreden; men da de ikke
vare stærke nok til at holde den store Befæstning besat, nedbrøde de en Del af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:38:07 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-5/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free