Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolding (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Epitafium over Kancellir., Amtsforvalter Christen Roed, Hustru Ane Cathrine,
og Jmfr. Augustine Margr. Bech, samt en Mindetavle over Kommercer.,
Postmester og Borgmester Jens Riis, † 1779, og Hustru. Den sydl. Korsarm har
været Gravkapel for Konferensr. Woyda, † 1729, m. fl., den nordl. for
Familierne Barner, Laugesen og From. Af Kirkens mange Epitafier nævnes:
i Midtskibet et, med malet Portræt, over Sognepræst og Provst Jens Sørensen,
† 1612, og et over Kornskriver Tyge Nielsen, † 1617, og Hustru; i Koret
en lille Mindetavle over Koldings første evangeliske Præst, Niels Jespersen,
† 1559, og 3 sjældne,
smukt ætsede Skifertavler
(de to i alt Fald ere
ætsede af Villum
Pedersen Trellund fra Ribe)
over Raadmd. Poul
Jensen, † 1572, over kgl.
Maler Hans Paludan og
Hustru, begge † 1590,
og over Raadmd. Ove
Gregersen, † 1604;
sammesteds Mindetavle over
Svend Knudsen, † 1625;
i nordl. Korsarm findes
3 Marmorepitafier, det
ene over Bispen Ancher
Anchersen, † 1701, det
andet, af Wiedewelt,
fra 1771, over Sønnen,
Biskop Mathias
Anchersen, † 1741, og det
tredje, af Wiedewelt,
over dennes Søn
Konferensrd., Højesteretsas.
sessor Joh. Joach.
Anchersen , † 1785, der
ogsaa har opsat
Epitafiet over Faderen; i sydl.
Korsarm to Epitafier
over Jens Christensen,
† 1613 (opsat 1599),
og over Jens Rasmussen, † 1618 (opsat 1643). I Gulvet findes en
Mængde Ligsten. Et Varmeapparat, der er anbragt i Korsarmene, er skænket
1874 af Stadthauptmd. J. S. Borch, et Taarnur s. Aar. af Kancellird.,
Prokurator Dahl; Kirken har i 1900 faaet elektrisk Belysning (Gave fra
Kommunen). Den ene af Klokkerne, „den svenske Klokke“, med en
uforstaaelig Indsk. i Majuskler og 3 Muslingskaller, er vistnok fra 1. Halvdel
af 14. Aarh.
Kirkegaarden omkring Kirken blev nedlagt og planeret 1825 samt
udlagt til Torv, hvilket sidste dog først skete ved Restaurationen i 1858, da
ogsaa de sidste af de saakaldte „Kirkebrakker“, der laa paa Kirkens
Nordside og bl. a. tjente til Boliger for Degn og Organist, bleve nedbrudte.
Mindesmærke om Kampene April 1849.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
