Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolding (Købstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opretstaaende Løve med det danske Vaaben. I Hjørneværelset i 1. Stokv. i Vestfløjen
skal Chr. III være død; dette og det tilstødende Værelse i Sydfløjen var
Kronprinsens Bolig. Mange af Værelserne havde Stuklofter og Gyldenlæders eller vævede
Tapeter; Kaminerne vare dels af Sandsten, dels af Marmor. Af de hvælvede
Kælderrum benyttedes nogle tidligere til Fængsler. Midt i den brolagte Slotsgaard stod et af en
Sandstenskarm omgivet Springvand (opsat 1696), i hvis Midte stod en Søjle med en
flad Concha og en metalstøbt Fortunafigur. Slotsbanken har helt været omgiven af
en Grav, der skilte den fra den Banke, hvorpaa Staldgaarden ligger. Over Graven
førte over til Staldgaarden en Vindebro, senere en fast Træbro; efter Branden er der
en opfyldt Vej. Staldgaarden, der skaanedes ved Branden, bestaar af 3
grundmurede Længer, der indeslutte Ridebanen, og i hvilken der er to
Portgennemgange. Bygningerne benyttedes bl. a. af Garnisonen indtil 1842, senere som Depot
for Landstutteriet; nu udlejes de til Kornmagasiner o. a.
Efter Branden boede Slotsforvalteren nogle Aar i to hvælv. Værelser i Nordfløjen
(de bleve istandsatte 1811); men da de snart vare helt forfaldne, opførtes der uden
for Ruinen en Bolig for ham. Nu ligger der en 1891 opf. Opsynsbolig. Ved en
Auktion 1809 solgtes en Del af Slotsinventariet, deribl. Alterstagerne, Resterne af
Alteret og Prædikestolen samt flere vævede Tapeter, deraf et med Dronn.
Margrethes Billede, som havde hængt i det Værelse, hvor man mener, at Chr. III er død.
I øvrigt laa Ruinen uænset hen, og Beboerne i Byen betragtede den som Fællesgods,
hvorfra man kunde tage af Bygningsmateriale, hvad man fandt for godt (Sandsten
derfra havde i Egnen Ry som udmærkede Slibesten). 1816-17 benyttede Garnisonen
Slotsgaarden til Skydebane, hvorved Vestmuren led en Del Skade. Først ved 1831
blev Ruinen lukket; men der gjordes intet for at bevare den; kun stivede man
Sydmuren af, som hældede stærkt udad og truede med at styrte ned. Fra 1867 blev
der dog af Rigsdagen bevilget mindre Beløb til Restaurationsarbejder; saaledes blev
Kæmpetaarnets øverste Del istandsat; Trappetaarnet mod S. og flere
Kælderhvælvinger ligeledes, der lagdes Betongulv over Kælderhvælvingerne, 1884 blev
Kæmpetaarnets Vestside efterset, der lagdes Tagsten over alle Murene (en Del af
Sydmuren blev nedbrudt, da den truede med at falde), osv. I 1890 blev Ruinen fra
Indenrigsministeriet underlagt Kultusministeriet, der overdrog Vedligeholdelsen til
Nationalmuseets 2. Afdel. I de flg. Aar indsamledes fra Byen og Omegnen en Mængde
Bygningsrester, som Søjler, ornamenterede Sandsten, Kamingesimser osv., som nu
opbevares i Kælderen S. for Porten, og de Rum, der nu benyttes af Museet (se S.
311), restaureredes. Bevillingerne ere i de senere Aar efterhaanden blevne betydelig
forøgede.
Litt.: E. G. Tauber, Breve fra K., en topogr. Skizze, Indbydelsesskr. til den
lærde Skole, Odense 1822. — J. J. Fyhn, Efterretn. om Kjøbstaden K., Kbh. 1848,
med et Tillæg, Kolding 1860. — Kort Beskr. af Koldinghus, udg. af det hist.-antikv.
Selsk. for K. og Omegn, Kolding 1897. — Vejviser for K. 1877, 1887 og 1894. —
Se ogsaa Studierejser af Kunstakad. Elever, II Pl. 2 og 5-6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
