- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
356

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Store Dalby Sogn (Hatting Herred) - Davgaard Sogn (Hatting Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

St.-Dalby S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de
samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’
134. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor
ere fra romansk Tid af raa og kløvet Granit med Hjørnekvadre, men senere (1868)
for største Delen ombyggede med smaa røde Mursten. Korbuen og Syddøren ere
bevarede; Nordd. og et Par Vinduer ses tilmurede. I den senere Middelalder fik Skib
og Kor Hvælvinger. Ved en Restauration 1868 tilføjedes Vaabenhuset, af Mursten.
Altertavle i Rokokostil. Romansk Granitdøbefont med Løvværk. Prædikestol i
Renæssancestil med Snitværk. I Skibets Gulv Ligtræ over Laurids Mikkelsen i
Stoenbiere, † 1651, og Hustru.

St.-Dalby var Anneks til Urlev-Stenderup indtil 16/2 1759, da det blev Anneks til
Hedensted.

Davgaard Sogn, Anneks til Ørum i Bjærge Hrd., omgives af dette (Ørum
og Stovby S.), fra hvilket det skilles ved Ørum Aa, Vejle Fjord samt Engom
og Hedensted Sogne. Kirken, mod N. Ø., ligger henved 1 3/4 Mil Ø. N. Ø.
for Vejle og over 2 Mil S. S. V. for Horsens. De højtliggende, noget ujævne
Jorder ere skøre, muldrige Lerjorder. Storskov, Kjærskov. Gennem Sognet
gaa Landevejen fra Horsens til Davgaard Station og den østjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 2323 Td. Ld., hvoraf 975 besaaede (deraf med Hvede
40, Rug 184, Byg 238, Havre 450, Blandsæd til Modenh. 41, Grøntf. 4, Kartofler
7, andre Rodfr. 11), Afgræsn. 528, Høslæt, Brak, Eng m. m. 525, Have 33, Skov
201, Kær og Fælleder 5, Veje og Byggegr. 56 Td. Kreaturhold 1898: 147 Heste,
744 Stkr. Hornkvæg (deraf 485 Køer), 282 Faar, 463 Svin og 18 Geder. Ager
og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 181 Td.; 36 Selvejergde. med 159,
1 Fæstegd. med 1, 70 Huse med 20 Td. Hrtk. og 35 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1901: 757 (1801: 367, 1840: 563, 1860: 647, 1890: 692), boede
i 145 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 40 levede af immat. Virksomh., 352 af
Jordbr., 41 af Fiskeri, 151 af Industri, 55 af Handel, 40 af forsk. Daglejervirks.
og 13 af deres Midler,

I Sognet Byerne: Davgaard (1399: Daghægord), ved Landevejen, med
Kirke, Skole, privat Pogeskole, Teglværk, Kro, Jærnbane- og Telegrafst. samt
Postekspedition. Korshøj og Davgaardstrand, Huse. Hovedgaarden
Williamsborg har 21 1/4 Td. A. og Engs Hrtk. og 1 3/8 Td. Skovsk., c. 292
Td. Ld., hvoraf 72 Skov, Resten Ager og Eng; desuden af Bøndergods
c. 5 Td. H., 48 Td. Ld. Davgaarden har 14 5/8 Td. H., 150 Td. Ld.
(noget i Hedensted S.), hvoraf 8 Eng, 20 Skov, 2 Have og Gaardspl., Resten
Ager; 1 Hus. Andre Gaarde: Ulbækgd., Askebjærg, Espekjær, Hastendal.

Davgaard S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Hatting
Hrd.’s Jurisdiktion (Bjærge), Vejle Amtstue- og Hornsyld Lægedistr., 10.
Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 138. Lægd.
Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og
Kor ere fra romansk Tid af Fraadsten paa høj Sokkel med Skraakant og have
Rundbuefrise og Lisener i to maskerede Stokværk. I den senere Middelalder
foretoges en delvis Ombygning, med Munkesten, Hvælvinger indbyggedes i Skib og
Kor, og Taarnet, hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, samt
Vaabenhuset tilføjedes, begge af Munkesten. Altertavle i Rokokostil med et nyt Maleri
af Frk. Kragh (Christus i Getsemane). Romansk Granitdøbefont med Dobbeltløver.
Prædikestol i senere Renæssancestil. Nogle Kalkmalerier fra Midten af 16. Aarh.
fandtes 1888 paa Skibets Nordvæg (se M. Petersen, Kalkmal. S. 10 og T. XXXVI).

Williamsborg blev ved Midten af 17. Aarh. under Navnet Bryskesborg grundlagt
af Fru Lisbeth Bryske til Tirsbæk af nogle øde Bøndergaarde. Den havde fælles
Ejere med Tirsbæk, indtil Brigader W. Halling, hvem Jørgen Hvas de
Lindenpalm 1774 havde tilskødet den (20, Tiender 34, Bøndergods 185 Td. H.) for 28,000
Rd., 1775 fik Lov til at kalde den W. og 1783 solgte den (21, 33, 210) for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:16:07 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-5/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free