Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Davgaard Sogn (Hatting Herred) - Engom Sogn (Hatting Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
33,530 Rd. til Generalauditør Chr. Kallager (se om ham IV S. 964), der 1784
skødede den for 38,150 Rd. til Joh. Fr. v. Schmidten († 1830), som efter at have
bortsolgt det meste af Bøndergodset solgte selve Gaarden 1809. Flg. Ejere vare
Regimentskvartermester Jeremias Müller Secher († 1836), Stiftamtmd. N. E. de Thygeson,
Kmjkr. C. G. Lillienskjold i Horsens, hvis Arvinger solgte den 1837 for 26,200 Rd.
til C. H. Martini, derefter dennes Enke og Lieutn. A. P. Frederiksen, † 1901, hvis
Dødsbo nu ejer den. — Hovedbygningen er af røde Mursten, i 3 Fløje, 1 Stokv.
Davgaarden ejedes 1719 af Joh. Ludv. v. Müllen, † 1750, hans Søn Jakob v. M.,
† 1779, efter hvem den paa Aukt. 1780 købtes (10, 1 Skov, 1 Gd. paa 5 Td. H.
og 4 Huse) for 7320 Rd. af Joh. Ludv. v. Müllen, † 1808. 1827-42 ejedes og
beboedes den af Justitsr., Herredsfoged i Bjærge og Hatting Hrdr. P. With, som havde
Herredskontoret her. Da Forpagtningen af Skaarupgaard (se IV S. 1025) udløb 1867,
købte J. B. Krarup Gaarden og flyttede Landbrugsskolen hertil; den blev nedlagt
1874. Senere ejedes den af cand. theol. A. F. Søltoft († 1882). Nuv. Ejer er F. Ahlmann.
Engom Sogn omgives af Hedensted og Davgaard Sogne, Vejle Fjord og
Nørvang Hrd. (Hornstrup og Ø.-Snede S.). Kirken, mod N. Ø., ligger 1 Mil
N. Ø. for Vejle. De højtliggende, mod S. bakkede, mod N. jævne Jorder
(Tornsbjærg, 300 F., 94 M., med vid Udsigt) ere for en Del muldrige Lerjorder. En
Del Skov (Kongesk., Tyktorn Sk., Storsk., Assendrup Sk., m. m.). Gennem
Sognet gaa Landevejen fra Horsens til Vejle og den østjydske Længdebane.
Fladeindholdet 1896: 3915 Td. Ld., hvoraf 1587 besaaede (deraf med Hvede
36, Rug 342, Byg 381, Havre 628, Blandsæd til Modenhed 126, Grøntf. 25, Kartofler
21, andre Rodfr. 27), Afgræsn. 737, Høslæt, Brak, Eng m. m. 874, Have 40, Skov
525, Moser 9, Hegn 12, Veje og Byggegr. 121, Vandareal m. m. 5 Td.
Kreaturhold 1898: 217 Heste, 1127 Stkr. Hornkv. (deraf 795 Køer), 446 Faar, 522 Svin
og 21 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 267 Td.; 60
Selvejergaarde med 226, 105 Huse med 40 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1901: 930 (1801: 523, 1840: 727, 1860: 979, 1890: 1006),
boede i 198 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 33 levede af immat. Virksomh.,
659 af Jordbr., 9 af Fiskeri, 140 af Industri, 29 af Handel, 77 af forsk.
Daglejervirks., 26 af deres Midler, og 33 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Engom med Kirke, Præstegd., Hospital (opr. 1626
af Henrik Bille til Billeskov og Hustru Lisbeth Bryske til Tirsbæk; ifl.
Fundats af 1875 skal det vedligeholdes af Ejeren af Tirsbæk; i Hospitalet
have 4 trængende Fribolig; de faa hver en aarlig Ydelse fra 4 Gaarde i
Engom, og Brænde fra Tirsbæk) og Mølle; Assendrup med Dobbeltskole, samt
paa Assendrup Mark Fattiggaard for Engom og Ørum-Davgaard Komm.
(opr. 1896, Pl. for 36 Lemmer); Bredal (1420: Bregdal), ved Landevejen,
med Skole, Poge- og Haandgerningsskole, Missionshus (opr. 1894) og
Kro. Bredalkjær og Bredalhede, Gde. og Huse. Skovhave Huse.
Hovedgaarden Tirsbæk har c. 35 Td. Ager og Engs Hrtk. og 15 Td. Skovsk.,
c. 1000 Td. Ld., hvoraf 500 Skov, Resten Ager og Eng; til Gaarden høre
2 Møller, et Savværk og Bageri, Smedie, Planteskoler m. m. Gaarden
Julianebjærg har 19 1/4 Td. H. (deraf 16 1/2 tiendefri), 213 Td. Ld., hvoraf 8 Eng,
12 Skov, 2 Have, Resten Ager; 2 Huse. Engomgaard.
Engom S., en egen Sognekommune, hører under Hatting Hrd.’s Jurisdiktion
(Bjærge), Vejle Amtstue- og Lægedistr., 10. Landstings- og Amtets 3.
Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 142. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken (se Vignetten S. 347) bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og
Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Fraadsten. Korbuen er bevaret.
I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger, og Taarnet, hvis hvælv.
Underrum har Spidsbue ind til Skibet, samt Vaabenhuset tilføjedes, begge af
Munkesten, senere stærkt ombyggede, ligesom Koret, der er skalmuret med røde Mursten
og prydet med Pilastre og Rundbuer. Altertavle i Rokokostil med et Relief (den
korsfæstede). Granitdøbefont. Prædikestol, Pulpitur med Orgel, og Stolestader i
Rokokostil, bekostede 1765 af Justitsr. Lindenpalm. Paa Korbuen ere Kalkmalerier
fra 1. Halvdel af 13. Aarh. (restaur. 1897 af J. Kornerup).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
