Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grejs Sogn (Nørvang Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Enklaver, Ø.-Snede og Hornstrup Sogne, Tørrild Hrd. (Hover og Jelling
S.), fra hvilket det skilles ved Grejs Mølleaa, og Vindelev Sogn. Kirken,
omtr. midt i Sognet, ligger c. 3/4 Mil N. for Vejle. De højtliggende
bakkede Jorder (Batteribanke, 330 F., 104 M.) ere overvejende lerede, mod V.
dog lette, sandede. En Del Skov (Grejs Sk.). Gennem Sognet gaa
Landevejen fra Vejle til Viborg og, i Grejsdalen, Vejle-Give Banen.
Fladeindholdet 1896: 2508 Td. Ld., hvoraf 1123 besaaede (deraf med Hvede
9, Rug 224, Byg 247, Havre 511, Blandsæd til Modenh. 26, Grøntf. 27, Kartofler
39, andre Rodfr. 40), Afgræsn. 382, Høslæt, Brak, Eng m. m. 606, Have 23, Skov
304, Moser 21, Veje og Byggegr. 44 Td. Kreaturhold 1898: 163 Heste, 781 Stkr.
Hornkvæg (deraf 533 Køer), 315 Faar, 460 Svin og 31 Geder. Ager og Engs
Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 167 Td.; 51 Selvejergde. med 139, 82 Huse
med 28 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse, 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2
1901: 791 (1801: 388, 1840: 717, 1860: 953, 1890: 767), boede i 162 Gaarde
og Huse; Erhverv 1890: 25 levede af immat. Virksomh., 492 af Jordbr., 8 af
Gartneri, 140 af Industri, 21 af Handel, 25 af forsk. Daglejervirks., 27 af deres
Midler, og 29 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Grejs (1334: Gresa, 1340: Greese, 1471: Greyss)
med Kirke (noget N. for Byen), Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1898),
Forsamlingshus (opf. 1895), Mølle, Teglværk og Andelsmejeri; en Del af
Holturn, Resten i Sindbjærg S. (i Enklaverne mod N.) med Fattiggaard for
G.-Sindbjærg Komm. (Pl. for 29 Lemmer), Skole og Vejr- og Vandmølle;
Højgaard med Teglværk (7 1/4 Td. H., c. 230 Td. Ld.); Højgaard Jærnbanehpl.
Fruensmøllested, Gd.; Pladsbjærg, Gd., Bellevue, Hus. Grejsdalens Stole-
og Møbelfabrik, Aktieselsk. (c. 70 Arbejdere; tidligere Grejsmølle Klædefabrik.).
Grejs S., een Sognekommune med Annekset, hører under
Nørvang-Tørrild Hrdr.’s Jurisdiktion (Vejle), Vejle Amtstue- og Lægedistr., 10.
Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd. 94 (Holtum)
og 95. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Kirken, der bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn. samt et i den øvre
Del ottekantet Taarn med Gavle og Spir, er opf. 1882, i Stedet for den gamle
Granitkirke, i Spidsbuestil af røde Mursten, med dekoreret Bjælkeloft (Arkitekt: Olivarius).
Over Indgangsdøren i Taarnets Vestmur sidder en Tympanon af Granit; Taarnrummet
er Forhal. Ny Altertavle med Hautrelief (Himmelfarten) af Fjeldskov. Prædikestolen, fra
Chr. IV’s Tid, og den romanske Granitdøbefont ere fra den gamle Kirke. Ved
Vestmuren et Pulpitur med Orgel. I Forhallen Ligsten over Præsten Knud Christensen,
† 16 . .; i Taarnets 2. Stokv. et smukt udsk. gotisk Egetræsskab fra den gamle Kirke.
Højgaard er en gammel Hovedgaard, som nævnes 1431 (Høudtzgaard) og 1436
(Høgardh) som tilhørende Fru Inger Hermansd. (Pennow), Enke efter Niels Vognsen.
Hun gav den 1440 (Høffuitzgd.) til Maribo Kloster, hvorfra den ved Reformationen
kom til Kronen, der 1579 mageskiftede den til Henrik Holck til Rønhave; hans Sønner
Bertel og Christen H. arvede den. Førstnævntes Søn Henrik H. var den næste Ejer,
men han synes for Gæld at have maattet afstaa H. til sin Svoger Fr. Munk, hvis
Søn Jørgen M. skrev sig til den. Formodentlig er den fra ham for Gæld bleven
udlagt til Fru Mette Rosenkrantz, Erik Billes, der ejede den 1653; hun efterlod den
til sin Datter af 1. Ægteskab Kirsten Vind, g. m. Oberst Otte Fr. v. Gamm til Grundet.
Efter Datteren, Christine Charl. v. Gamms Død solgtes 1704 ved Aukt. H. med
Tiender (21 og 37 Td. H.) til Assessor Peder Lassen til Rødslet, som 1706 skødede
H., 21, 38 og 205 Td. H., for henholdsv. 80, 40 og 63 Rd. pr. Td. H. til Chr.
Güldencrone til Vilhelmsborg. Han skødede den 1730 til Kronen, der 1743 ved Aukt..
solgte H. til Maren Mikkelsdatter (senere g. m. Mads Pedersen Møller, † 1748), som
1749 skødede H. til Schack Brockdorff til Grundet for 14,000 Rd. Hans Enke solgte
1784 Grundet og H. for tils. 86,700 Rd. til Kmhr. H. H. v. Lüttichau, som 1798 fik
Tilladelse til at udparcellere den og solgte Hovedparcellen 1801 til Jens Hundevadt (før
til Sønderskov), † 1806, hvorefter den paa Aukt. 1807 købtes for 10,030 Rd. af Ove
Colding af Taarupgd. Nuv. Ejer af Hovedparcellen er E. Karlsen. Hovedbygningen
var opf. ved Midten af 18. Aarh. (I Præsteberetn. af 1638 nævnes, at der ved
Højgaard har staaet et Slot med Volde omkring, hvilke da endnu saas).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
