- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
371

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ringive Sogn (Nørvang Herred) - Give Sogn (Nørvang Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grønbjærg med Missionshus (opf. 1876) og Forsamlingshus (opf. 1890),
Billund, Elkjær. Enkelte Gaarde: Baastlund, Høgelund med Mølle, Krogager,
Egsgd., Bundgd., Vindbjærg, Karlskov, 2 Gde.

Ringive S., en egen Sognekommune, hører under Nørvang-Tørrild Hrdr.’s
Jurisdiktion (Vejle), Vejle Amtstue- og Vestre Lægedistr., 10. Landstings-
og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 90. Lægd. Kirken
tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib
og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Fraadsten og raa Granit paa
Granitsokkel med Skraakant. Norddøren og flere Vinduer ses tilmurede. Vaabenhuset, af
Mursten, er en senere Tilbygning. 1857 blev Korgavlen ommuret, 1876 blev Skibet
forlænget mod V. og et Spir opsat paa Vestgavlen; 1896 opførtes Taarnet af røde
Mursten (Arkitekt: Hagerup, Kolding). Altertavle i Barokstil med et Maleri
(Opstandelsen, Kopi efter Carlo Dolci). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i
Overgangsstil fra Gotik til Renæssance. Mindetavle over Præsten Joh. Gertsen Londemann,
† 1744. Paa Kirkegaarden en middelalderlig, prismeformet Ligsten, med en senere
indhuggen Indskrift.

Johs. Jensen af Høgelund nævnes 1426. — Sagnet lader en Kong Ring være
begravet i en nu fredlyst Gravhøj, Ringshøj, uden for Præstegaarden, ligesom
hans Dronning i en Høj ved Siden af. Af Sognets c. 220 Gravhøje ere i øvrigt 14
fredlyste, deribl. ved Gammelby en Gruppe af 4 Høje.

Fra Mergellejerne ved Stilbjærg har Hedeselskabet med Statsunderstøttede
1885-86 anlagt Mergelbanen Grene-Grindsted (2 3/4 Mil, med 7000 Al. Sidespor).

Ringive havde fra 23/2 1684 Gadbjærg-Lindeballe i Tørrild Hrd. til Annekser; 22/1
1866 fik det til Anneks Give, som før havde været Anneks til Ø.-Nykirke Sogn, og
Gadbjærg-Lindeballe blev et eget Pastorat, hvad det ogsaa havde været før 1684.

Give Sogn, Anneks til Ringive, omgives af dette, S.-Omme, Brande,
Tyregod, Ø.-Nykirke og Givskud Sogne samt Tørrild Hrd. (Gadbjærg og
Lindeballe S.), fra hvilket det skilles ved Omme Aa. Kirken, mod Ø.,
ligger henved 3 1/4 Mil N. V. for Vejle. De højtliggende, mest jævne Jorder
(højeste Punkt 351 F., 110 M.) ere overvejende sandede med Iblanding af
Maar og med graat Sand eller Al til Underlag; Eng langs Aaløbene, af
hvilke Brande Aa og Karstoft Aa udspringe her. En Del Plantage og
Skov, deribl. den 1866 anlagte Give Pl., 230 Td. Ld. Gennem Sognet gaa
Landevejen fra Vejle til Herning og Vejle-Give Banen.

Fladeindholdet 1896: 15,381 Td. Ld., hvoraf 4785 besaaede (deraf med Rug
1304, Byg 400, Havre 2177, Boghvede 120, Bælgsæd 73, Blandsæd til Modenhed 344,
Grøntf. 50, Kartofler 276, andre Rodfrugter 33), Afgræsn. 4589, Høslæt, Brak, Eng
m. m. 2501, Have 65, Skov 391, ubevokset 30, Moser 1195, Kær og Fælleder 394,
Hegn 31, Heder 1140, Veje og Byggegr. 239, Vandareal m. m. 21 Td.
Kreaturhold 1898: 502 Heste, 2006 Stkr. Hornkv. (deraf 1296 Køer), 1971 Faar, 912
Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 204 Td.;
80 Selvejergde. med 138, 201 Huse med 64 Td. Hrtk. og 17 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 1901: 1816 (1801: 463, 1840: 841, 1860: 1102, 1890: 1455), boede
i 349 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 33 levede af immat. Virksomh., 1144 af
Jordbrug, 154 af Industri, 36 af Handel, 23 af forsk. Daglejervirks., 60 af deres Midler,
og 5 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Give (1280: Gygæ, 1340: Gyghe, 1350: Gøygh),
stor Landsby (1901: 115 Huse og 697 Indb.), med Kirke, Methodistkirke
(„Emauskirken“, opf. 1894 af røde Mursten, uden Taarn; med Præstebolig),
Skole, Folkehøjskole (opr. 1896), Missionshus (opf. 1899), Amtssygehus
(opf. 1894 af røde Mursten i 1 Stokv. — Arkitekt: Olivarius — med
en alm. Sygeafdeling med 6 og en Epidemiafdeling med 16 Senge), Apotek,
Distriktslægebolig, Sparekasse (opr. 1872; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh.
135,264 Kr., Rentef., 4 pCt., Reservef. 6715 Kr., Antal af Konti 570),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:17:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-5/0395.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free