- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister /
393

(1856-1906) [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jelling Sogn (Tørrild Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vægge en Del værdifulde Kalkmalerier i byzantinsk Stil fra c. 1100, med
Fremstillinger af Christi Hist., restaur. af Magn. Petersen, vistnok de ældste, man har
fundet her i Landet (se M. Petersen, Kalkm., S. 6 og T. I, II og III). Som Altertavle
tjener et Marmorkors. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Barokstil med Chr.
V’s Navnetræk paa Himlen. Nyt Orgel. I Koret Series pastorum i en
Sandstensramme (med adl. Vaabenskjolde) fra et Epitafium (over Jak. Hardenberg). To kvindl.
Sandstensfigurer og en Ligsten over Præsten Niels Smed, † 1575, i Vaabenhuset. —
Paa Kirkegaarden findes en Ligsten over Mads Joh. Buch til Kølholt, † 1794, en
smuk Mindesten, rejst 1880 af „syge og sunde, nær og fjærn“, med
Portrætmedaillon (af Saaby) for Dr. med. C. L. Boye, † 1879 — han ejede Havhus —, og en
anselig Mindesten for Præst og Seminarieforstander J. K. Madsen, † 1883. I et
Anlæg mellem Seminariet og Kirken staar en 1883 rejst Mindesten for Præst og
Seminarieforstander H. J. M. Svendsen, † 1872.

Kirken gør et uanseligt Indtryk, da den er bygget mellem de to største paa
hedensk Vis opførte Gravhøje i Danmark. Jellinghøjene ere c. 200-220 F. i Tværmaal
og rejse sig c. 25 F. over den omgivende Jordflade; oprindl. have de dog sikkert
været noget højere, idet den nuv. flade Top fra først af vel var mere afrundet. Disse
vore mærkeligste nationale Fortidsminder dække over Landets ældste Kongegrave.
Ifl. Saxo jordede Harald Blaatand sin Moder Dronn. Thyra ved Jelling i en Høj tæt

illustration placeholder
Prospekt fra 1591 af Jellinghøjene og Kirken.



A. Kirken. B. Den store Runesten; C. Den nordre Høj. D. Dammen i Højens Top. E. Den

søndre Høj. F. Den lille Runesten.


ved den, hvori Kong Gorm var gravlagt; en lignende Angivelse findes hos Svend
Aagesen. Hvilken af Højene der indeslutter Gorms, og hvilken Thyras Lig, berette
de gamle Historieskrivere derimod ikke; men Traditionen udpeger enstemmig den
sydl. Høj som Kongens, den nordlige som Dronningens. Herimod synes dog
forskelligt, navnlig Indskrifterne paa de ndfr. omtalte to Runestene, at stride. I det
hele kan man nu ikke fuldstændig løse alle Spørgsmaalene, som knytte sig til
Jelling-Monumenterne.

I den nordl. Høj vides der første Gang at være foretaget en Gravning af Fr. IV
Aar 1704; men Højens Indre blev da ikke naaet. Gravningen foraarsagede derimod,
at en lille Dam eller Brønd, der fra gammel Tid havde været i Højtoppen og i øvrigt
betragtedes som en hellig Kilde, efterhaanden svandt ind og tilsidst, Aar 1820,
ganske udtørredes. For at genaabne Vældet gravede Bønderne nu ned i Bunden af
Hullet, og ved denne Lejlighed stødte de paa et stort, træbygget Gravkammer, der
stod noget over Højens Bund. Kamret var indv. 21 1/2 F. langt, 8 F. bredt og knap 5 F.
højt; Væggene dannedes af Brædder nedstukne i Grunden og indskudte foroven bag
to lange Træstammer, der laa een ved hver af Kamrets Langsider og tjente til
Støtte for de 25 Egestammer, der udgjorde Loftet. Gulvet var lagt af tynde Brædder,
der hvilede paa selve den faste Lergrund; over Kamrets større Halvdel var Gulvet
delt i to ligestore Partier ved en paa Højkant stillet Fjæl. Uden om Kamret, som
ikke havde nogen Indgang, fandtes til alle Sider en tyk, faststampet Lervæg og derom
et Stenlag. Undersøgelsen af Gravkamret gav ikke noget særlig rigt Udbytte af
Oldsager. Kamret tømtes som foran nævnt af ukyndige Folk, og først bagefter
kom Prof. Finn Magnusen til Stede. Hovedgrunden var dog den, at Kamret i fjern

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:38:07 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-5/0417.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free